Udeskole på Syvstjerneskolen i Værløse

Fotoreportage fra en udeskoledag med 3.e og 4.e i Hareskoven den 5. maj 2011.

Skoleelever på vej i Hareskoven.
På Syvstjerneskolen i Værløse har Lene Ude Jørensen og Connie Schafer Hansen arbejdet med udeskole de sidste 6 år. Vi møder dem på lærerværelset 20 minutter før ringetid – og har lige tid til en kop te og en snak, før skoledagen starter. Lene fortæller, at hun og Connie har udeskole hver torsdag fra påskeferien til efterårsferien. Om vinteren er der mange andre ting på skolen, som de også gerne vil bruge tid på.
 
Vi er Anney Thornton fra Forest School i Wales og Lynn Williamsson fra England, som er på studiebesøg i Danmark for at se på udeskoler - og så deres udsendte fra Udeskole.dk.
 

To lærere og to klasser

Lene og Connie tager hver deres klasse ud – og har derfor tilsammen cirka 50 elever at holde rede på udendørs. Lene har for øjeblikket en ny 3. klasse, som lige er startet på udeskole. Connie har en 4. klasse, som er vant til at være i udeskole. De tager ofte ud til det samme sted: Gisselfeld-engen i Hareskoven, som ligger 20 minutters gang fra skolen. Området låner de af Naturstyrelsen, som har et særligt bookingsystem, som man kan booke sig ind på via nettet.
 
Eleverne kender turen derud. Der er forskellige steder de stopper og venter på alle.
 
"Vi har ganske få regler," fortæller Lene. "Børnene må ikke gå længere væk, end at de kan se os - og så har vi en fløjte. Når vi fløjter én gang, betyder det at alle skal tie stille. Når vi fløjter to gange, betyder det, at alle skal komme hen til os."
 
Udeskolevognen
Udeskolevognen. Foto: Malene Bendix.
 

”Det er nødvendigt at være to lærere af sted, hvis der skulle ske noget,” fortæller Connie. ”Vi har heldigvis ikke været særligt ramt af uheld. En gang hoppede en af drengene i åen med alt tøjet på, fordi han skulle vise sig - og blev plaskvåd – men han måtte tørre sig ved bålet, til vi skulle hjem. En anden gang skar en dreng sig lidt alvorligt med en dolk, så vi måtte ringe efter vores skoleleder, som hentede ham i en bil og kørte ham på skadestuen. Det er vist det værste, vi har været ude for det.”

”Det er jo ikke bare leg – men skole,” fortæller Lene. ”Vi har undervisningsplaner for hver eneste dag i skoven – og sender en seksugersplan til forældrene, så de kan følge med i hvad vi laver. Undervisningen evalueres på forskellige måder efter udedagen. Det kan være som skriftligt arbejde, billedkunst, oplæg eller udstillinger i klassen. Af og til inviterer eleverne også forældrene ud i skoven, hvor de har forberedt nogle aktiviteter for dem.”

”Lige nu arbejder vi med vikingetiden,” fortæller Connie. ”Sidste gang delte vi børnene op i familiegrupper. De valgte hver deres rolle i familien. De har fundet på et navn og en karakter og alle har tegnet og skrevet om, hvem de er. De lærte om vikingernes langhuse, som var 7 x 15 meter – og hver familie målte sit eget langhus op med 1 meter pinde og markerede det i skovbunden med grene. Så indrettede de det med ildsted og sovesteder af mos. De gik op i det med liv og sjæl og mange af eleverne spiste deres madpakker ved ildstedet.

”I dag fortsætter vi arbejdet med vikingetiden. Temaet er vikingemode – vikingernes påklædning,” fortæller Lene.

Lene og Connie er ikke de eneste lærer på Syvstjerneskolen, som bruger skoven og uderummet omkring skolen aktivt i deres undervisning. Fire - fem andre lærere går også ud og på skolen har de en lille gruppe som diskuterer udeskole og hvordan de kan udvikle undervisningen ude.

