Papir

Her kan du læse om hvordan man laver papir.
Tegning af solnedgang på papir

Klik på det du har lyst til at vide noget om.

Vidste du ?

  • At papir indeholder solenergi. Det er den solenergi som træer er lavet af – og som man får igen som varme når man brænder papir af. Derfor er papir ligesom træ en miljøvenlig energikilde.
  • At papirproduktionen intet har at gøre med fældningen af regnskovene i troperne.
  • At man herhjemme skrev på garvede og tyndtskrabede dyrehuder før papiret blev indført. Huderne kaldes pergament eller vellum og de kan stadig købes.
  • At den første papirmaskine i Danmark blev installeret i Strandmøllen nord for København i 1829.
  • At papirforbruget i Danmark i 1998 var 245 kg per indbygger.
  • At verdens største papirproducerende land i dag er USA - tæt forfulgt af Canada og Japan.

Papirets historie

Papirets historie starter for næsten 5000 år siden da ægypterne fandt ud af at banke store ark sammen af marven fra papyrusplanten. På den måde kunne de fremstille papyrus til at skrive på.

For ca 2000 år siden fik en kineser, T´sai Lun, den idé at findele planter, røre dem op i vand og hælde blandingen ud på net. På den måde opfandt han papiret – næsten som vi kender det i dag.
 

Papir i Europa
Herhjemme begyndte vi ikke at fremstille papir før for omkring 600 år siden, nemlig engang i 1300-tallet. Før det skrev vi i Europa på pergament, som man lavede af dyrehuder. Papiret fra 1300-tallet var håndlavet og fremstillet af hør- og bomuldsklude. Først for ca. 200 år siden kom en tysk præst – nærmest ved et tilfælde – til at kigge på hvepsene i naturen. Han så hvordan de tyggede træ, blandede det med spyt og brugte blandingen til bygning af deres hvepsebo. På den måde opstod ideen med at fremstille papir af træ.

papir_bi.gif
Hvepsen producerer papir. Tyskerne hentede ideerne til at lave papir fra hvepse.
Tegning: Eva Wulff
 

I dag laves langt den største del af alt papir af træ, men andre planter bruges stadig – især bomuld.
 

Papirfremstilling før og nu

For at lave papir må man først lave sig en blanding af plantefibre og vand. Det kalder man en pulp.

Derpå tager man en firkantet ramme som der er spændt et finmasket net ud over. Rammen sænker man ned i pulpen der lægger sig ovenpå nettet. Så løfter man rammen op af pulpen igen – vandret. Nu ligger der et tyndt lag pulp i nettet. Det er det der bliver til papir. Når det værste vand er løbet af rammen, vender man det våde papir ud på et stykke filt og lader det tørre hvorefter det er klart til brug. Måske behandler man papirets overflade.

Papirmaskinen
Indtil for 200 år siden blev alt papir lavet i hånden på denne måde. I 1450erne dukkede trykkekunsten op. Flere og flere lærte sig at læse og skrive, og derfor steg papirforbruget enormt. Det førte til opfindelsen af den første papirmaskine i 1807. Metoden var stort set stadig den samme, men det gik meget hurtigere.

Træmasse
I dag bruges fire forskellige træmasser til fremstilling af papir:

  • Mekanisk træmasse (slibemasse): bliver fremstillet af nåletræ og indeholder stoffet lignin der binder fibrene sammen. Lignin får desværre også papiret til at mørne og blive gult. Papiret er derfor ikke den bedste kvalitet og bruges bl.a. til aviser, telefonbøger og billige bøger.
  • Halvkemisk træmasse: bliver fremstillet af løvtræ. Processen er næsten som den mekaniske, men træmassen bliver forbehandlet med nogle kemikalier der opløser lignin. Papiret er meget stift. Det bruges bl.a. til bølgepap og andet specialpapir.
  • Helkemisk træmasse: bliver fremstillet af løvtræ. Processen er omtrent som den halvkemiske, men de kemikalier der bliver brugt er langt stærkere, og træet koger i mange timer under tryk. Ubleget bruges det til bl.a. tapet og indpakningspapir. Bleget bruges det til skrive- og trykkepapir.
  • Bleget papir af ren cellulose – bl.a. bomuldspapir af klude – kaldes træfrit eller syrefrit og er meget holdbart, men også dyrere. Det bruges bl.a. af akvarelmalere.

