Nyhedsbrev

Søg

Almanak
Gå en dag tilbage25-04-2014Gå en dag frem
Den trepiggede hundestejle er ved at være færdig med at gyde i vandløb og søer. Det er hannen, der bygger rede og vifter frisk vand over æggene, til de klækkes 1 – 4 uger efter gydning.
 LEX  FOTO  SKOVBØGER  REGLER  SNIT  SKOVMAD  LINK 
Udskriv sidePrintkurv

Leksikon

Rødgran (Picea abies)

Her kan læse en masse om rødgran. Om biologi, skovbrug, brug af træet, historie og historier.

Klik på det du har lyst til at læse om

Til toppen af siden

Fakta om

Rødgran er det mest almindelige skovtræ i Danmark

  • Udbredelse: Almindelig i hele Danmark, især i Jylland. Sjælden omkring Storebælt og på Lolland
  • Rødgran bliver op til 40 meter højt. Normalt bliver det omkring 30 meter på god lerjord og omkring 20 meter på mager sandjord.
  • Rødgran kan blive 100 år gammel i Danmark, enkelte op mod 200 år.
  • Rødgran bliver normalt fældet, når det er 45 - 80 år
  • Rødgran producerer 12 m3 træ/hektar om året, men med store udsving afhængigt af jordbunden. På mager sandjord 6 m3/ha/år, på god lerjord 25 m3/ha/år.
  • 33 % af det danske skovareal er dækket af rødgran

Vidste du:

  • at navnet gran er et gammelt nordisk ord som egentlig betyder fiskeben. Hvorfor tror du, man har valgt det? Til toppen af siden

    Rødgrans biologi

    Udseende
    Rødgran er et rankt nåletræ, der kan blive op til 40 meter højt. Kronen er kegleformet - som et juletræ. Grenene vokser i kranse rundt om stammen. Mellem gren-kransene stikker der små grene ud.

    Barken på de unge træer og de unge skud er rødbrun. Derfor hedder granen rødgran. På ældre træer er stammen grålig, og barken skaller af i tynde runde flager. På gamle træer er de nederste grene visne eller knækket af.

    border=0
    Træet
    Sådan ser det voksne rødgrantræ ud.

    Blade
    Bladene på rødgran er nåle. De er grønne og ens på alle sider. I tværsnit er de firkantede. En grannål sidder på træet mellem fem og syv år før den falder af.
    Rødgranens blad er en nål.
    Bladene
    Rødgranens blad er en nål.


    Her er rødgranen lige sprunget
    ud med friske lysegrønne skud.
    Foto: Janne Bavnhøj


    Blomster
    Rødgran blomstrer først, når den er omkring 35 år gammel. Blomstringen foregår i slutningen af maj måned. Rødgran er det man kalder enbo. Det betyder, at både han- og hunblomster sidder på samme træ. Hunblomsterne sidder i toppen af træet i røde blomsterstande, der ligner kogler. Hanblomsterne sidder i den mellemste og nederste del af kronen i små røde blomsterstande, der også ligner små runde kogler. Bestøvningen foregår ved vindens hjælp.

    Damerne først
    Det er ikke hvert år rødgran blomstrer, men når det sker springer hunblomsterne ud først. Når hunblomsterne på et træ er blevet bestøvet med pollen fra andre træer, springer hanblomsterne ud. På den måde undgår træet at bestøve sig selv (selvbestøvning) og dermed undgår det indavl. For rødgran - som for mange andre organismer - er det vigtigt at udveksle gener med andre individer af samme art. På de måde får det en bredere vifte af udviklingsmuligheder, hvis miljøet ændrer sig.

    Sådan ser rødgranens blomster ud
    Blomsten
    Sådan ser rødgranens blomster ud.

    Frø og kogler
    Når hunblomsterne er blevet bestøvet udvikler blomsterstanden sig til en grankogle. Den bøjer sig nedad, så koglen kommer til at hænge under grenen.

    border=0
    Koglen
    Koglerne hænger ned fra grenene på en rødgran.

    Grankoglerne er modne samme efterår. De er mellem 10 og 16 centimeter lange og rødbrune med afrundede læderagtige kogleskæl. Inde mellem skællene sidder de små frø, som drysser ud og spredes med vinden det følgende år. Frøene har små vinger - og de kan flyve flere hundrede meter med vinden.

    border=0
    Frøet
    Her ser du rødgranens frø. De er meget små i virkeligheden.

