Udeskole - i et sundhedsperspektiv

Udeskole modvirker fysisk inaktivitet – en af tidens store velfærdssygdomme – og introducerer bedre bevægelsesvaner.

Sundhed. Elever fra Osted Friskole besøger biavler Bendt Christensen.
Abstract
Udeskole har haft stor bevågenhed i Norge og Sverige gennem de seneste 10 – 20 år – og i de seneste 5 år er det også kommet på dagsordenen i Danmark. I Danmark er det pædagogiske rum dog primært forbundet med klasseværelset - kun ved et meget begrænset antal seminarier udbydes kurser i udendørspædagogik. Det betyder, at lærere mangler erfaring med, og viden om, hvordan skolens nærmiljø og grønne områder kan bruges som supplement til klasseværelsesundervisning. Tendensen til at fortsat flere børn bliver fede kan øge interessen for udeundervisning.

Introduktion

Udeskole fremhæves almindeligvis udfra pædagogiske og didaktiske perspektiver, men måske er en helt anden dimension mindst lige så vigtig: Udeskole modvirker fysisk inaktivitet – en af tidens store ’velfærdssygdomme’ – og introducerer bedre bevægelsesvaner.

Bevægelse og helse i skolen

Fysisk udfoldelse og friluftsliv har stor betydning for menneskers helbred og helse. I en rapport fra Direktorat for Naturforvaltning i Norge (1) understreges det, at fysisk aktivitet og friluftsliv ikke bare har betydning for fysiske sygdomme, men også for psykiske lidelser og socialt belastede personer, eller som det formuleres:
 
”Fysisk aktivitet er måske den vigtigste helsefremmende faktor som man kender”.
 DN-rapport 1992-8 (1)
En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt lærere, fritidspædagoger og sundhedsplejersker i 105 skoler i Norge viste også, at udeaktiviteter er helsefremmende for børn. Omkring 80% af lærerne var ’helt enige’ i, at børn, som er fysisk aktive i frikvartererne, klarer skole- og fritidshjemdagen bedre, end børn som er passive i frikvarteret. Det er vigtigt for deres motoriske udvikling og børnene er mere oplagte. Rapporten konkluderer at:
 
”Fysisk aktivitet påvirker læring i positiv retning, gir fornyet energi og er vigtig for børns hverdag og udvikling”.
Midjo & Widgren, 1997 (2)
 
I en svensk undersøgelse fortæller lærerne, at eleverne, særligt i de mindste klasser, har et stort behov for fysisk aktivitet. Mange forsøger at komme dette i møde, ved at afbryde klasseundervisningen med forskellige bevægelsesaktiviteter f.eks. i skolegården (3).
I Danmark er fedmeproblemet særlig tydeligt fra omkring 11-års alderen, så et andet argument for at tilrettelægge udeskole er, at det er vigtigt, allerede fra skolestart, at give børn gode bevægelsesvaner. Udeskole skal forstås som regelmæssig undervisning i de traditionelle fag i grønne rammer.

En anden svensk undersøgelse viste, at lærere i skoler med egne friarealer tilrettelægger en mere aktiv undervisning, og at de foretager flere forskellige aktiviteter med eleverne, særlig i idræt og biologi. Samtlige lærere i den svenske undersøgelse mente, at udeskole fremmede læring og ønskede mere udendørs undervisning. Frisk luft, fysisk bevægelse – og det at komme væk fra dårligt indeklima og støj, blev nævnt som fordele ved udeskole (4). Det er altså centralt at skolerne har adgang til grønne områder, som f.eks. grønne skolegårde, skolehaver, skoleskove, økobaser, parker mm – og at lærerne vænner sig til at udnytte disse muligheder.

Sanseoplevelser eller praktisk erfaringsdannelse er, ifølge Centrum för miljö och utomhuspedagogik, ved Linköping Universitet i Sverige, undervurderet i skolen, som i høj grad er tilrettelagt omkring boglig indendørs læring (5). Når børn bevæger sig udendørs findes andre gode betingelser for konkret erfaringsdannelse.