”Det er vigtigt, at de som arbejder med udeskole har lyst til det,” siger Lene. ”Vi er jo vilde med at være ude, og elsker at tænke undervisningen ud, så for os er det ren leg. Skolens ledere er glade for det arbejde vi gør og bakker det op. Men det er for mig at se ikke noget man kan tvinge igennem i alle klasser ovenfra. Hvis det er en plage for lærerne, er det ikke sjovt for eleverne,” siger Lene. 

Der kommer ofte gæster og journalister for at følge udeskolen – og det giver skolen god omtale.

”Det er godt for børnene,” fortæller Lene. ”De lærer på flere måder, så det bliver lettere at huske. Børnenes roller brydes op i skoven og de får lov at vise flere sider af sig selv. De er mere i bevægelse og mere frie i skoven. De og vi skændes ikke så meget, for der er plads til alle. Og så giver gåturen ud og hjem en god mulighed for at tale med de børn, som trænger til det. Det er hyggeligt,” siger Lene.
 
Lene Ude Jørgensen
Lene Ude Jørgensen ved kateret i indeskolen. Foto: Malene Bendix.
 

I klassen

Så ringer klokken – og vi går over til udeklasserne 3.e og 4.e. Vi går med ind i 3.e og der sidder 27 dejlige – lidt søvnige – unger og siger godmorgen. Lene råber alle op og spørger så:
”Hvem vil tage vognen i dag?” Mange hænder ryger op.
”Thomas R og Malte, I pakker vognen og tager den fra skolen til bænken. Marie og Ida I tager den fra bænken til bakken. Og så tager Kirstine og Emma den fra bakken til engen,” organiserer Lene. ”Husk mad, drikkedunke, tisse og tøj – og gå så ud i gården og vent på os andre."
 
3.e
3.e er nye i udeskolen. Foto: Malene Bendix.
 
3. klasse er lige startet i udeskole. Lene har haft en udeklasse fra 1. til 6. klasse. De går nu i overbygningen – og hun har overtaget klassen her. De skal lige lære at gå i udeskole, men er godt på vej.
 
Depotet
Ned i depotet. Foto: Malene Bendix.
 

Pakke vogn

Vi går over i depotet sammen med Thomas og Malte. Udefolkene på Syvstjerneskolen har fået et hjørne i kælderen, hvor de har deres vogne, riste, spande, ketsjere, bakker, og mange andre ting. Thomas og Malte hjælper med at pakke bålgryde, vanddunk, optændingsbrænde og aviser i vognen for 3. klasse.
 
”Vi laver mad over bål en gang om året – lige før sommerferien,” siger Lene, og låser af til depotet, mens drengene trækker af sted med vognen. ”Det tager ret lang tid og så er det også dyrt. Men vi laver te hver gang. Og de fleste af børnene er efterhånden blevet glade for bål-te,” fortæller Lene.
 
Depotet
Drengene pakker vogn... Foto: Malene Bendix.
 
Udenfor hoveddøren venter alle de andre. De snakker og griner og en gruppe af piger synger og klapper:
 
”Vi sad ved samme spand
med fingrene i vand.
Vi skrælled hele dagen
og vi var kun otte mand.”
 
Igen og igen.
 
Klappepiger
"Vi sad i samme spand... Foto: Malene Bendix.
 

Afgang

Connie fløjter én gang, så alle tier stille: ”Find jeres makker og stil op to og to.” Ungerne retter ind – og snart er vi på vej i en lang række ned mod første fodgængerovergang. På vejen møder vi en anden klasse fra skolen. De har tegnesager med – og skal ud og have billedkunst i skoven.
”Mange lærere bruger skoven f.eks. i en tegnetime. Der er blevet større bevidsthed om at bruge den i mange fag,” fortæller Lene mens vi går.
 
Ved lyskrydset venter alle.
 
piger og vogn
Eleverne skiftes til at trække vognene. Foto: Malene Bendix.
 
