Snit et hjerte

Snit et hjerte og giv det til en du godt kan lide.
Det nemmeste er at anvende en gaffelgren.

Lidt om hjerter

Når du skal snitte et hjerte kan du bruge en gaffelgren. Det er en gren der deler sig i to. De to grene skal være lige tykke. Du kan også bruge en almindelig gren, men så skal du snitte meget mere.

Sådan gør du

Find en god gaffelgren. Hjertet bliver lidt mindre end grenen, så find en der passer nogenlunde med den størrelse du vil have hjertet i.

Sav sidegrenene af cirka 1 cm oppe.

Snit de to sidegrene runde.

Sav grenen af og snit spids på hjertet.

Puds med sandpapir.

Læg hjertet i en glas eller en pose med olie ca. 1 døgn. Så flækker det ikke.

Hvis hjertet skal sidde i en halskæde, så bor et hul gennem siden af hjertet og sæt en snor igennem. Du kan også sætte et øje i og hænge kæde i øjet.

Skal hjertet sidde i en nøglering, så bor hullet foran i det ene hjørne på hjertet (se billedet) og sæt en ring i hullet.

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.