Nyhedsbrev

Søg

Almanak
Gå en dag tilbage18-04-2014Gå en dag frem

Nu kommer de første mariehøns frem og kravler op ad græsstrå og fingre:

”Marie Marie Marolle

Flyv op til Vor Herre

og bed om godt vejr.”
 LEX  FOTO  SKOVBØGER  REGLER  SNIT  SKOVMAD  LINK 
Udskriv sidePrintkurv

Leksikon

Eg (Quercus robur)

Her kan du læse en masse om eg. Om biologi, skovbrug, brug af træet, historie og historier.

Klik på det du har lyst til at læse om

Stilkeg
 
Om foråret er egetræets blade helt lysegrønne - som her.
Foto: Malene Bendix.
Til toppen af siden

Fakta om egetræet

  • I Danmark findes der to arter af eg: stilk-eg og vintereg. De ligner hinanden meget af udseende. Stilk-eg er den mest almindelige – derfor kigger vi mest på den her. Vinter-eg findes mest i Midt- og Østjylland og på Bornholm.
  • Eg kan blive op til 35 meter højt i Danmark – men det normale er 20-28 meter.
  • Egetræet bliver normalt 400 – 500 år gammelt. Men det kan blive meget ældre. Kongeegen, der er det ældste egetræ (og det ældste levende væsen i Danmark) er nok omkring 1500 år.
  • Eg bliver normalt fældet i skoven, når den er 120 - 150 år
  • Eg producerer 8 m3 træ/hektar om året, varierende fra 10 på god lerjord til 6 på mere sandet jord.
  • 7 % af det danske skovareal er dækket af eg
Agern
 
Agern af eg i oktober - (stilkeg faktisk). Se også de små piber som de sidder i.
Foto: Malene Bendix.

Vidste du:

  • At over 800 insektarter er knyttet til egetræet som levested
  • At man skulle bruge 2000 store egetræer til et eneste krigsskib for 200 år siden. Derfor var der næsten ingen store egetræer i Danmark omkring år 1800.
Til toppen af siden

Egens biologi

Udseende
Egen bliver normalt ikke særlig høj - kun ca. 25 meter. Til gengæld bliver den tyk. Og rigtig tyk med alderen. Gamle ege på 4-500 år har ofte en omkreds på fem til syv meter. Og Kongeegen der er 1500 år har en omkreds på 13 meter! Så er den til gengæld også hul, som mange gamle ege.

border=0
Træet
Her ser du et eksempel på egtræets form.
 
Barken på unge egetræer er glat. Den udvikler sig med tiden til en grov skorpebark med dybe furer.
 
Skorpebark

Vanris
På egetræets stamme vokser der ofte en masse små kviste frem i bundter. De kaldes vanris. Hvis de store grene i træet skulle blive beskadiget eller brække af under en storm, kan vanrisene udvikle sig til en ny krone. Det er nok en vigtig årsag til, at egen kan blive så gammel. Så længe der er liv i stammen, kan træet vokse videre.

Blade
Egetræet springer ud i sidste halvdel af maj. Bladene er glatte og har små lapper i kanten. Man siger de er fjerlappede. Bladene har en lille stilk.

Sankt Hans-skud
Egetræet kan sætte blade flere gange i løbet af en sommer. Det kalder man Sankt Hans-skud. Hvis de første blade bliver spist af insekter skyder træet bare nogle nye Sankt Hans-skud. På den måde undgår egetræet at blive dræbt eller alvorligt beskadiget ved insektangreb. Faktisk er egen i stand til at sætte blade tre gange på et år, hvis det skulle være nødvendigt.

Sådan ser egens blad ud
Bladet
Her ser du formen på egens blad.
 
Egeblade
 
Egeblade.
Foto: Malene Bendix.
 

Blomster
Egen blomstrer i slutningen af maj. Blomsterne er ikke ret store. Og der er både hanblomster og hunblomster på samme træ. Hanblomsterne sidder i lange hængende rakler fra sidste års skud. De er gulgrønne og kan ligne små stjerner på snor. Hunblomsterne er røde – men så små, at de er svære at se. De står lige op i rakler fra de nye skud. Bestøvningen sker ved at vinden fører pollen fra hanblomsterne over til hunblomsterne.

Her ser du egens hanblomst
Blomsten
Egens blomster er meget små. Her ser du han blomsten.
 
Egetræets blomster
 
Kan du se de lange ranker med små knopper på. Det er egetræets hanblomster.
Foto: Janne Bavnhøj.
 

