Nyhedsbrev

Søg

Almanak
Gå en dag tilbage16-04-2014Gå en dag frem
Rævens unger er så store, at de begynder at lege udenfor rævegraven. Hvis du vil se dem, skal du tidligt op. Sæt dig i skjul lidt fra graven og vent.
 AKTIVITETER  UNDERVISNINGSFORLØB  ÅRSTIDSHJUL  GENPLANT PLANET 
Udskriv sidePrintkurv

Undervisningsforløb

Skæft en snittekniv

Fag

Sløjd

Klassetrin

3.-6. Klasse
7.-10. Klasse
Lærere

Beskrivelse

Lær at skæfte en kniv i frisk træ - uden brug af lim.

Formål

  • at eleverne forstår enkle principper for arbejde i frisk træ.
  • at eleverne oplever og forstår hvordan svindet i træ kan udnyttes.
  • at eleverne fremstiller deres personlige snittekniv.
  • at eleverne lærer at bruge en snittekniv ordentligt og forsvarligt, og lærer de basale sikkerhedsforskrifter.

Forberedelse

Forbered børnene på at I skal lave en kniv - altså et skarpt og uundværligt stykke værktøj som man kan bruge til at snitte, skære, grave, lave mad - ja overleve med. Men også et farligt våben. I dette forløb skal børnene derfor lære tre ting:

1) Hvordan de laver en kniv.
2) Hvordan de bruger deres kniv ordentligt rent håndværksmæssigt, så de får glæde af den.
3) Hvordan de bruger den forsvarligt, ansvarligt og med respekt, så de hverken skader sig selv eller andre.

I Baggrundsafsnittet er beskrevet nogle sikkerhedsforanstaltninger som børnene skal lære. Gør dem også klart at kniven først og fremmest skal bruges til snitning i træ.

Egen kniv?
Afhængigt af skolens politik og tillid til eleverne - og børnenes egen mentalitet - kan I vælge at gøre én af to ting med de knive I laver i dette forløb. Enten kan eleverne få deres egne snitteknive med hjem, så de selv kan øve sig med dem og få et naturligt forhold til dem, eller også kan I vælge at opbevare klassens personlige knive samlet i en knivkasse der tages frem når de skal anvendes.

Find klinger
Få fat på klinger til knivene. Den billigste ikke laminerede klinge fra Frosts i Mora er så tilpas tynd i angelen at den kan glide ind i træet uden det flækker. Æggen er 7,5 cm lang.

Fæld en ahorn
Kontakt det lokale skovvæsen og prøv at få tilladelse til at fælde et lille ahorntræ i skoven. Se her hvordan I fælder et træ. Oplevelsen ved at fælde - eller se et træ blive fældet - bliver da en del af knivens håndtag - og kniven.

Lær ord
Snak om de forskellige dele på en kniv: bladet, æggen, spidsen, angelen og fasen.


Hvad er hvad på en kniv.
Tegning: Eva Wulff.

Hvad skal du bruge

  • Den billigste Frosts knivklinge fra Mora no. KB 2/0 H
  • Lidt kraftigt lærredstape
  • Et stykke af en udkløvet nyfældet stamme eller gren. Diameter: 8 - 12 cm. Mellemhårde træsorter er bedst: Ahorn, løn, fyr m.m.
  • En halvkløvet stamme til at sætte knivene fast i under forarbejdning i skoven, gerne hårdt træ.
  • Værktøj: Økse, kraftig kølle, mindre kølle, dolk, snittekniv evt. saks
  • Sav hvis I skal fælde
  • Overfladebehandling: Kunstner-oliefarve, linolie, pensel
  • Skede: Birkebark eller mælke karton.

Hvor lang tid tager undervisningsforløbet?

Fra 2 til 6 timer

Sådan gør du

En knivklinge består af blad, slibefas, æg, spids og angel (se tegning ovenfor).