    Rødder
    Rødgran danner det man kalder en skiverod. Dvs. et rodnet, der ligger lige under jordoverfladen, som en stor rund skive. Rodnettet stikker ikke særlig dybt ned i jorden. Derfor vælter rødgran let i stormvejr, som vi for eksempel oplevede det ved det store stormfald i december 1999.

    I skovbruget forsøger man at modvirke dette ved kun at plante mindre områder til med rødgran ad gangen - og ved at plante områder med løvtræ ind imellem granerne, da løvtræ står bedre fast og dermed kan give læ for grantræerne.

    Svamperod
    Rødgrans rødder danner svamperod (mychorriza). Svamperoden hjælper træet med at optager næringsstoffer og vand.

    Skyggetræ
    Rødgran er et skyggetræ. Det betyder at træets nåle sidder tæt og giver meget skygge. Derfor er der så mørkt i en granskov.
    Når træerne står tæt, er der er ikke lys nok til, at andre planter kan vokse der. Når granskoven bliver ældre - og der bliver tyndet ud i træerne, kommer der mere lys ned på skovbunden. Så indvandrer mosser og urter lige så stille. En underskov af buske som hyld, druehyld, birk eller selvsåede rødgran kan opstå, når lyset er til det.
    Rødgran tåler også selv en del skygge.

    Til toppen af siden

    Rødgran i skovbruget

    Voksested
    Rødgran er nøjsom. Den vokser fint så længe jordbunden ikke er helt næringsfattig. De bedste voksesteder er løse, lette lerholdige sand- og grusjorder.

    Vækst og produktion
    Rødgran vokser hurtigt. På de bedste voksesteder vokser den en halv meter om året de første 50 år, derefter går det noget langsommere. Da Rødgran både er nøjsom hvad angår voksested - og samtidig producerer meget og godt træ i lige stammer - har den gennem mange år været en attraktiv art for skovbruget. I gennemsnit producerer rødgran omkring 12 m3 træ per hektar hvert år, men med store udsving afhængigt af jordbunden. På mager sandjord 6 m3 per hektar om året, på god lerjord 25 m3 per hektar om året.

    Plantning
    Når man skal dyrke rødgran, planter man normalt små grantræer fra en planteskole på et ryddet område. Træerne bliver sat 1½ til 2 meter fra hinanden. Rødgran er så nøjsom, at der sjældent er behov for at pleje træerne. Hvis de overlever de første par år klarer de sig selv. Hvis man planter på sandjord, kan man vælge at bearbejde jorden samtidig med at man planter, for at fjerne det græs som kommer til at stå lige omkring planten. Der kan også være behov for at slå det ukrudt eller de buske og træer der sår sig selv de første år, men det er sjældent man sprøjter mod ukrudt.

    Bekæmpelse af insekter
    Angreb af insekter er normalt ikke et problem for rødgran. Det eneste skadelige insekt er snudebillen, som gnaver barken af de helt unge træer. Det kan undgås ved at sprøjte insektgift på den nederste del af træet efter det er plantet ud.

    Gødskning
    Der er ikke brug for gødskning af rødgran.

    Udtynding
    Normalt planter man omkring 3000 træer pr. hektar. Når træerne er omkring 10 meter høje, tynder man ud for første gang. Med jævne mellemrum tynder man ud - i alt 5-8 gange - indtil træerne er hugstmodne. Så er de 45-80 år og 25 - 30 meter høje. Og nu står der kun mellem 300 og 800 træer på hver hektar.

    Hvad bruger man udtyndingstræet til?
    De første træer der bliver tyndet ud, bliver hakket til små stykker træflis i en stor maskine. Det bliver brugt til fyring i f.eks. fjernvarmeværker. Det kan også blive brugt til papir eller spånplader. Når rødgranerne er blevet større kan det træ man tynder ud bruges til kasser eller paller. Og når de er endnu større, bliver de til tømmer der skæres op på savværket og bruges til at huse.

    Hvorfor planter man så mange træer?
    Der er flere grunde til at man planter så mange træer selvom der kun er ret få tilbage, når træerne er hugstmodne. Hvis træerne står tæt kan de ret hurtigt dække hele arealet og dermed skygge ukrudt væk. Træerne skal også stå tæt for at sidegrenene ikke bliver for kraftige. Tykke sidegrene laver store knaster i tømmerstokken, og så er træet ikke egnet til at bygge huse af.

    Juletræer
    I nogle tilfælde bliver rødgranerne brugt til juletræer. Hvis det er tilfældet har man plantet ekstra mange træer på arealet. Så kan man fjerne nogle af dem, uden at det går ud over produktionen af tømmer. Hugsten af juletræer er så i virkeligheden den første tynding.

