Nyhedsbrev

Søg

Almanak
Gå en dag tilbage18-04-2014Gå en dag frem

Nu kommer de første mariehøns frem og kravler op ad græsstrå og fingre:

”Marie Marie Marolle

Flyv op til Vor Herre

og bed om godt vejr.”
 LEX  FOTO  SKOVBØGER  REGLER  SNIT  SKOVMAD  LINK 
Udskriv sidePrintkurv

Leksikon

Skovfyr (Pinus sylvestris)

Her kan du læse en masse om skov-fyr. Om biologi, skovbrug, brug af træet, historie og historier.

Klik på det du har lyst til at læse om:

Til toppen af siden

Fakta om Skovfyr

  • Det mest anvendte træ herhjemme er fyrretræ
  • Skovfyr er udbredt overalt i Danmark. Den er især almindelig omkring Silkeborg, i Nordsjælland, på Djursland og Læsø
  • Skovfyr kan blive op til 30 meter høj
  • Skovfyr kan blive mellem 250 og 300 år
  • Skovfyr er normalt omkring 80 år, når den bliver fældet

Vidste du:

  • at man har fundet velbevarede fyrrestammer i Danmark, som er omkring 8000 år gamle?
  • at rav er hærdet harpiks fra fyrretræer, der voksede for flere tusinde år siden?
  • at friske fyrreskud indeholder store mængder C-vitamin?
Til toppen af siden

Skovfyrrens biologi

Udseende
Skovfyr er et nåletræ, som kan blive op til 30 m højt. Barken er gråbrun og dybt furet. Den sprækker op i tykke flager, ligesom krokodilleskind.

En ung skovfyr er kegleformet som et juletræ, med grene der vokser i kranse omkring træet. En gammel skovfyr har store spredte grene, der danner en uregelmæssig krone. Barken på de øverste grene er orange-rød – og hele kronen lyser derfor orange – specielt om morgenen og om aftenen, når solen er rød. Det er ret let at kende lidt ældre skovfyr på den rødlige bark og de blågrønne nåle.

Sådan ser skovfyrretræet ud.
Træet
Sådan ser skovfyr ud, når træet er stort. Det unge træ er trekantet som andre nåletræer.

Blade
Skovfyrs blade er 4-6 centimeter lange nåle. De er blågrønne og sidder to og to sammen - ikke enkeltvis som hos gran.

Blomster
Skovfyr blomstrer i slutningen af maj. Hunblomsterne sidder i spidsen af de nye skud. De danner små kogleformede blomsterstande, der er røde og runde og på størrelse med en ært.

De gule hanblomster sidder længere nede på skuddet. De danner blomsterstøv i enorme mængder. Støvet føres vidt omkring af vinden, så en hanblomst kan bestøve en hunblomst langt borte.

Hunblomst på fyr
Hunblomst
Hunblomsten sidder i spidsen af det nye skud.

hanblomsten på et fyrretræ
Hanblomsten
Hanblomsterne er gule og sidder længere ned på skuddet.

Kogler og frø
Efter bestøvningen modner frøene i koglerne. Det varer flere år. Først i løbet af koglens tredje år er frøene modne. På det tidspunkt er koglerne blevet fem til seks centimeter lange og sidder så de bøjer ned fra skuddene. De modne frø drysser ud af koglerne. Frøene er forsynet med hver sin lille vinge. De bliver spredt med vinden.

Sådan ser fyrkoglen ud.
Koglen
Sådan ser fyrkoglen ud.

Rodsystem
Skovfyr har en kraftig pælerod, der går dybt ned i jorden, og stærke siderødder. Derfor står skovfyr ret godt fast, selv i en kraftig storm. Man siger, at træet er stormfast.

Lystræ
Skovfyr er et lystræ. Det betyder, at skovfyr kræver meget lys og ikke selv skygger særlig meget. Fyrreskove er åbne og der er så meget lys i skovbunden, at buske og urter kan vokse op og danne underskov. En varieret skov med underskov, skaber mange forskellige levesteder. Derfor bliver der også skabt mulighed for et varieret dyreliv i en fyrreskov.