Sikkerhedstape
Før I starter viser du eleverne hvordan de kan tape æggen til, så de ikke skærer sig mens de arbejder med at skæfte kniven. Tapen sættes over æggen på langs og skal kun dække klingen og ikke ned på selve angelen.


Knivsblad med tape på æggen.
Tegning: Eva Wulff.

Hvordan sætter I kniven fast
Hvis du har taget klassen med i skoven - hvilket klart må anbefales - kan eleverne sætte klingen med spidsen ned på tværs af årene i barksiden af en halvkløvet stamme.

Hvis I er i et værksted kan eleverne spænde klingen op i en skruestik, så overgang mellem klinge og angel netop er synlig. Husk at beskytte klingen mod tænderne på skruestikkens kæber. Det kan gøres med kæbebeskyttere af aluminium eller træ.

Skæftet på
Til skæftet skal I bruge et stykke ahorn, løn, fyr eller en anden mellemhård træsort. Stammen/grenen skal have en diameter på 8 - 12 cm. Stykket firkløves og en kvartbid tages fra til skæfte.

Placer kvartbiden ovenpå angelen, så den bredeste del af angelen vender parallelt med årringene (se tegning).


Den kvartbid der skal blive til skæfte sættes på knivens angel.
Tegning: Eva Wulff.

Bank nu med kontante slag på træstykket til træstykket skjuler angelen. Brug en kraftig fiberhammer eller trækølle. Det kan hænde at træstykket flækker i denne proces. Så prøver I bare igen - forfra.

Bearbejdning af skæftet
Bearbejd nu skæftet groft med en bred kniv og en fiberhammer efter banketeknikken (se Baggrund). Skæftet ligger bedst i hånden med et snittet ydre, så I må finsnitte det sidste med en snittekniv. Det går ikke at pudse på frisk træ med sandpapir. Hvis I vil pudse skal skæftet tørre først.

Da skæftet er af frisk træ, vil det sætte sig fast på kniven uden lim. Det sker fordi træet svinder under tørringen, så skæftet trækker sig sammen om angelen. Ydermere vil fugten i træet få angelen til at ruste en anelse, og det vil få klingen til sidde bedre fast.

Overfladebehandling
I kan overfladebehandle skæftet med kunstneroliefarve blandet op med lidt linolie. Den overskydende farve trækkes af med en klud efter 10 minutter. (Husk at klude med linolie kan være selvantændelige, og skal derfor lægges i brændsikker affaldsbøtte efter brug). Træet suger bedst når det er tørt. Der kan lægges flere lag evt. i flere farver for at give patina.

Skede
I kan fremstille en enkel beskyttende skede eller foderal af enten birkebark eller af en mælke- eller juicekarton. Fremgangsmåden er det samme:


Sådan laver du skeden til kniven. Tegningen findes også som kopiark.Tegning: Eva Wulff.

Klip eller skær en strimmel birkebark - eller mælkekarton - ud til skede. Strimlen skal være lidt bredere end knivens klinge - og 4 gange klingens længde + en centimeter ekstra så spidsen ikke går ud gennem bunden (se tegning).

Klip også et systykke - en smal strimmel til at sy med. Systykket skal være samme længde som den brede strimmel.

Fold strimlens ender - først symmetrisk ind mod midten. Fold derpå på samme måde de to nye ender ind mod hinanden (se tegning).

Nu syr I med en tyndere strimmel eller evt. et flækket stykke rod. I kan sy forskellige måder.

Den enkleste er som følger: Start foroven hvor kniven skal glide ind. Start inde i 'korridoren' og fortsæt også inde på den anden side. Derefter køres en gang uden på. Hvorpå der igen sys inde i 'korridoren' en omgang. Sådan fortsætte I med omgange på skift ude og inde indtil I afslutter inde. Ved øgningen afsluttes den gamle strimmel inde i korridoren, en ny lægges oven på , og der fortsættes (se tegning).

Tips

  • Det kan være en fordel at snitte enden af træstykket mod klingen ren, før du banker det på angelen. Det kan være svært at snitte endetræet, når skæftet er monteret på klingen, uden at ramme stålet med snittekniven.

