Nyhedsbrev

Søg

Almanak
Gå en dag tilbage18-04-2014Gå en dag frem

Nu kommer de første mariehøns frem og kravler op ad græsstrå og fingre:

”Marie Marie Marolle

Flyv op til Vor Herre

og bed om godt vejr.”
 LEX  FOTO  SKOVBØGER  REGLER  SNIT  SKOVMAD  LINK 
Udskriv sidePrintkurv

Leksikon

Ask (Fraxinus excélsior)

Her kan du læse en masse om ask. Om biologi, skovbrug, brug af træet, historie og historier.

Klik på det du har lyst til at læse om

Knop af ask
 
Du kan kende asketræet på de sorte knopper både vinter og sommer.
De ligner små hjorteklove. Foto: Malene Bendix.
Til

Fakta om ask

  • Asken er blevet angrebet af en svampesygdom: Askens toptørrer, som er ved at slå alle asketræer ihjel.
  • Udbredelse: Ask findes overalt i løvskove på fugtig næringsrig skovbund
  • Ask kan blive 40 meter høj i Danmark, normalt bliver den 25-30 meter
  • Ask kan blive 2-300 år gammel
  • Ask bliver normalt fældet når det er mellem 50 og 80 år
  • Ask producerer 7 m3 træ/hektar om året
  • 2 % af det danske skovareal er dækket af ask

Vidste du:

  • at de første flyvemaskiner blev bygget af asketræ
  • at man i den nordiske mytologi fortalte at hele verden var et enormt asketræ
  • at ask var det oldnordiske navn for vikingeskib. Vikingerne blev kaldt for ask-mænd.
Til

Askens biologi

Udseende
Ask kan blive op til 40 meter i højden i Danmark, men normalt bliver den ikke højere end bøgen, dvs. 25-30 meter. Asken har en rank, lysegrå stamme. Grenene danner tilsammen en hvælvet krone. På unge træer er barken glat, mens ældre træer får skorpebark med tætte dybe revner.

Sådan ser der voksne asketræ ud
Træet
Sådan ser der voksne asketræ ud

Blade
Et askeblad er sat sammen af mange små blade. Dem kalder man småblade. Der er mellem 9 og 13 småblade i et helt blad. Småbladene er det man kalder lancet-formede og savtakkede. De sidder to og to overfor hinanden på en stilk. I spidsen af stilken sidder også et blad. Man kalder blade med ulige antal småblade for uligefinnede.

Askens blade springer ret sent ud - først omkring den 1. juni. Da er de fleste andre træer og buske sprunget ud.

Her ser du askens blad
Bladet
Askens blad er sammensat af små lancetformede blade.

Knopper
Ask er let at kende om vinteren. Dens knopper er store og det ser ud som om de er sværtet sorte. De sidder lige over for hinanden på grenen. Knopperne for enden af skudene ligner små hjorteklove.

Blomster
Før bladene springer ud sætter asken blomster. Blomsterne er små og lilla og sidder mange sammen i nogle mærkelige frynseagtige blomsterstande. Der findes både han- og hunblomster og tvekønsblomster. De kan godt findes på det samme træ, men der findes også enkeltvise hantræer og huntræer. Der findes også asketræer med hanblomster + tvekønsblomster og der findes asketræer med hunblomster + tvekønsblomster. Så alle kombinationer er mulige.

Askens hanblomst
Hanblomsten
Der findes både han- og hunblomster og tvekønsblomster på asken. Ovenfor ser du hanblomsten.

Askens hunblomst
Hunblomst
Sådan ser askens hunblomst ud.

Frugter
Askens frugter er små aflange nødder med en vinge på. De minder lidt om fugletunger i formen. Frugterne sidder i klaser på træet til langt ud på vinteren. De bliver spredt med vinden og spirer først året efter.

border=0
Frugten
Her ser du en enkelt askefrugt.

border=0
Frugtklase
Frugterne sidder somregel mange sammen i klaser, som vist på tegningen.

Rodnet
Ask udvikler et solidt rodnet – og er vindfast.