Den norske samfundsforsker Arne N. Jordet skriver i ”Nærmiljøet som klasserom” fra 1998:
 
”Børn har et stort behov for at bevæge sig …. Det er en iboende drift, som ikke bare påvirker den motoriske udvikling, men også den intellektuelle og følelsesmæssige udvikling”.
 Jordet, 1998 (6)

Han påpeger videre, at børn med dårlig udviklet motorik kan blive sat udenfor andre børns leg – det sociale fællesskab. De bliver reduceret til tilskuere, hvilket forstærker at deres motorik ikke udvikles – det er en ond cirkel, som det motorisk usikre barn risikerer at havne i (6).

Leg er vigtigt for børn, udendørs leg er fysisk aktivitet og motorisk udvikling: En veludviklet motorik som er en vigtig forudsætning for god koncentrations- og indlæringsevne:

 ”Børns leg er i vid udstrækning fysisk og kropsorienteret: læring og erfaringsdannelse sker gennem kroppen”.
 Schmidt, 2003 (7)

Danske børns sundhed

Der er god grund til at fokusere på de sundhedsmæssige aspekter af udeskole: 2/3 af alle 11 til 15-årige i Danmark lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være i bevægelse i mindst 1 time om dagen. I dag er hvert 7. barn overvægtigt (8). Andelen af fede børn er vokset med ca. 10 procent i de seneste 25 år. 
I sommeren 2005 viste en dansk undersøgelse, at en 30-årig mand der ikke bevæger sig dagligt, vil leve næsten 3 år længere, hvis han begynder at røre sig cirka en halv time om dagen. For en kvinde er gevinsten 4½ år, samtidig med at de begge vil undgå sygdom i ca. 2,5 år (9). Det oplagte spørgsmål er: Hvor stor vil gevinsten være, hvis man starter meget tidligere; som barn? Det findes der endnu ingen undersøgelser der belyser, men problemet med inaktivitet ville blive mindre, hvis flere børn fik gode bevægelsesvaner og flere naturoplevelser, allerede fra 6. års alderen.

En anden undersøgelse, fra sommeren 2005, udført af denne forfatter, viste, at voksne, mellem 18 og 80 år, får det mentalt bedre jo oftere, og jo længere tid af gangen, de er ude i grønne omgivelser (10). Mennesker som er relativt meget ude i grønne omgivelser trives bedre, er mindre stressede, end andre. Undersøgelsen peger på at mange føler sig bedre tilpas i det grønne: Haveejere er markant mindre stressede og det samme gælder for folk som bor tæt på skov, vand eller park. Meget tyder på at samme mentale effekt af ophold i grønne omgivelser gælder for børn: Andre undersøgelser har nemlig vist, at naturmiljø stimulerer børns motoriske udvikling på en særlig måde. Naturlige omgivelser stiller få krav til det enkelte barn og giver mange muligheder for udfoldelse og oplevelser af mestring, hvilket styrker børns selvtillid (11). Det er imidlertid, endnu ikke særlig godt dokumenteret, at det er ’natur i sig selv’ der stimulerer børn bedre end andre miljøer, men den danske undersøgelse (10), der viser, at voksne mentalt får det godt af at være at være ude i grønne omgivelser, indikerer, at noget lignende sandsynligvis gør sig gældende for børn, ligesom ovennævnte citater.
 
I Sundhedsstyrelsens idekatalog; ”Fra cykelbarometer til Tarzanjungle – et idekatalog om fysiske rammer, der fremmer bevægelse” peges på, at udeundervisning er et oplagt indsatsområde, hvis børn skal være mere aktive – og helst i mindst 60 min. dagligt som anbefalet af Sundhedsstyrelsen (12).

”Myndigheten för Skolutveckling” i Sverige har evalueret skolernes arbejde med at tilbyde daglig fysisk aktivitet (13). De konkluderer, at halv- og heldage i skoven er blevet et vigtigt bidrag i den retning, ligesom uderummet vurderes som vigtigt for erfaringsbaseret kundskabstilegnelse. Skolmyndigheten peger på tidligere resultater, der har dokumenteret en fysiologisk effekt af udeskole i form af forbedret kondition, bedre motorisk udvikling og forbedrede koordinationsevner (14).

