Træernes frø og frugter

Undersøg træernes frø og frugter om efteråret.

Børn og Træer. Kapitel 3. Elevbog 1. - 3. klasse.

Kort om forløbet

Nu skal klassen undersøge træernes frø og frugter.Tag på efterårstur i skoven,find frø og frugter fra træerne og lær dem at kende.Forløbet her kan strække sig over flere årstider,men det skal startes om efteråret,når træernes frugter modnes,dvs.i september eller oktober måned.
 

Formål

  • at eleverne undersøger de forskellige træers frø og frugter og lærer dem at kende.
  • at eleverne undersøger,hvordan træernes frø bliver spredt.
  • at eleverne prøver at så frø og at få dem til at spire.
  • at eleverne lærer at passe små planter.
     

Forberedelse

Brug opslaget i elevernes bog til at forberede turen i skoven.Tal med eleverne om, hvorfor træ- erne sætter frugter og frø og om,hvordan de bliver spredt og spirer (se Baggrund side 28).
Hvilke træfrø kender eleverne? Kan de bruges til noget sjovt? Du kan vælge at lade eleverne ar- bejde med kopiark 13 og 14,før I tager i skoven – eller vente til bagefter.
Forbered en tur til et sted med mange forskellige træer og buske.
 

Sådan gør du

Find frø fra træerne
Tag på efterårstur med klassen. Del eleverne op i grupper på fire. Giv hver gruppe en plastikpose, og bed dem samle så mange forskellige frø og frugter fra træer og buske, som de kan finde på 20 minutter. Vis eleverne, hvordan de plukker frugter af træerne uden at beskadige kvisten.
 
Efter 20 minutter samler du eleverne igen. Hvor mange frø havde de fundet? Giv hver gruppe en bestemmelsesdug og lad dem lægge alle deres frø og frugter ud på dugen, så de kan tælle dem.
 
Bed eleverne sortere deres frø efter kriterier, de selv vælger. Det kan være ud fra størrelse, form, farve, smag eller noget helt femte. Lad hver gruppe vise og forklare, hvorfor de har sorteret, som de har. Gå derefter rundt sammen med hele holdet fra dug til dug og hør, hvordan hver gruppe har sorteret deres frø.
 
 
Fælles gennemgang af frø og frugter
Læg en fælles bestemmelsesdug frem og lad grupperne skiftevis lægge en frugt eller et frø ud på dugen. Undersøg frø og frugter og deres spredning sammen med eleverne. Find mere i Leksikon på www.skoven-i-skolen.dk og i en træbog. Nedenfor kan du finde lidt mere generelt om, hvordan frø og frugter bliver spredt:
  • Bog fra bøg. Frugten er en pigget skål med to trekantede nødder i. Bognødderne smager godt. I kan pille skallen af en bognød og smage på den. Spis ikke for mange, da bog indeholder ukendte stoffer, der er giftige i store mængder. Bog spredes af dyr.
  • Agern fra eg. Frugten er en nød. Pil skallen af et agern og smag på det – det smager bittert. Agern er smukke, har piber og kan bruges til at lege og spille med. Agern spirer let og spredes af dyr.
  • Kastanjer fra hestekastanje. Frugten er en grøn, pigget kapsel med 2-4 brune, blanke frø (kastanjer) i. Den matte runde plet kalder man navlen. Skil en kastanje ad og se de hvide stivelsesholdige kimblade, der også er bitre. Kastanjer er supergode til kastanjedyr og rare at have i lommen. De spirer også let og spredes af dyr.
  • De fleste kender hasselnødder. Rundt om hver hasselnød sidder et lysegrønt hylster, der kaldes hasen. På hasselbusken sidder nødderne ofte 2-4 sammen. Knæk en nød og smag på den friske hasselkerne. Kig også efter nøddesnudebillelarvens lille runde hul. Nøddesnudebillen lægger æg i hasselblomsten og den lille hvide larve vokser med nødden og lever af den, indtil den borer sig ud af nødden om efteråret og forpupper sig i jorden. Nødder spredes af dyr.
  • Ahorn og løn sætter ”propeller”eller det man kalder en 2-delelig spaltefrugt, hvor hver delfrugt er en vinget nød. Ahorns delfrugter sidder med en 90 graders vinkel imellem sig. Vinklen mellem delfrugterne på løn er mere stump og omkring 135 grader. Hver delfrugt bliver spredt af vinden. Kast delfrugterne op i luften og se dem hvirvle ned i spiralbaner.
  • Ask sætter vingede nødder, der hænger mange sammen i klaser. Asketræets frugter bliver siddende på træet helt til næste forår, hvor de bliver spredt af vinden. Kast en vinget nød op i luften og se dem hvirvle ned.
  • Rønnebær ligner bittesmå orange æbler med 2-3 rum og et frø i hvert rum – og de er faktisk også i familie med æblerne. Undersøg dem ved at skære dem over. Rønnebær smager syrligt og er modne i august og september. I kan trække dem på snor til halskæder og tørre dem til vinterfoder til fuglene. Rønnebær spredes af dyr.
  • Rødels frø er bittesmå nødder. De sidder mange sammen i rakler, der ligner små kogler (hvilket de slet ikke er). Hver nød kan både svæve på vinden og har et specielt luftfyldt væv, der gør, at den flyder fint på vandet. Rødel vokser ofte ved vand, så det er en god spredningsvej. Se, om I kan finde frøene. I kan lave nisser og fugle af raklerne.
  • Birketræets frø sidder også mange sammen i rakler. Hvert frø er en lille nød med en stor vinge, der ligner lidt en flyvemaskine og gør, at frøet svæver langt omkring på vinden. Hvis man rydder et område, vil birk være et af de første træer, der vandrer ind. Og birkefrø spirer da også meget let. Prøv at pille en rakel fra hinanden og se, hvor mange frø der er i den.
  • Lindetræets frugter er runde kapsler med 1-2 frø i. De sidder mange sammen i en kvast, der har et lille lysegrønt forblad. Prøv at kaste en kvast med forblad og det hele op i luften og se, hvordan den hvirvler ned på vinden.
  • Kogler fra gran, fyr og lærk. Inde bag kogleskællene ligger små vingede frø. Hvert frø bliver spredt af vinden, men kogle og koglefrø er vigtig vinterføde for mange dyr og bliver også spredt af dyr.
     
