Snit bue og pil

Sådan snitter du bue og pil.
Vejledning til hvordan bue og pil snittes.

Lidt om aktiviteten

Det er sjovt at skyde med bue og pil. Du kan let lave dig en god bue af en hassel-gren fra en nøddebusk. Hassel er bøjeligt og elastisk træ. Find tynde, lige pinde og snit pile af dem.
 

Sådan gør du

  • Til buen skal du skære en frisk gren af f.eks. hassel - eller klippe den med en grensaks. Buen skal være lidt kortere end dig selv - og grenen skal være 1,5 - 2,5 cm i diameter.
  • Til pilen skal du igen bruge en frisk, lige gren. Den skal være 60 centimeter lang og 1/2 - 1 centimeter i diameter.
  • Se på tegneserien ovenfor, hvordan du laver bue og pil. 
  • Før du sætter buestrengen på, kan du snitte mønstre i barken på din bue - eller afbarke den helt.

Sikkerhed
Husk at buen er et våben, og at det er dit ansvar at bruge buen, så den ikke skader nogen. Sørg altid for kun at skyde i en retning hvor der ikke er mennesker eller dyr. Hvis I skyder flere sammen, så lav en skydeskive og skyd imod den. Sørg for at alle skyder deres pile af, før I henter pilene ved skydeskiven.

Kniven er også et våben som skal passes og bruges med forsigtighed. Du kan læse mere om knive, slibning og sikkerhed i aktiviteten Om at snitte.

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.