I Norge er daglig fysisk aktivitet blevet et mere tydeligt mål i de nationale læreplaner (L-97):

 ”Helsefremmende arbejde og fysisk udvikling står centralt i læreplanerne for hele fagrækken. Læringen skal give indsigt i sammenhængen mellem livsstil, levevilkår, miljø og helse. Skolens skal gøre sit til at eleverne trives med fysisk aktivitet og friluftsliv og medvirke til at de tager vare på deres krop og udvikler gode helsevaner”
 
I mange norske skoler er eleverne ude i naturen og de nære omgivelser én dag om ugen, hvor de tilegner sig erfaringsbaserede kompetencer i de forskellige fag (15). Mere udeundervisning betyder mere aktive børn, det har Erik Mygind’s undersøgelser af Rødkilde-projektet i København også vist: Børn er mere end dobbelt så aktive, når undervisningen foregår udendørs (16). 
På en række norske skoler, f.eks. Lutvann skole i Oslo, er alle elever fysisk aktive i 1 time hver dag. I skolegården igangsætter en række lærere hver dag forskellige aktiviteter, f.eks. boldspil og fangelege, som eleverne vælger sig ind på (15). Derudover er alle elever fra 1. – 6. klasse én dag om ugen ude i skolens nærmeste grønne omgivelser for at arbejde med Norsk, Sprogfag, Historie, Matematik – ja hele fagrækken.

En status for udeskole i Danmark 2005

Men hvordan er udeskolen udbredt i Danmark? Det er der ikke rigtig nogen der har overblik over. På www.skoven-i-skolen.dk kan man se et kort med beskrivelser af omkring 60 naturklasser, der arbejder aktivt med udeskole i Danmark. Der findes sandsynligvis flere. Samtidig ved vi, at udeundervisning gennem mange år har været en integreret del af mange fri- og lilleskolers virke. En lang række skoler inddrager udeundervisning mindre regelmæssigt, bl.a. i forbindelse med materialer fra Skoven i Skolen, Danmarks Naturfredningsforening, Københavns Kommunes Økobaser, Grønt flag – Grøn skole m.fl.

I skovene omkring København findes nu 9 økobaser med bålplads og materialedepot. Disse benyttes af mere end 26.000 børn årligt. Rundt om i landet findes efterhånden også mange SkoleSkove, Lejrpladser og Udgårde som kan hjælpe nye klasser og lærere i gang.
 I København suppleres økobaserne af 7 MiniNaturSkoler i byens større grønne områder. Her kan børn opleve og undersøge naturen i nærmiljøet, en ny mulighed for sanse- og erfaringsbaseret læring.

På seminarieområdet arbejder man nogle få steder med kurser om udeskole – det er på Zahles Seminarium i København og på Nørre Nissum Statsseminarium.

Nyt tiltag

I Danmark arbejder undertegnede for Skov & Landskab, KVL sammen med Zahles seminarium og Institut for Idræt, KU, på at udvikle en ny udeskoleaktivitet, hvor grønne områder, i gangafstand fra skolen, skal afprøves som ramme for undervisning i en række traditionelle fag (17). I tre forskellige bydele i København udvælges en 1., 3. og 5. klasse på én skole. Klasselærerne gennemgår, med baggrund i norske og svenske erfaringer, et kursus i at bruge nærmiljøet som ramme for undervisning i bl.a. Natur/Teknik, Matematik/Regning. Muligvis udvides projektet til at omfatte to-tre provinsbyer. Udover de pædagogiske og didaktiske aspekter, der er forbundet med udeskole i nærmiljøet, vil forskellige grønne omgivelsers betydning for udeundervisningen blive evalueret, ligesom projektet særlig vil vurdere udeskoles betydning for lærernes arbejdsmiljø. Udeundervisning kan blive et nyt indslag, et supplement til klasseværelset, der vil forbedre hverdagen for både lærere og elever.

Udeskole kan være med til at forebygge en lang række alvorlige hjerte-/karsygdomme som vi ser mange børn udvikle allerede i teenageårene. Desuden ’forebygger’ det social isolation ved at styrke motorisk svage børns daglige bevægelsesmønster.
  Folkeskolen kan være med til at bryde disse mønstre ved at skabe gode rammer for ’børn i bevægelse’. Den sansemotoriske stimulering og erfaringslæring er vigtig særlig i de mindste klasser. Den har stor betydning for børns emotionelle, intellektuelle og sociale udvikling. Udeskole kan skabe en bedre ’indeskole’ med mere rolige og koncentrerede elever - og dermed skabe en mere harmonisk skole til glæde for både børn og lærere.