Lystræ
Asken er et lystræ. Den vokser gerne omkring et kildevæld og giver os frodige askevæld. Asketræet kræver meget lys for at vokse godt – og dens blade slipper lys igennem til skovbunden. Derfor vokser der gerne underskov af forskellige buske op i en asketræsbevoksning. Og skovbunden er fuld af urter og græsser – specielt arter, der kan lide kvælstof i jorden og fugtighed, som fx gul anemone, firblad, lungeurt og orkideer som skovgøgelilje, tyndakset gøgeurt og ægbladet fliglæbe.

Kan klare sig i skygge
Selvom ask normalt er et lystræ, kan den godt klare sig i mange år i ret dyb skygge under bøg, hvis den er under ca. 1 m høj. Så står den og venter på at et af de gamle bøgetræer skal vælte. Når det sker står der en masse små asketræer parat til at vokse op i lyset. Når askene er blevet 2-3 meter høje kan bøgene så sig selv ind under askene, de kan nemlig klare sig i halvskygge. Det er et godt eksempel på at træarterne veksler på samme område i skoven.
 
Ask blad
 
Her er et blad af ask. Det består af en stængel med mange småblade på.
Foto: Malene Bendix.
Til
 

Askens toptørre

Syge asketræer
Asken er de sidste år blevet angrebet af en svampesygdom, askens toptørre, som får de stolte asketræer til at visne. Ude i skoven kan du tydeligt se de asketræer, som er blevet angrebet. De står med kroner, som er halvt eller helt gået ud – og ser sørgelige ud. Nu bliver mange fældet og ligger i stakke ved skovvejen.
 
Svampen
Den svamp som dræber asken hedder aske-stilkskive. Svampen har man kendt i over hundrede år. Den har levet som en fredelig nedbryder af stilke på asketræernes blade. I 2006 fandt man svampen i en ukønnet form, som har fået det videnskabelige navn Chalara fraxinea. Den ukønnede form angriber og dræber asketræets kviste og grene – og til sidst kan angribe hele træet. 
 
Modstandsdygtige træer ?
Forskerne håber, at de kan finde asketræer, som er modstandsdygtige over for askens toptørrer, men man ved ikke endnu om det er muligt. Det er bl.a. forskere ved Skov og Landskab ved Københavns Universitet, som arbejder med sygdommen. Du kan læse mere om forskning i svampen her.
 
Danmark uden asketræet
Det vil være forfærdeligt, hvis vi skal undvære asketræet i Danmark. Det er vores højeste skovtræ, som giver os askevæld og det fineste lyse ved, som er stærkt og smidigt til gulve og møbler. Og så er asken flettet ind i vores kultur via den nordiske mytologi, hvor Asken Yggdrasil står midt i verden. Dens grene bærer himlen, og dens rødder går til gudernes, jætternes og de dødes land. Asken Yggdrasil er verdens akse. Hvis træet ikke har det godt, kan verden ikke bestå - det troede de gamle nordboere på.
 

Asken i skovbruget

Skovbrug
Asken har vokset naturligt i Danmark de sidste 9200 år. Asketræ har været meget anvendt gennem tiden og også i dag betragtes den som et af de mest værdifulde træsorter i vore skove. Dens ved betales med langt højere priser end f.eks. bøg. Ask har vundet større udbredelse de senere år i skovbruget på grund af sine værdifulde egenskaber.

Jordbund
Ask vokser bedst på en fugtig og næringsrig muldbund med rigelige mængder af kvælstof i jorden, men den kan ikke tåle stillestående vand. Sådan nogle områder findes kun pletvis i skovene – og derfor bliver asken sjældent dyrket over store arealer. Du kan ofte finde askeskov inde midt i større beplantninger i lavninger og hvor skovbunden er mere fugtig. Man kalder de gode steder for aske-lavninger.

Blandet med andre træer
Asken klarer sig også fint hvis den bliver blandet in i skov af andre løvtræer - især bøgeskov på god muldjord. Den tåler ikke græs på jordbunden, så derfor vokser den enten på steder hvor skyggetræer holder græsset væk eller på meget frodig jord, hvor urter udkonkurrerer græsset.