Lene og Connie arbejder temabaseret og tænker deres fag, dansk, engelsk og matematik og håndarbejde ind i temaet. Lige nu er temaet vikingetiden. Tidligere temaer har været Stenalder, Sverige, Norge, Robinsonade mm.
”Det er supernemt at få ideerne, når man først har vænnet sig til at tænke undervisning på den måde,” siger Lene. ”Temaerne giver mulighed for at udvikle den faglige undervisning inde og ude. Og så er de alle sammen temaer, som vi skal arbejde med i forhold til læseplanen.”
 
Mens vi går forandrer vejen sig fra lyskryds, til villavej, til sti mellem haver – og pludselig er vi ved "stoppestedet" midt i den nyudsprungne, lysegrønne bøgeskov. Trækvognene bliver overtaget af nye elever – og alle går videre ud mod lejrpladsen på Gisselfeldt-engen.
 
Ud i skoven
De hurtigste elever er løbet i forvejen. Foto: Malene Bendix.
 
Lene og Connie holder planlægningsmøde hvert halve år, hvor de laver brainstorm på, hvilke temaer og hvilket fagligt indhold, der skal være i udeskolen. På Syvstjerneskolen arbejder man med fleksibel skole, hvor lærerne selv planlægger, hvilket skema de ønsker sig. En planlægger lægger så skolens samlede skema for 6 uger af gange. Det betyder at lærerne selv har stor indflydelse på undervisningens fordeling og indhold – og at alle har et nyt skema hver uge.
 
Gisselfeldt-engen
Lejrplads og shelter på Gisselfeldtengen. Foto: M. Bendix.
 

Gisselfeldt-engen

Efter 20 minutters gang når vi til lejrpladsen. De fleste børn har sat sig ned omkring bålpladsen. Mange tager sig lige en 10-mad og lidt at drikke.
”I kan lige starte med at lege et kvarter,” siger Connie. ”Prøv at lægge mærke til, hvad der er sket i naturen siden sidst.”
 
Drenge sniger sig ud i skov
Pistoler og snigskytter. Foto: Malene Bendix.
 
Børnene løber hjemmevant af sted i alle retninger. En flok piger giver hinanden tur i tarzangyngen. Et par drenge har pistoler med, og sniger sig ind i skoven. Andre har taget en bold med, som de kaster fra side til side på shelteren. En del løber ud til deres vikingehuse. Og de fleste løber ned til bækken. Her strømmer masser af vand og en flok i gummistøvler er i fuld gang med at bygge en bro, så det er let at komme over.
 
Bygge bro
 
Drenge bygger bro
 
Brobyggere. Foto: Malene Bendix.
 
”Hjælp,” Emma står i bækken med vand højt op på gummistøvlerne. Noget af det pipler ind – og Sara får hende hevet op igen.
 
Emma i bækken
 
Emma op af bæk
Sara hiver Emma op af bækken. Foto: Malene Bendix.
 
En flok af piger bygger på en slags bro:
”Vi bygger vi en bro til dig, Else.”
”Hvorfor har I ikke taget gummistøvler på?”
”I som har de højeste gummistøvler, kan I ikke tage grenene, så vi kan lave en dæmning?”
”Tak fordi jeg må låne din strømpe.”
 
Piger bygger bro
 
Piger bygger bro
Piger bygger en bro. Foto: Malene Bendix.
 
Et par piger står bøjet over noget de har fundet i vandet: ”Hvad tror I det her er?”
”Det ligner en kastanje, med noget indeni… det er et dyr! En lille orm. Emma og Sara, vi skal lige have knækket den her!”
 
Astrid og Tina vipper på vippetræet, som ligger hen over bækken, da der lyder to fløjt.
”Nu skal vi over,” siger Astrid – og så løber de op mod lejrpladsen.
 
Vippetræet
På vippetræet. Foto: M. Bendix.

Vikingetiden

Connie og Lene samler børnene. Der er flere våde sokker. Connie deler de ekstrasokker ud hun har – og så tager alle plasikposer på fødderne og stikker dem ned i støvlerne igen.
 