Frøspredning
Tal med eleverne, om at træerne sætter frø og frugter for at sprede sig langt omkring og blive til flere. Træerne kan ikke selv kaste frøene langt bort. De bruger derfor forskellige hjælpere til at sprede deres frø: Vinden, vandet og dyrene. Undersøg sammen, hvordan hver enkelt træfrø bliver spredt.
  • Kast frøene op i luften og prøv,om de kan svæve eller snurre på vinden, eller om de bare ryger lige ned. Frø fra ask, ahorn, løn, gran, fyr, birk, lind, elm, mfl. bliver spredt af vinden. Hvor langt kan det svæve væk fra modertræet?
  • Se på frøene, kig evt. ind i dem og smag på dem. Er det lækker mad, som dyr vil samle ind, bære omkring og gemme i forråd? Kastanje, agern og bog hører til dem samt bær som rønnebær, hyldebær, tjørnebær, brombær, hindbær m.fl.
  • Har frøene kroge eller andet, som gør, at de kan sidde fast på en sweater eller i pels? Prøv at kaste dem på hinanden. Den kapsel, som bøgetræets bog sidder i, har kroge. Prøv også burrer og præstelus, selv om det ikke er fra træer.
  • Kan frøene flyde og sprede sig med bækken og åens vand? Prøv ad. Rødel vokser ofte ved vand, og de bittesmå frø i frugtstandene er lavet til at sejle af sted på vand. De fleste andre træfrø kan dog også flyde og spredes på denne måde.
     
Fortæl en historie om, hvordan dyrene planter træer
Om efteråret samler dyrene forråd til vinteren. Egernet samler nødder, kastanjer, bog og kogler og gemmer dem enkeltvis små steder. Musene samler de samme træfrø, men gemmer dem i større bunker rundt omkring. Skovskaderne gemmer også træfrø rundt omkring – ét og ét. Dyrene graver frøene ned i jorden og husker, hvor de har gemt dem.
 
Så kommer vinteren. Dyrene fryser og vender tilbage til deres forråd og spiser af dem. Men rovdyr som ræven, skovmåren, musvågen, uglen, kragen fanger en del af dyrene og spiser dem. Resten af dyrene lever videre og spiser videre af deres forråd.
Næste forår er de fleste forråd spist. Men de dyr, der blev spist af ræven, eller de dyr, der var lidt glemsomme, fik aldrig hentet deres træfrø. De ligger stadig i jorden, og hvis de får lys, vil de spire frem til nye træer. De frø, egernet og skovskaden gemte ét og ét, vil spire som almindelige træer. Men de frø, musene gemte i små bunker, spirer af og til alle sammen fra samme plet. Rundt omkring i landet findes der det, man kalder for musebøge. En musebøg består af en hel masse bøgetræer, der er spiret fra samme sted, og som nu står som et træ med mange stammer.