Frugter
Egens frugter hedder agern. Det er brune nødder, der er mellem en og tre centimeter lange. Agernet sidder i en lille skål. Hos stilk-eg har skålen en lang stilk. Det er derfor det hedder en stilkeg. Hos vinter-eg sidder skålen ikke på en stilk. Det er en måde at kende forskel på dem – men i øvrigt ligner de to arter meget hinanden.
Da agern er nødder kan du godt smage på dem, men de smager bittert fordi de indeholder garvesyre - og mennesker kan ikke tåle at spise for mange.

Sådan ser egens frugt ud
Frugten
Du kender sikker egens frugt, hvor agernet sidder i en lille skål.
 
Agern og egeblade
 
Her kan du se både agern og egeblade - en dag i oktober.
Foto: Malene Bendix.
 
Lystræ
Egetræet er et lystræ. Det betyder, at det kræver meget lys og samtidig lader en del lys passere ned mellem bladene ned til skovbunden. Derfor er en egeskov lys og åben. Det giver en masse andre planter, buske og træer mulighed for at danne underskov. Da egetræet selv kræver meget lys, risikerer det let at blive skygget væk af mere skyggetålende træarter, som fx bøg.
 
Rodnet
Når egen spirer udvikler den straks en kraftig rod der går lige ned i jorden – en pælerod. Når egen vokser videre fortsætter den med at lave en kraftig og dybtgående rod, og derfor vælter den ikke så let i stormvejr.
 
 
Til toppen af siden

Eg i skovbrug

Voksested
Egetræer kan vokse på næsten al slags skovbund, bortset fra jord med stillestående vand. De trives dog bedst på lerholdig jord.

Nye egetræer
I skovbruget lader man normalt ikke egetræer så sig selv (naturlig foryngelse). De små kimplanter er meget afhængige af lys. De bliver let overskygget af de andre planter i skovbunden - og risikerer at visne. Derfor sår man agern i en planteskole – og planter først de små egetræer ud i skoven, når de er 2 år og omkring ½ m høje. På det tidspunkt kan de let klare sig selv.

Plantning
Hvis man kun vil dyrke eg på et område, sætter man tit de små træer i rækker. Der er cirka 2 meter mellem rækkerne – og cirka 1 meter mellem træerne i en række. Når de små træer er plantet hegner man dem ind, så råvildtet ikke gnaver af knopperne.

Udrensning
Egetræer vokser meget hurtigt, når de er helt unge. Når de er omkring 20 år gamle eller 8-10 meter høje laver man den første udrensning. Her fjerner man syge og skæve træer – og selvsåede træer af andre arter, hvis man ikke vil have de skal fortsætte med at gro.

Udtynding
Når træerne er blevet så store at de kan udnyttes til brænde, går man over til udtynding. Her fjerner man de tyndeste træer og træer der er skæve eller krogede. På den måde får de gode træer bedre plads.

Fremtidstræer
Når egebestanden er 40-50 år udvælger skovbrugeren nogle fremtidstræer. Det er de træer, der skal stå tilbage, når bevoksningen er klar til at blive fældet om 120-150 år. Man vælger de største og kraftigste træer ud. De skal have gode kroner og rette stammer uden fejl. Og så skal de have så få vanris som muligt.

Plads – ikke for lidt og ikke for meget
Når man laver tyndinger vil man sørge for at give god plads til fremtidstræerne, så de får så tyk stamme som muligt og en kraftig krone. Men de skal heller ikke have så meget plads, at de holder op med at vokse i højden og kun vokser i bredden. Og de må heller ikke få så meget lys på stammen, at de danner vanris.

Vanris Vanris er de små grupper af grene, der ofte vokser frem på egens stamme.
Hvis man satser på at lave rigtig værdifuldt egetræ vil man ofte skære vanrisene af. De laver små knaster i stammen som gør veddet værd hvis man skal sælge til møbler, selvom det ikke er mindre stærkt. Vanris skal skæres af hvert år om sommeren med en lille sav på en lang stang. Det er så dyrt, at man kun skærer vanris på fremtidstræerne.
For at undgå for mange vanris prøver man tit at lave en tæt underskov af træer og buske, der kan skygge vanrisene væk. Sådan en skov er også god for skovens dyr at leve i.

Form og figur
Egetræets form er – som mange andre løvtræers form – afhængig af hvor træet vokser. Hvis et egetræ får masser af plads og lys vil det udvikle en meget stor krone og en forgrening der starter langt nede på stammen. Hvis det får mindre plads og lys vil det få en ret stamme, der går lige op og en krone højt oppe. Sådan et egetræ er godt til tømmer. Derfor dyrker man egetræer sammen – og sætter dem ret tæt i skovbruget.