Samling
Samling på lejrpladsen. Foto: Malene Bendix.
 
”Vi fortsætter med vikingetiden," siger Connie. "I dag skal vi arbejde med et nyt emne, nemlig hvordan vikingerne gik klædt. Men kan I først fortælle mig, hvad vi har lært om vikingernes huse sidste gang. Prøv bare at sige det med få ord.
”Træl,” siger Tina. ”De havde trælle, som arbejdede for dem.”
”Langhus,” siger Kristian. "De boede i langhuse, der var 15 meter lange og 7 meter brede – og arealet var 105 kvadratmeter,” husker han.
”Ko i enden,” siger Gustav. ”I enden af langhuset stod en ko, for der var stalden. Så kunne de holde varmen."
 
Begrebskort
Alle børn får et begrebskort. Her slidstærkt. Foto: M. Bendix.
 
”Det er godt,” siger Connie. ”Nu skal vi lære om, hvad vikingerne havde på." Hun deler begrebskort ud til børnene. På hvert kort står et ord, f.eks. spænder, slidstærk, skind, skulderstrop, undertøj, sølv osv.
”Nu læser jeg op fra bogen her. Lyt godt efter og hør, hvad vikingerne gik med. Når I hører det ord, I har på jeres kort, så rækker I kortet i vejret – og så snakker vi om ordet.
 
 Connie Schafer
Connie Schafer læser op. Foto: Malene Bendix.
 
”Det var koldt i vikingetiden,” læser Connie. ”Vikingerne var nødt til at klæde sig i varmt og slidstærkt tøj”.
”Slidstærkt,” siger en dreng rækker sit kort op.
”Hvad betyder det?” spørger Connie – og drengen forklarer det. Connie læser videre:
”Tøjet var lavet af uld og hørlærred.”
En dreng rækker sit begrebskort op – "Guld" står der på det. ”Nej uld, ikke guld,” siger Connie. De havde en smule guld på smykker og spænder – men ikke i tøjet.
 
Begrebskort
 
”De tøj vikingerne bar, viste deres position i samfundet,” læser Connie og spørger: ”Hvad betyder det? Position?”
Kristian rækker hånden op: ”Lige som en træl. Han har nok noget slidstærkt tøj. Kongen har pænt tøj. Så kunne man se, hvor meget de ejede.”
”Fint,” siger Connie. ”Drenge og piger gik i det samme tøj som de voksne – bare i mindre størrelser…” Børnene rækker skiftevis begrebskort op og taler om, hvad teksten betyder.
 
Begrebskort
Begrebskort. Foto: Malene Bendix.

Da teksten er læst finder Connie en kurv frem og tager noget kartet uld op, som hun lader gå på omgang. ”Mærk hvor blødt og varmt det er”. Så tager hun også noget filt op.
”Det her er filt, som er lavet af plastik, ligesom det flis, som mange af jer går med. Det varmer ligesom uld, men er sværere for kroppen at ånde i. Hvad tror I der sker, hvis jeg brænder det?” Connie sætter sig på hug og sætter en tændstik til uld og til flis.
 
Connie Schafer brænder uld og filt
Connie brænder uld og filt. Foto: Malene Bendix.

”Se hvor hurtigt flisen smelter.” Så brænder hun uld. "Det krøller sammen, men det brænder ikke. Til gengæld lugter det af brændt hår. Men kan I se forskellen på at have en uldtrøje på og en flistrøje på ved bålet?” Connie sender de to brændte materialer rundt, så børnene kan mærke på dem – og lugte til dem.
 
"Vi skal lave to værksteder," fortæller Lene. "Et som laver vikingearmbånd af læder – og et som laver en vikinge-mode-folder. I folderen skal I vise, hvordan alle i jeres familie går klædt.” Og så deler lærerne børnene op i to grupper og går ud i værkstederne.
 
Lene Ude Jørgensen
Lene viser en vikinge-modefolder. Foto: Malene Bendix.
 