Kan klare sig overalt
Hvis ask ikke behøver at udvikle sig optimalt kan den dog klare sig udmærket på de fleste jorde. Ask tåler salt og blæst.

Plantning
Skud og knopper af aks er en lækkerbisken – specielt for rådyr – og derfor er man nødt til at beskytte nyplantede træer. Enten sætter man hegn omkring for at holde hjortene ude, eller også planter man hejstere, træer på over en meter i højden, fordi de er så høje, at vildtet ikke kan nå op og gnave topskudene af.

Hantræer
Skovbruget bruger mest han-træer, fordi de bliver størst og vokser hurtigst. De skal nemlig ikke bruge energi til at producere frugter. Det skal huntræer og træer med tvekønsblomster. Hantræerne har også bedre form - dvs. en ret stamme – fordi hunblomsterne tit kommer i enden af topskuddet. Træet vokser videre gennem to sideskud, og så får man en tvege – en tvedelt stamme som ikke er nær så værdifuld. Når man tynder ud er det derfor fortrinsvis hun- og tvekønstræerne man fjerner.

Udtynding
Ask er et hurtigtvoksende træ, især de første år. Efterhånden som træerne vokser til tynder man ud. Dvs. man fjerner nogle af træerne, så de andre kan få mere plads.
Asken er et lystræ, og derfor skal man tynde ret kraftigt, så de bedste træer kan vokse så meget som muligt. Samtidig skal man passe på ikke at fjerne så mange træer, at der kommer lys nok til græs i skovbunden. Så vil græsset nemlig bruge meget af den næring og vand, som asketræerne har brug for. Samtidig vil omsætningen i jorden gå i stå - det vil sige at nedbrydningen af visne blade bremses. Dermed frigives der mindre mængder kvælstof fra de visne blade, og det sætter askens vækst i stå

Antal udtyndinger
I løbet af en omdrift tynder man ud 8-10 gange. I skovbruget bliver asken normalt fældet når den er mellem 50 og 80 år. Den naturlige maksimumalder for asketræet er 2-300 år. Hvis asken står indblandet i en bøgeskov, vil den ofte være dominerende i starten fordi den vokser hurtigere end bøgen. Men når den bliver over 40-50 år aftager væksten, og den bliver indhentet og overskygget af bøgen. Derfor er det ofte naturligt at fælde asketræerne når de bliver 50-80 år.

Naturlig foryngelse og blandingsskov
Ask spreder sig selv effektivt med sine små flyvende nødder. Som helt ung kræver asken ikke så meget lys, som den gør når den bliver ældre. Derfor kan den nå at gro op under andre træer. Ask optræder f.eks. ofte i områder hvor man laver naturlig foryngelse af bøg og andre træer. Ask er god at have i en blandingsskov.

Fældning
Ask bliver fældet når den er 50 – 80 år. Hvis man skal udnytte træet må det ikke blive for gammelt fordi det ofte får en brun eller sort kerne. Det skyldes vand der trænger ind gennem en stor afbrækket gren eller en skade på stammen.
Brun-kerne betyder ikke noget for træets styrke, men når træet skal bruges til møbler, vil man helst have helt hvidt træ.
 
Asketræer bliver som regel fældet om vinteren. Da de vokser på fugtig jordbund, vil jorden om vinteren være hård nok til, at man kan transportere de tunge stammer væk. Om vinteren er veddet også mindre udsat for angreb af råd og insekter.
 
Asketræets frugter
 
Asketræets fruter er en slags propeller, som kan snurre på vinden, når de bliver modne.
Det er de ikke her. Foto: Malene Bendix.
Til

Asketræ og dets anvendelse

Ved
Asketræ er lyst træ med en smal lys splint. Ask kan udvikle det man kalder falsk kerne (brun-kerne). Det er en mørkere – gråbrun kerne, der gør veddet mindre værdifuldt. Der er ingen beskyttende stoffer i veddet. Derfor bliver det let angrebet af råd og svamp.