Hovedskovning
Når egetræerne er mellem 120 og 150 år bliver de fældet.

Sygdomme og skadedyr
Egetræet er levested for et meget stort antal dyr – især insekter. Nogle af disse insekter – fx egevikleren – lever af knopper og blade. Visse år klækker der af en eller anden grund et meget stort antal larver. De kan i løbet af maj-juni spise alle bladene på egetræerne, så de ser ud som om det er efterår. I løbet af juli vil egetræet dog næsten altid sætte nye skud (St.Hans-skud), men kronen vil se tyndere ud resten af året. Da træet bruger energi på at sætte et nyt hold blade i stedet for at danne ved, vil skovbruget få et tab i form af lavere tilvækst i vedmasse.

Bekæmpelse af skadedyr
Angreb af egevikleren og andre insekter bliver ikke bekæmpet i skovbruget, da træerne næsten altid overlever. En bekæmpelse med insektmidler vil være meget besværlig og desuden meget dyr, i forhold til den skade de gør. Måske kan skaden begrænses ved at opsætte redekasser til fugle der ruger i huller – de kan nå at æde nogle af larverne, inden de når at gøre skade.

Svage egetræer
Fra mange lande i Europa har man i en række år rapporteret om egetræer, som i stort tal er blevet stadigt svagere, og en del er gået helt ud. Man har ikke fundet nogen rigtig god forklaring, men nogle mener det kan være en svamp, som spredes fra planteskoler - eller streng vinterfrost som skader rødderne. De danske ege har i flere år været mere tyndløvede end de plejer. Men vi har ikke set egedød i det omfang man har set mange andre steder i Europa.

Stilkeg eller vintereg
Stilkeg er fra naturen langt den mest almindelige egeart og i det danske skovbrug dyrker man mange flere stilk-eg end vinter-eg. Det er fordi vinter-eg lettere får revner i stammerne i stræk frost (frostrevner). Stilk-eg danner til gengæld lettere vanris end vinter-eg. Men alt i alt er det stilk-eg der vinder.

Til toppen af siden

Egetræ og dets anvendelse.

Ved
Egetræ er tungt, hårdt og stærkt. Kerneveddet er gråbrunt. Årringene er tydelige i både tværsnit og længdesnit. Og så har egetræ spejl. Det kan du se når du ser et pudset bræt af egetræ, der er skåret i længdesnit. Spejlet er marvstrålerne, som man ser som smukke fløjlsglinsende pletter eller striber. Det gør egetræ til meget smukt træ.

Den smalle splint er lysebrun. Den skærer man ofte væk når man saver træet op – det er kun kernen der bruges til møbler.


egklods
En klods lavet af Eg
Sådan ser egetræ ud når man har skåret det op.

Kilde: Træsamlingen, Teknologisk Institut, Træteknik. Du må godt bruge figuren hvis Teknologisk Institut har givet dig lov.

Gode egenskaber

  • Egetræ er meget stærkt – selvom det ikke er helt så stærkt som bøg.
  • Egetræ er meget holdbart. Kerneveddet indeholder stoffer, der gør træet meget modstandsdygtigt overfor svamp, råd og insektangreb. Samtidig har veddet en lukket struktur, der gør at vand ikke kan trænge ind i veddets hulrum - og ødelægge det. Egetræ er derfor mere holdbart end de fleste andre europæiske træarter.
  • Egetræ har moderat volumensvind – 2/3 af bøgens – omtrent som nåletræ
  • Godt egetræ er let at bearbejde.

Dårlige egenskaber

  • Egetræs kvalitet varierer meget – og er meget afhængigt af hvordan træet er blevet dyrket
  • Knaster kan være et problem. I egetræ bliver døde grene ofte siddende i lang tid, så der dannes rådne knaster, der ødelægger træet. Vanris danner også små knaster.

Anvendelse
Da egetræ er stærkt bliver det brugt til møbler og gulve (egeparket). De tyndere stammer kan bruges til bundgarnspæle og hegnspæle. De små stykker bruges også til brænde. Tidligere blev egetræ brugt i stort omfang til bygning af huse og skibe – og der går stadig lidt egetræ til at bygge fiskebåde.