Til toppen af siden

Skovfyr i skovbruget

Et nøjsomt – og langsomt træ
Skovfyr er en nøjsom træart, der vokser godt selv på ret næringsfattig jord. Træet kan trives under meget forskellige klimaforhold – og kræver ikke meget regn. Skovfyr har heller ikke problemer med sygdomme, som mange af de indførte nåletræ-arter døjer med.

Til gengæld vokser skovfyr langsomt. Dens tilvækst er kun halvt så stor som rødgrans. Det er en af grundene til, at skovfyr ikke bliver dyrket særlig meget i skovbruget.

Vokser for godt
Et andet problem er, at det er vanskeligt at producere fyrretræ af tilstrækkelig god kvalitet i Danmark. Årsagen er at træerne vokser for godt og for hurtigt i vores klima. De danske somre er lange, lyse og varme. Det gør at skovfyrstammen vokser hurtigt i bredden. Den danner brede årringe – og brede årringe giver en dårlig trækvalitet, hvis man vil bruge træet til snedkertræ – dvs. til møbler, vinduer osv. Træet bliver for blødt. I Sverige, Norge og Finland har de derimod det helt rigtige klima til skovfyr. Der vokser træet langsommere – årringene bliver smallere – og veddet bliver hårdere.

Det danske træ er udmærket til husbyggeri på samme områder som rødgran. Men da den vokser ret langsomt, er der ikke nogen der planter den til det formål. Det danske skovbrug forsøger sig med forskellige racer af skovfyr, for at finde de typer, der egner sig bedst til det danske klima.

Pioner-træ og ammetræ
Skovfyr er et godt pioner-træ. Det betyder at skovfyr er god til at sprede sig til nye områder, der ikke er vokset til med skov. Skovfyr spreder sine frø effektivt – og den sår sig nemt på åbne arealer. Her vokser skovfyr også hurtigt til som ung.

Der er ret lyst under skovfyr, og andre træarter har nemt ved at så sig og vokse op under gammel skovfyr. Det er en fordel for de arter som ikke kan så sig selv på åbent land. Derfor er skovfyr velegnet som en af de første træ-arter i områder, hvor der skal vokse ny skov op. Man bruger derfor ofte skovfyr som ammetræ, når man planter ny skov, især på mager jord.

Til toppen af siden

Fyrretræ og dets anvendelse

Ved
Skovfyrs kerneved er gulbrunt. Det indeholder mange store harpikskanaler, som giver det en frisk duft af fyrretræ. Årringene er tydelige. Splintveddet er gullighvidt, mens kerneveddet er rødbrunt. Veddet har ofte store knaster. Det er ret tungt og stærkt.

border=0
En klods lavet af skovfyr
Sådan ser veddet fra skovfyr ud når man har skåret det op.

Kilde: Træsamlingen. Teknologisk Institut, Træteknik. Du må godt bruge figuren, hvis Teknologisk Institut har givet dig lov.

Imprægnering
Splintveddet kan trykimprægneres, mens kerneveddet ikke kan imprægneres. Kerneved hos fyr er nemlig allerede blevet imprægneret fra naturens side. Det indeholder forskellige stoffer som modvirker angreb fra insekter og svampe og er meget holdbart. Derfor er det velegnet til fx vinduer der skal kunne tåle regn og sol. Splintveddet er derimod ikke særlig holdbart og heller ikke særlig værdifuldt.

Gode egenskaber

  • Skovfyr er meget holdbart i fri luft. I Norge er mange bjælkehuse og stavkirker bygget af Skovfyr. Nogle har stået i 800 år.
  • Skovfyr er ligeså slidstærkt som rødgran - og det har omtrent samme svind ved tørring.

Dårlige egenskaber

  • Skovfyrs knaster gør træet mindre stærkt. Hvis der er store knaster kan det være uegnet til husbyggeri.
  • Knaster og harpiks kan gøre skovfyr mere besværligt at bearbejde.