    Rødgran er det oprindelige danske juletræ.

    her ser du udviklingen i stammetal for rødgran
    Eksempel på dyrkning af rødgran
    Du kan se hvordan antallet af træer falder efterhånden som de vokser på figuren her.

    Du kan også se forskellen på en skov der ikke er tyndet i - og en skov der er tyndet ud i på billederne her

    Her ser du to granbevoksninger den ene er tyndet den anden har ikke
    Udtynding
    Rødgranskoven til venstre har aldrig været tyndet, mens den til højre er tyndet som normalt i Danmark. Kan du se forskel?

    Plantes i læ
    På grund af sit overfladiske rodnet vælter rødgran nemt i stormvejr. Derfor undgår skovbruget i dag at tilplante store, sammenhængende arealer med udelukkende rødgran. Man bruger træarter som står bedre fast i stormvejr, fx laver man blandinger af forskellige nåletræarter, eller man planter områder med løvtræer indimellem rødgranerne. Desværre har det vist sig, at løvtræer heller ikke kan beskytte bevoksningerne med rødgran, hvis det blæser lige så kraftigt som i december 1999.

    Indført
    Rødgran vokser naturligt i landene omkring os: Norge, Sverige, Finland - og i Mellemeuropa og Rusland. Rødgran blev indført til Danmark i 1730. Da rødgran ikke vokser naturligt i Danmark, er træet følsomt overfor mange påvirkninger som naturligt forekommende træer er bedre til at klare.

    Klima
    Det er først og fremmest det danske klima, der er problemet. Rødgran kan bedst lide det klima, der er på de store kontinenter et stykke fra havet (kontinentalt klima). Det er et klima, der er fugtigt om sommeren - og koldt om vinteren, og et klima hvor det ikke blæser ret meget. Sådan et klima har vi ikke i Danmark, der jo har hav overalt. Havet dæmper temperatur-svingningerne, så vintrene bliver milde og blæsende. Af og til har vi en varm og tør sommer, og det passer heller ikke rødgranen. Klimaet gør, at rødgran ikke gror optimalt i Danmark.

    Svampe
    Rødgran er følsom overfor svampeangreb, bl.a. fra rodfordærveren. Denne svamp spirer på stubben af et træ der er fældet, vokser ned i rødderne og videre gennem sammenvoksede rødder op i et af de stående træer, hvor den kan ødelægge den nederste del af stammen. I første omgang nedsætter svampen træets værdi til tømmer - og hvis der er tale om et hårdt angreb vil rødgranen også vælte lettere i storm.

    Skadedyr
    Rødgranen kan også blive angrebet af en barkbille, der hedder typografen. Larven laver gange under barken - og gangene er så fine at det ser ud som om de er trykt - deraf navnet typografen. Billen angriber især træer som er svækket,især efter en varm og tør sommer. De to skadevoldere, rodfordærveren og typografen koster hvert år skovbruget mange penge.

    Stiv lerjord
    Rødgran trives ikke særlig godt på en stiv lerjord. Den vokser ganske vist meget hurtigt, men når den bliver 40-45 år går den i stå i vækst og den er ret udsat for at vælte i storm. Hvis rødgranen vokser meget hurtigt er det også svært at lave tømmer af god kvalitet, og derfor planter man ikke ret meget rødgran på stiv lerjord.

    Salt
    Rødgran kan heller ikke tåle salt i luften. Derfor planter man den ikke ud til havet, især ikke langs den jyske vestkyst.

    Røde Rødgraner
    I 1989/90 blev de såkaldte røde rødgraner set mange steder i de danske skove. Mange rødgran visnede og fik røde nåle - og en del af træerne gik ud. Man kender ikke helt årsagen endnu. Men det er nok en kombination af milde og blæsende vintre, varme og tørre somre, havsalt der blæser ind over land når det stormer kraftigt over havet og luftforurening.

    Økonomi
    Interessen for at dyrke rødgran er blevet mindre, fordi salgspriserne på træet er blevet lavere gennem årene. Det gælder både det træ man brænder af og det man bruger til tømmer. På den gode lerjord er det svært at lave tømmer af god kvalitet - dvs. med små knaster og smalle årringe. Derfor vil rødgran fremover mest blive dyrket på mere gruset og sandet jord.

    Til toppen af siden

    Rødgran og dets anvendelse

    Ved
    Rødgrans ved er hvid-gult uden kerne. Det er forholdsvis blødt og let. Årringene er tydelige.

    En klods lavet af rødgran
    Sådan ser veddet fra rødgran ud når man har skåret det op.