Værksteder

Connie og den ene gruppe sætter sig ved et bord.
”Vi skal flette læderarmbånd,” fortæller Connie og så viser hun børnene, hvordan de måler et rektangel på 18 x 1,5 cm på læderet med en skabelon og klipper det ud – og deler det op i tre strimler. Hvordan de klipper huller med hullemaskinen og hvordan de fletter.
”Hvad hvis man ikke kan flette?” spørger en dreng.
”Det lærer I,” siger Connie.
”Må vi få det med hjem?” spørger en pige.
"Ja da," siger Connie.
”Hvor mange må man lave?” spørger en anden.
 
Tegne op
 
Uflettet vikingearmbånd
 
Vikingearmbånd
Mål op, klip, hul og flet et vikingarmbånd. Foto: M. Bendix.
 
Børnene arbejder to og to. Det er svært at klippe i det tykke læder. En del klipper med spidsen af saksen til vi viser dem, at saksen skærer bedre inde på midten. Børnene er meget optagede af arbejdet og de hjælper hinanden med at holde og klippe. En del har aldrig prøvet at flette, men det lærer de af os voksne og af de som kan. Til sidst har alle et nyflettet armbånd om håndleddet.
 
Pige med vikingearmbånd
Pige (navn?) viser sit nyflettede armbånd. Foto: Malene B.
 

Vikingemode

Inde i de to shelters arbejder den anden gruppe med vikingemode. På store stykker kardus tegner børnene deres rolle i familien og det tøj de har på. De finder viden om tøjet i bøger. En dreng finder et kvindesmykke i bogen: ”Er det et gammeldags headset?"
 
Vikingefolder
 
Det er koldt at sidde stille og tegne og ind imellem tager eleverne en løbetur for at få varme i kroppen. Lene fortæller, at det var meget varmere sidste torsdag, som de har regnet med, at det ville gå med de mere stille aktiviteter. Der burde nok have været mere bevægelse.
 
Eleverne finder viden om vikingemode i bog
Viden om vikingemode i bog. Foto: Malene Bendix.
 
Vi tænder et bål og sætter os tættere på det, for at få varme i kroppen. Lene sætter en stor gryde med vand over bålet, så alle kan få en kop te til madpakken.
 
Efter frokost bytter grupperne. Det tager tid at flette og tegne – og på grund af vores besøg og snak når vi ikke at evaluere.
 
 
 

Evaluering

”Normalt bruger vi de sidste 20 minutter på at vise hvad vi har lavet og snakke om hvad vi har lært,” fortæller Lene. "Alle grupperne fortæller – og alle elever i gruppen skal sige noget. Så lærer eleverne at turde stille sig op.” Hun sætter fløjten for munden og fløjter to fløjt, som samler alle eleverne.
”Vi når ikke den sidste samling i dag. Den tager vi i morgen tidlig. Tag alle de ting I har lavet med hjem – og vis dem frem i morgen. Er der nogen som vil tage vognene?”
En skov af fingre vifter.
 
Hjemad

Hjem igen

Og så går turen hjemad igennem skoven. Børnene snakker og svinger med taskerne. To piger tæller 234 snegle - sorte og orange skovsnegle, vinbjergsnegle og dræbersnegle. Der bliver plukket anemoner og fladstjerner, råbt højt og løbet stærkt.
 
”Vi gør jo det her, fordi vi kan se at det gør en forskel – både for børnenes læring, for deres sundhed og for den måde, de har det med hinanden i klassen, siger Connie. ”Og så selvfølgelig fordi vi selv kan lide det. Efter en god dag, har vi tit kigget på hinanden og sagt: Tænk at det er arbejde.”
 
Sok
Der ligger en del sokker. Foto: Malene Bendix.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Historie, Dansk
Klasse:Lærere
Sted:Skov
Årstid:Forår, Sommer

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.

Artiklen er udgivet på Udeskole.dk i 2011.

Kommentarer