Anvendelse
Fyrretræ er det mest brugte træ i Danmark. Det bliver brugt til alt muligt: Gulve, trapper, møbler, bygningstømmer, papir, emballage og spånplader for at nævne nogle få. Også som brænde er fyrretræ godt. Det har en højere brændværdi end både gran, bøg og birk.

Til toppen af siden

Skovfyrrens historie

Historie
Skovfyr indvandrede efter sidste istid og voksede naturligt i Danmark i mange tusinde år. Men efterhånden som klimaet blev varmere gik skovfyrren tilbage og blev afløst af skove og lind og eg de fleste steder.

Udryddelse
Skovfyrren overlevede nogle steder på meget mager jord, bl.a. på Djursland, i Thy og på Anholt og Læsø. Den blev efterhånden udryddet af mennesker der ville bruge veddet til tømmer, eller fordi man hellere ville bruge jorden til græsning.

På Anholt forsvandt den især fordi man ville lave et fyr til at vejlede skibene, og som lys brugte man et bål der brændte hele tiden.
På Læsø brugte man veddet til saltsydning – dvs. man opvarmede saltvand så man kan få fat på havsaltet.


Da man aldrig plantede ny skovfyr i stedet for dem man fældede, gik skovfyrren tilbage – og de sidste træer forsvandt i løbet af 1500- og 1600-tallet.

Hedeopdyrkning
Skovfyrren kom igen til landet da man begyndte at opdyrke heden i 1700-tallet. Man indførte frø fra Tyskland og prøvede i mange år at så frøene direkte ud på sandjorden. Det kom der ikke meget skov ud af. Nu ved vi at det ikke er let at så skovfyr i det danske klima – og at tysk skovfyr ikke passer særlig godt i Danmark.

I dag bruger man mest frø fra Sverige, Norge og Østeuropa – eller fra danske bevoksninger, der klarer sig godt.

Den sidste skovfyr
Der findes enkelte træer som nogle mener stammer fra den oprindelige danske skovfyr – men det er meget usikkert om det er rigtigt. Bangsbo-fyrren på Læsø er nok den mest kendte. Der har også været nævnt et træ i Gram Slotspark – men det væltede i stormen i december 1999. Man har høstet frø fra disse træer, så de kan måske bruges i frøavl fremover.

Udbredelse
Skovfyr er udbredt over det meste af Europa fra Nordspanien og Norditalien over Skandinavien og Rusland til Sibirien. Der findes utallige lokale racer.

Til toppen af siden

Historier om fyrretræ

Fyr
Navnet fyr har noget at gøre med ild. Det kan være på grund af fyrretræets harpiks, den brænder nemlig let.

Skørbug og C-vitamin
Den svenske konge - Karl den Tolvte - førte krig i Rusland i 1708-09.

Krigen var barsk, og specielt i de hårde vintermåneder måtte soldaterne leve af ensformig mad. Mange soldater blev syge og døde af en sygdom der hedder skørbug. En læge der hed Erbernius fandt ud af, at hvis soldaterne drak en te, der var kogt på friske fyrreskud, så blev de raske igen.
Dengang vidste man ikke hvorfor. Men i dag ved vi, at friske fyrreskud indeholder store mængder C-vitamin. Kroppen har brug for C-vitamin for at kunne danne bindevæv, brusk og knoglevæv - og for at kunne hele sår. Et krus te lavet på friske fyrreskud indeholder lige så meget C-vitamin som seks glas appelsinjuice!

Hekse
I gamle dage mente bønderne, at to fyrrekviste lagt over kors udenfor døren forhindrede hekse i at trænge ind i huset.

Djævle
I gamle dage havde man et ordsprog som lød: Når alle træer står bladløse skal djævelen herske, men fyrren er heldigvis altid grøn.


Forfatter: Malene Bendix (projektkoordinator og webredaktør i Skoven i Skolen)

Tegninger: Eva Wulff
 
 


Bottombar
SøgKontakt osSkovBiblioteketUV MaterialerSkovAvisenOm SISDanmark RundtLearn About Forests