I dag er der kun nogle få papirfabrikker herhjemme. Det meste af produktionen er flyttet til Sverige. Vi laver dog stadig papir i Danmark – især genbrugspapir.
 

Papiret og skoven

Leveringen af træ til papirfremstilling er meget vigtig for skovbruget. Her har man chancen for at få afsat noget af det træ der ellers ikke bliver brugt.

Træ til papir stammer typisk fra udtyndinger. Skoven skal tyndes så nogle af dens træer kan blive store og velegnede til fx tømmer og møbler. De træer der fjernes ved tyndingerne er ofte små, men det er vigtigt at skovejeren kan sælge dem som cellulosetræ. Ellers ville tyndingerne bare koste penge at udføre.

Cellulosetræ og flis
Det nåletræ som man bruger til fremstilling af mekanisk træmasse kalder man i skoven for cellulosetræ. Cellulosetræet leveres i skoven i store stakke. De enkelte stokke er som regel tre meter lange med en diameter på 10 – 20 cm.

Løvtræ til fremstilling af halv- og helkemisk træmasse leveres i skoven som træflis.
 

Genbrugspapir

Træfibre er utroligt stærke, og i papir kan de genbruges op til fem gange. Når man laver genbrugspapir ud af brugt papir, starter man med at skylle alle urenhederne ud af papiret. Herefter bliver sværten fjernet fra papiret ved hjælp af kemikalier. Det kaldes af-sværtning.

Så bliver fibrene opblødt i vand og evt. bleget hvorefter vandet igen presses ud af massen. Denne proces kaldes afvanding eller op-papning. Nu er fibrene klar til fremstilling af pulpen. Pulpen går gennem papirmaskinen. Papiret bliver overfladebehandlet og rullet op på kæmpestore ruller. Nu er det klart til brug.

Anvendelse
Alt efter hvor godt genbrugspapiret er, anvendes det til bl.a. skrive- og trykkepapir, aviser, blade, toiletpapir, køkkenruller, pap, papirposer og -sække og som isoleringsmateriale til huse.

I sidste ende kan papiret brændes. På den måde får vi en energi der er god for miljøet (se nedenfor).


Papiret og miljøet

Papir er grundlæggende et miljøvenligt produkt. Det er lavet af plantefibre så det indgår i naturens kredsløb. Og når brugt papir skal skaffes bort, kan det brændes og derved give miljøvenlig energi.

Papirets energi er den solenergi som træet opsamlede mens det voksede. Derfor sparer man fossile brændstoffer som olie, kul og gas når man brænder papir af.

Når papir brænder, frigives CO2 – men kun den samme mængde CO2 som træet opsamlede mens det voksede. Derfor siger man at afbrænding af papir er CO2-neutral. Det betyder at det ikke øger drivhuseffekten at brænde papir (og andre plantematerialer) af.

papir_cyklus-i-farver.jpg
Træet i et naturligt kredsløb.
Denne tegning viser hvorfor træ er miljøvenligt.
 

Fra forurening til rensning
I gamle dage var papirfremstilling noget værre svineri. Især de kemikalier der blev brugt til blegningen gjorde stor skade når de smuttede ud med spildevandet.

I dag er kemikalierne blevet langt mere miljøvenlige, og papirfabrikanterne genbruger de fleste af kemikalierne i stedet for at lade dem forsvinde ud med spildevandet. Det gavner både miljøet og sparer fabrikanterne for udgifter til kemikalier.

De fleste papirfabrikker har i dag også deres egne rensningsanlæg og de fleste er miljøgodkendte eller miljøcertificerede.