Gode egenskaber:

  • Ask er en af de mest værdifulde træsorter i vore skove
  • Asketræ er stærkt (dets styrkeegenskaber er større end egens)
  • Asketræ er elastisk og sejt
  • Asketræ er smukt og meget lyst
  • Ask er let at dampbøje og stukke
  • Ask er let at bearbejde

Dårlige egenskaber:

  • Asketræ er ikke modstandsdygtigt overfor råd og insektangreb. Derfor skal det holdes tørt og ikke være i forbindelse med jord.
  • Der kan være fejl i veddet, især brunkerne, men også store knaster og frostrevner (efter stærk vinterfrost)

Anvendelse
Fordi asketræ er så stærkt og elastisk er det siden oldtiden blevet brugt til skafter på redskaber, f.eks økser og skovle – og til vogne, stiger, spyd og buer. I nyere tid har man brugt asketræ til sportsredskaber, ski, golfkøller. De første flyvemaskiner blev bygget af asketræ fordi træet var sejt og stærkt.
Af samme grund har man også brugt asketræ til karrosseriet i nogle bilmærker. I vore dage bliver ask mest brugt til lyse møbler, gulve og redskaber. Unge asketræer kan bruges til bundgarnspæle. De tynde stykker af asketræ bruges mest til brænde.

Til

Asketræets historie

Historie
Ask indvandrede til Danmark omkring 7200 år f. Kr. Lige siden har asketræet været et vigtigt træ i vores skove.

Udbredelse
Asken vokser naturligt i størstedelen af Europa. Dets nordlige grænse er Trondhjem i Norge.

Til

Historier om asketræet

Navnet
Det latinske artsnavn, excélsior, betyder Den der rager op over andre. Det kan man godt forstå når man ser det høje ranke træ.

Vejrudsigt
Du kan være din egen Voldborg. Kig på asken og egen om foråret – hvilket træ springer først ud:

Springer ask før eg bliver sommeren bleg (meget sol)
Springer eg før ask går sommeren i vask (meget regn)

Den første mand
I nordisk mytologi blev de første mennesker – manden Ask og kvinden Embla – dannet af asken og elmen (eller ellen). Odin gav dem ånde og liv.

Asken Yggdrasil
I den nordiske mytologi optræder et asketræ der hedder Yggdrasil. Yggdrasil er verdenstræet, der breder sine grene ud over verden – og sine rødder dybt ned i jorden. Asken Yggdrasil er altid grøn og bærer himmelhvælvet.
I askens top holdt aserne (guderne) til. I midten boede så menneskene. Ved træets rod boede på den ene side onde ånder og på den anden side sad de tre norner som styrede menneskenes skæbner.

Ask som brænde
Hvis du en dag skal lave et bål og du ikke har noget tørt træ ved hånden, kan du bruge asketræ. Asketræ er nemlig nemt at få til at brænde, selvom det er friskt. Det skyldes at friskt asketræ indeholder mindre vand end de fleste andre træsorter.

Ask som foder
I gamle dage brugte bønderne blade og kviste fra ask som vinterfoder til dyrene. Derfor plantede bønderne asketræer i nærheden af deres gårde. Med jævne mellemrum stynede man træerne – dvs. at man skar de tynde grene med bladene af, men lod stammen blive tilbage, så der kunne vokse nye grene ud. Grenene med blade blev gemt hen til de skulle bruges til kreaturerne om vinteren. Specielt var askeløv godt til fårene.
Selvom askeløv nu sjældent bruget som foder, kan man stadigvæk se gamle asketræer som bærer spor af styning i nærheden af gårde, især i Norge og Sverige.

Brandtræer
I gamle dage plantede mange folk et asketræ i nærheden af deres gård. Det var et brandtræ der beskyttede gården mod ildebrand. Når asken først var der måtte man ikke fælde den igen. Så ville gården brænde kort efter. Måske skyldes historierne, at et asketræ som står frit jo kan blive temmelig højt. Derfor vil det tiltrække lyn, som kunne være farlige for ensomt beliggende gårde under et tordenvejr.


Forfatter: Malene Bendix (projektkoordinator og webredaktør i Skoven i Skolen)
Tegning: Eva Wulff

 


Bottombar
SøgKontakt osSkovBiblioteketUV MaterialerSkovAvisenOm SISDanmark RundtLearn About Forests