Til toppen af siden

Egens historie

Historie
Egetræet indvandrede til Danmark omkring 7000 år f. Kr. Sammen med lind bredte egen sig over hele landet – og den var det vigtigste skovtræ til langt op i 1800-tallet. Fra omkring 1300 f. Kr. fik egen konkurrence af bøgetræet, der kom til at dominere på den frugtbare jordbund. Egetræet blev ved med at være det dominerende træ på den sandede jord i Jylland og på den stive lerjord.

Op gennem historien forsvandt de store egeskove pga. menneskers rovhugst.

Udbredelse
Stilkeg vokser i det meste af Europa. I Danmark kan egen vokse over hele landet.

Til toppen af siden

Historier om egen

Konge-egen
Det ældste levende væsen i Danmark er et meget gammelt egetræ, der hedder Konge-egen i Jægerspris ved Frederikssund. Man mener at Konge-egen er 1500 år gammel. Det spirede og groede altså i år 500, da vi havde jernalder i Danmark. Og det har oplevet både vikingetid og middelalder og alt det andet helt op til moderne tid. Det er altså mærkeligt at tænke på.

Kronen på Kongeegen er forsvundet for længe siden – de grene vi ser i dag er formentlig gamle vanris. Den står som en kroget kæmpe, med de gamle grene støttet af stolper. I dag er den kun omkring 10 meter høj, men til gengæld 13 meter i omkreds og hul. Der kan stå 25 skolebørn inden i Konge-egen. Og så lever den stadig og sætter friske nye blade hvert eneste forår.

Mange gamle ege
Der findes masser af gamle egetræer rundt om i Danmark. Mange af dem har fået et navn, og de har hver sin historie. Prøv at undersøge om der er et gammelt egetræ i nærheden af hvor du bor. Du kan tage ud til det og sidde med ryggen mod barken og mærke tiden.

Gys
Der findes utallige historier om mennesker, fx soldater, som har skjult sig i hule egetræer. De har ikke kunnet komme op ved egen hjælp og er derfor døde af sult og tørst. Først mange år efter, når træet blev fældet, er skelettet så dukket frem.

Ordsprog
Egetræet springer ud omkring midten af maj, men egen er først helt sprunget ud omkring d. 1. juni, omtrent samtidig med ask.
Det har givet anledning til et lille mundheld som lyder:

Springer ask før eg giver sommeren bleg (meget sol)
Springer eg før ask, giver sommeren vask (meget regn)

Agern som mad

  • Sammen med bøgens frugter, bog, kaldes agern for olden. I gamle dage var olden vigtig føde for bøndernes svin. (se bøg)
  • Hvis der var mangel på mad brugte fattige folk i gamle dage knuste agern til at blande i melet til brødbagning.
  • Før kaffe blev så billig som det er i dag, blev knuste og ristede agern brugt i stedet for kaffe, eller det blev blandet op med kaffe for at spare.

Flådeskove
I gamle dage blev egetræ i stort omfang brugt til skibstømmer, fordi det er så stærkt og holdbart. I 1700-tallet havde Danmark en stor flåde af krigsskibe. Man brugte dengang 2000 store fuldvoksne egetræer til at bygge et enkelt linjeskib. Det er lige så mange træer som der står på ca. 40 ha – dvs. et stykke skov på 400 meter gange 1000 meter.

De store egetræer blev også brugt til at bygge huse og slotte af, men der blev ikke plantet nye. Derfor blev kongen bekymret for, om der skulle være egetræer nok til fremtidens krigsskibe. I midten af 1700-tallet blev der lavet en lov som forbød folk at fælde de egetræer, som kunne bruges til skibsbygning

I 1807 tog englænderne den danske flåde. Danmark mistede 36 krigsskibe og 540 koffardiskibe. Det svarer til vedmassen i 90.000 træer! eller 1800 hektar hugstmoden egeskov.

Både staten og mange godsejere begyndte at plante egetræer, så Danmark en dag igen kunne bygge krigsskibe af dansk egetræ, og disse træer blev hugstmodne omkring 1950. Dengang man plantede egetræerne, kunne man jo ikke vide, at vi i dag bruger stål til at lave skibe af.

Alle disse flådeege er ikke gået til spilde. De har indbragt gode priser til møbler – og enkelte er nok også brug til fiskekuttere. Men historien viser, at når man driver skovbrug, så skal man tænke meget langt frem i tiden – og man risikerer, at træerne må bruges til noget andet, end det man havde tænkt sig, da man plantede dem.


Forfatter: Malene Bendix (projektkoordinator og webredaktør i Skoven i Skolen)
Tegning: Eva Wulff

 


Bottombar
SøgKontakt osSkovBiblioteketUV MaterialerSkovAvisenOm SISDanmark RundtLearn About Forests