Vafler over bål

Se her hvordan du bager vafler over bål.
Lav vafler over bål. Foto: Nynne Sørgaard

Lidt om vafler

Der findes ikke noget så godt som vafler på en kold vinterdag. De smager faktisk også meget godt på en ruskende efterårsdag, en kølig sommeraften og ja i det tidlige forår... Her er opskriften.
 
Vaffeljern
Vafler skal bages i et vaffeljern. Få allerførst fat på sådan et. Det skal være et af de gammeldags af jern, som kan tåle at blive brugt over et bål. Hvis du ikke kan låne et af din bedstemor, så kig på loppemarkeder og i genbrugscentre.
 

Sådan gør du

Bål
Tænd først et bål, som er så stort, at det kan brænde ned til gode gløder.
 
Vafler
  • Rør vaffeldejen sammen i skålen.
  • Når glødebålet er parat, lægger du vaffeljernet over ilden, til det er varmt. Her er det en god ide med grydelapper.
  • Luk vaffeljernet op og læg lidt smør i.
  • Luk vaffeljernet og fordel smørret for oven og forneden.
  • Luk vaffeljernet op igen og hæld dej i.
  • Bag vaflerne på begge sider.
  • Tag dem op og læg dem på tallerkenen.
  • Skil hjerterne fra hinanden, så der er nok til mange.
Spis med flormelis og syltetøj og stor fornøjelse. Du kan selv lave brombærsyltetøj, skovhindbærsyltetøj eller hybenmarmelade.

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.