  • Du kan gøre angelen kortere ved at spænde klingen op i skruestikken, så kun den del af angelen der skal afkortes er synlig. Herefter banker du kraftigt med en hammer på siden af angelen, så stykket knækker af. Pas på vildfarne angelstykke. Det afbrækkede angelstykke kan slibes spids på en bænksliber.

  • Bor evt. for med et 3 mm bor så angelen har en styring ned i skæftet. Evt. kan anglen gå igennem skæftet og nittes på med en lille skive.

  • Når skæftet er malet kan I karvsnitte et mønster eller en signatur - det giver god kontrast.

  • Slidstyrken kan forstærkes ved at give en stram bevikling på skæftet ved overgangen til klingen. Husk at snitte en fure beviklingen kan ligge i. Beviklingen kan ske i kunstig senetråd, ståltråd eller lignende.

Baggrund

Kniven har gennem mennesket udvikling været det grundlæggende værktøj. Den er er udgangspunkt for meget andet værktøj som stemmejern, høvl, sav osv.

Derfor kan det at fremstille sin egen kniv betragtes som et lille svendestykke. Der er en stor tilfredsstillelse for både børn og voksne at fremstille dette grundlæggende redskab.

Du kan læse mere om at snitte godt og sikkert her

Sikkerhedsregler
En kniv er skarpt redskab som giver en mulighed for at fremstille mange ting. Omvendt er det også farligt, hvis man ikke tager sine forholdsregler.

Nogle enkle regler kunne være:

  • Sid altid ned når du snitter.
  • Læg kniv i skede eller foderal når du ikke snitter.
  • Ingen fingre eller hænder foran den skærende æg.
  • Tag plaster på før du skærer dig.
  • Anvend en skæreplade ophængt i en snor om halsen.
  • Sæt aldrig en kniv med spidsen i en stamme eller træ. Kniven stopper, men det gør din hånd ikke.
  • Hold din kniv skarp.

Kniven og loven
En kniv må højst have en klinge på 12 cm ifølge våbencirkulæret. Kontakt evt. det lokale politi for en snak om brug og misbrug af kniv.

Lav evt. en kontrakt eller aftale med forældrene, når kniven skal med hjem.

Banke-teknik
Det kan være en stor opgave at snitte sig et færdigt resultat ud af en træbid. En økse vil kunne lette vejen, men da det er et farligt redskab kommer her en teknik som letter arbejdet.

Du skal bruge en lille fiberhammer og en dolk.

Teknikken går ud på at holde en dolk i hånden og banke på ryggen af kniven med en fiberhammer. Dolken kan styres ved at vride håndtaget omkring knivens akse til den ene side eller den anden.

Da du samtidig skal holde på træstykket, er det en fordel at være to der hjælper hinanden. Hvis den ene holder træstykket og kniven, medens hjælperen banker på ryggen af kniven med fiberhammeren. Brug aldrig en almindelig hammer da den ødelægger kniven.


Banketeknik. Med fiberhammer og kniv kan du grovsnitte.
Tegning: Eva Wulff.

Forslag til videre arbejde

UV-forløb

Sløjd

Lav en skammel (sløjd, 3. - 6. klasse)
Snit en smørekniv (sløjd, 3. - 6. klasse)
Middelalderlege i skoven (sløjd, 3. - 6. klasse)

Billedkunst

Design en stol (billedkunst, 3. - 6. klasse)

Dansk

Fra træ til fuglekasse (dansk, 3. - 6. klasse)

Matematik

Rumfang og pris på træ (matematik, 3. - 6. klasse)

Aktivitet

Forfatter

Peter Hersted, Lektor på Dansk Sløjdlærerskole

Redaktør

Malene Bendix, koordinator, redaktør og skribent på www.skoven-i-skolen.dk og www.udeskole.dk.
 


Bottombar
SøgKontakt osSkovBiblioteketUV MaterialerSkovAvisenOm SISDanmark RundtLearn About Forests