Arne Nikolaisen Jordet er blevet professor i pædagogik

I september blev Arne N. Jordet, som er stamfar til udeskoleideen, udnævnt til professer. Stort stort tillykke!

Arne Nikolaisen Jordet, som definerede udeskolebegrebet i sin bog "Nærmiljøet som klasserom" - og som har forsket i udeskole siden 1990érne, blev i torsdag den 10. september udnævnt professor med virkning fra den 29. juni 2015.

Arne Jordets arbejde har dannet basis for og haft stor betydning for udviklingen af udeskole i Danmark. Arne har deltaget med sin viden i et utal af danske og nordiske konferencer og forskningssamarbejder.

Om Arne Nikolaisen Jordet

Arne Hilmar Nikolaisen Jordet har været ansat ved Høgskolen i Hedmark siden 1992, og er førsteamanuensis i pedagogikk ved Avdeling for lærerutdanning og naturvitenskap, Institutt for samfunnsvitenskap. Han er blandt andet cand. real i samfundsgeografi, har taget en praktisk-pædagogisk uddannelse og blev i 2007 dr.philos fra Universitetet i Oslo.

"Jeg er veldig glad for opprykket, og det oppleves både motiverende og inspirerende", sagde Jordet da han blev bekendt med høgskolestyrets beslutning.

Sagkyndig vurdering

Den sagkyndige vurdering af Jordets kompetencer er udført i forbindelse med en udlysing af professor/docentstilling i pædagogik, udlyst ved Høgskolen i Østfold. Komiteen bestod af professor Marit Rismark ved Institutt for voksnes læring og rådgivningsvitenskap ved NTNU, professor Øistein Anmarkrud ved Institutt for spesialpedagogikk ved Universitetet i Oslo, og professor Tove Steen-Olsen ved Avdeling for lærer- og tolkeutdanning ved Høgskolen i Sør-Trøndelag.

Komiteen peger i sin indstilling blandt andet på Arne Jordets særligt gode formidlingsevne, hans analytiske bidrag, og at der er tale om enestående teoretiske og empiriske bidrag mod en udvidet forståelse af læringsrum i skolen. Bidragene i Arne Jordets arbejder har uden tvivl haft national betydning for fagudviklingen omkring "skolens læringsrom". Læs mere her.

Tillykke

Stort tillykke til Arne Jordet!