Kilder:

(1) Direktoratet for Naturforvaltning (1992) Friluftsliv i  behandling av belastede grupper. DN-rapport 1992-8, Trondheim
(2) Midjo & Wigren (1997) Barn, fysisk aktivitet og fysiske omgivelser. Norsk senter for barnforskning, rapport nr. 46, Trondheim
(3)  Bredberg (2003) Mitt bästa gömställe ligger där borta. Lärerhögskolan i Stockholm, institutionen för samhälle, kultur och lärende
(4) Lindholm (2001) Mer att göra på skolgården?. Rapport 01:2 SLU, institutionen för landskapsplanering, Alnarp
(5) Dahlgren & Szczepanski (1997) Utiomhuspedagogik. Linköping Universitet. Skapande Vetande nr. 31, Linköping, (homepage:www.liu.se/esi/cmu/welcome.html)
(6) Jordet (1998) Nærmiljøet som klasserom. Cappelen akademisk forlag, Oslo
(7) Schmidt (2004) Skolgården, jungel eller luftegård? Norsk institutt for by- og regionforskning, NBR-rapport 2004:1, Oslo
(8) Sundhedsstyrelsen (2003) Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt. København
(9) Sørensen, Horsted & Andersen (2005) Modellering af potentielle sundhedsøkonomiske konsekvenser ved øget fysisk aktivitet i den voksne del af befolkningen. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, SDU, Odense
(10) Bruun Hansen & Sick Nielsen (2005) Natur og grønne områder forebygger stress. Skov & Landskab, KVL og Friluftsrådet, Frederiksberg
(11) Bjerke (1994) Barn, natur og friluftsliv. Landbruksforlaget, Oslo
(12) Bruun Hansen (2005) Fra cykelbarometer til Tarzanjungle. Sundhedsstyrelsen, København
(13) Björklid (2005) Lärende och fysisk miljö. Forskning i Fokus nr.25/2005, Skolmyndigheten Stockholm
(14) Grahn m.fl. (1997) Ute på dagis. Stad & Land nr. 145, Alnarp
(15) Jordet (2003) Lutvann-undersøkelsen Delrapport 2, Høgskolen i Hedmark Rapport 9 2003
(16) Mygind, 2002, FOCUS IDRÆT, nr. 3, 26. årgang.
(17) Skov & Landskab, KVL, Zahles Lærerseminarium (www.nzs.dk/udeskole/) og Institut for Idræt, KU. Kontaktperson om projektet: Karsten B. Hansen (kabh@kvl.dk)

Hvem, hvad, hvor

Fag:Idræt
Klasse:Lærere

Kolofon

Karsten Bruun Hansen, Seniorrådgiver v. Skov & Landskab, KVL

Karsten Bruun Hansen arbejder som seniorrådgiver ved Skov & Landskab, KVL, med relationen mellem ’natur og sundhed’ i bred forstand.
 
Senest er udgivet en populær rapport, som beskriver, hvordan folk i Danmark bruger og oplever natur og grønne områder i et sundhedsperspektiv. Af undersøgelsen fremgår det, at nærhed til grønne områder har betydning for folks oplevelse af stress – særlig i de store byer og gældende for folk som bor i lejlighed. Jo tættere ens lejlighed ligger på et grønt område, des mindre stress. Haveejere er markant mindre stressede end alle andre.
 
I begyndelsen af 2005 udarbejdedes et idekatalog for Sundhedsstyrelsen, som indenfor 12 temaer, bl.a. ’skoler’, ’leg’ og ’samvær’, beskriver opsigtsvækkende nordiske eksempler.
 
Tidligere har forfatteren gennem 8 år arbejdet med kulturelle og psykologiske forandringsprocesser på natur-/miljøområdet. Karsten Bruun Hansen, er ph.d. i Miljøpsykologi, cand.scient. i Kulturgeografi og fysioterapeut.

Kommentarer