    Kilde: Træsamlingen. Teknologisk Institut, Træteknik. Du må godt bruge figuren, hvis Teknologisk Institut har givet dig lov.

    God stammeform
    Rødgran har bedre stammeform end nogen anden dansk træart. Stammen er fuldstændig lige. Den er let at skære op til regulært tømmer.

    Gode egenskaber

    • Rødgrans ved er godt og stærkt. Det kan produceres rimeligt billigt og bruges utallige steder
    • Tørt ved, der ikke kommer i kontakt med jord eller fugt er meget holdbart. Når veddet er tørret ned optager det ikke vand igen. Derfor kan det bruges udendørs, når blot regnvandet altid kan løbe af.
    • Træ af rødgran har temmelig lange fibre, derfor er det velegnet til papirfremstilling og til at lave træplader af
    • Det er let at bearbejde med sav, høvl osv.

    Dårlige egenskaber

    • Veddet kan ikke trykimprægneres hvis det er blevet tørt, fordi så er porerne lukkede
    • Hvis der er mange knaster i veddet eller årringene er brede bliver styrken ringere
    • Dansk rødgran er ikke egnet til formål, hvor der stilles store krav til styrke, fx til mange typer af møbler, vinduer mv.

    Anvendelse
    Bortset fra fyrretræ er ved fra rødgran det meste brugte træ i Danmark. Træ fra rødgran bliver brugt til alt muligt. Først og fremmest til tømmer, planker, brædder og som limtræ til husbyggeri. De mindre gode dele af træet bliver brugt til fremstilling af papir, kasser, paller og spånplader. Rødgran fra Tyskland mv. bruges også til specielle ting som musikinstrumenter, master og møbler.

    Og sidst - men ikke mindst - så er rødgran jo det oprindelige juletræ, som blev almindeligt i Danmark fra midt i 1800-tallet. Skikken stammer fra Tyskland

    Kend forskel på rødgran og skovfyr
    Rødgrans grene sidder i kranse omkring stammen - ligesom skovfyrs. Men mellem rødgranens grenkransene vokser der også små kviste frem. Det gør der ikke på skovfyr. Derfor kan du altid kende et bræt, der er lavet af rødgran fra et bræt, der er lavet af skovfyr. Brættet fra rødgran har rækker af større knaster (der hvor grenkransen har været) og mellem dem har de små knaster (hvor de små kviste har siddet). Fyrrebrættet har kun de store knaster.

    Tjære og badesalt
    Ved fra rødgran indeholder meget harpiks og man kan derfor udvinde terpentin, tjære og beg af det. Som andre nåletræer indeholder rødgran i sine nåle velduftende olier, som bliver brugt til badesalt og velduft på dåse. I Danmark har man tidligere udvundet tjære af rødgran, men det er ophørt forlængst.

    Til toppen af siden

    Rødgrans historie

    Historie
    Rødgran blev indført til Danmark i 1730. Træet viste sig at vokse godt, især hvor jorden var løs og mager. Rødgranen vandt for alvor frem sidst i 1800 tallet da man begyndte at tilplante de jyske heder. Skovfolk har valgt at plante rødgran frem for løvskov helt op i 1980érne. Men i dag ser man mere kritisk på arten.

    Udbredelse
    Rødgran findes udbredt over det meste af Østeuropa, det nordlige Skandinavien over Rusland til Sibirien.

    Til toppen af siden

    Historier om rødgran

    Juletræer
    Nogle af de rødgraner der bliver plantet i dag, bliver brugt til juletræer. Da rødgran danner en ny grenkrans rundt om stammen hvert år, kan du nemt tælle dig frem til, hvor gammelt dit juletræ er. (Du skal lægge to til, da grenkransene først er blivende efter to år)

    Gran som pynt
    Man bruger stadig grangrene til dekorationer ved bryllupper og begravelser. Til bryllupper skal grenspidserne vende opad. Til begravelser skal de vende nedad.

    Garvestoffer
    Bark fra rødgran indeholder store mængder af garvestoffer. Derfor var det meget efterspurgt før i tiden til behandling af læder. Garvestoffer trækker ind i læder og skind. De forhindrer læderet i at rådne eller mugne.

    Grantræet
    H. C. Andersen har skrevet det dejlige eventyr, Grantræet, der handler om et lille grantræ, der vokser og drømmer. Det er god læsning.


    Forfatter: Malene Bendix (projektkoordinator og webredaktør i Skoven i Skolen)
    Tegninger: Eva Wulff

  •  


    Bottombar
    SøgKontakt osSkovBiblioteketUV MaterialerSkovAvisenOm SISDanmark RundtLearn About Forests