Gætteleg i skoven 
Eleverne sætter sig i en rundkreds med poser med træfrø. En elev tager en frugt op ad sin pose. De andre skal se efter om, de også har sådan en frugt og gætte på, hvad den hedder, og hvilket træ den stammer fra.
Kluns med træernes frugter
Eleverne kan bruge nogle af de mindre frø og frugter til at klunse med, fx bog eller rønnebær. Der kan være omkring fire elever i hver klunsegruppe. Eleverne får tre frugter hver og sætter sig i en rundkreds. Hver især skal nu vælge nul, en, to eller tre frugter ud og gemme dem på ryggen, uden at de andre ser det. Når alle er klar, strækker de deres knyttede hænder ud mod midten af rundkredsen og skiftes nu til at gætte, hvor mange frø de holder i deres hænder tilsammen. Når alle har gættet, åbner de hænderne og tæller efter. Hvis en elev rammer antallet, må han eller hun lægge én frugt fra. Den, der først har lagt alle sine frugter fra, har vundet.
 

Bearbejdning

I klassen kan I lave forskellige aktiviteter med de frø,eleverne har fundet i skoven.
 
Sortér frø
Klassen kan lave et fælles sættekassesystem, hvor eleverne samler og sorterer de forskellige frø, de har fundet. Sættekassen kan de lave af en lav frugtkasse fyldt med 20 – 30 afskårne mælkekartoner. Til hver mælkekarton kan eleverne tegne og skrive en seddel med navn på frø eller frugt, hvilket træ det kommer fra – og måske også dato og findested. Sedlen kan I sætte fast inden i mælkekartonen med en clips, så man kan læse det ovenfra.
 
I kan lege en gætteleg med sættekassen. En elev stiller sættekassen op på bordet. De, der vil være med, sætter sig i en rundkreds. Nu tager eleverne efter tur en æske op og gætter på, hvad frøene i æsken hedder, og hvilket træ de kommer fra. Det kan stå i bunden eller på en løs seddel.Hvis eleven gætter rigtigt, får han æsken til spillet er ovre. Det gælder om at sidde tilbage med flest æsker.
 
Eleverne kan evt.arbejde med, hvilket frø der hører til hvilket træ (kopiark 14).
 
Så træfrø inde
Eleverne kan bruge kopiark 15 og 16 i forbindelse med såningen. Læg frøene i vand et par dage, før de skal sås. Det blødgør frøskallen og vækker frøene af deres dvale.
 
De store frø som kastanje, agern og bog bliver spredt ved at egern, mus, skovskade og andre dyr samler dem ind og gemmer dem som vinterforråd i jorden. De kan ofte spire umiddelbart. Tag kastanjer, agern, bog og frø fra rødgran og så dem i potter. I kan bruge små tørvepotter og sætte et træfrø i hver. Skriv trænavn på potterne og stil dem i plastikbakker i vindueskarmen eller et andet lyst sted. Eleverne skal sørge for at vande hele vinteren og foråret med, mens de vokser. De skal vande fra neden, så der står cirka 1-2 centimeter vand i plastikbakken omkring tørvepotterne.
 
Så frø udenfor
Mange af de andre træfrø kræver en form for forbehandling for at spire. Især skal en del frø have en frostperiode – en vinter – for at kunne spire. En enkel og sikker måde er derfor at så frøene i potter og stille dem udenfor hele vinteren. Så følger frøene naturens nedbør, frost og tø, som lå de i skovbunden – og de, der vil spire, gør det. Eleverne kan også prøve at lægge frøene i fryseren 3 – 4 dage før, de sår dem.
 
Nåletræernes bittesmå frø sidder bag kogleskællene i koglerne. Hvis I vil se dem og så dem, så læg koglerne til tørre på en paptallerken på radiatoren. Efter kort tid åbner koglerne sig og små vingede frø drysser ud. De fleste frø fra nåletræer kræver også en frostperiode for at spire. Det samme gør frø af ask og ahorn.
 
Røde bær og frugter som hindbær, tjørn, røn og hyld er lavet til at blive spist og spire fra en fugleklat. De skal både have varme og kulde for at spire. Så dem udendørs og se, hvad der sker.
 
Kig ind i frøene
Tag nogle af de frø, der har ligget i blød. Skær dem over på langs og se, om I kan finde den lille kimstængel, kimbladene – og måske starten på kimroden (læs mere om frøet i Baggrund side 28). På kopiark 17 kan eleverne tegne det, de ser og skriv navne på.
 
Mere spiring
Hvis klassen vil arbejde mere med spiring, kan eleverne også så karse, ærter, byg, avokado eller andet. Sæt små skilte på potterne og tegn eller skriv, hvad eleverne har sået, og hvornår de gjorde det. Snak om, at frøene er i en slags dvale – og at de skal have vand, varme, luft, jord, næring og nogen gange også lys for at spire. Eleverne kan sørge for, at de får det i tilpasse doser.
 
Spiringsforsøg med karse
Klassen kan lave et spiringsforsøg med karse, hvor I udelader nogle af de faktorer, der er livsvigtige for planten (se kopiark 18). De kastanjer, der får vand i mørke vil spire, men læg mærke til, at de bliver gule i stedet for grønne, fordi de ikke udvikler klorofyl i mørket.
Med kopiark 19 kan eleverne samle det op, de har lært om frø og spiring.
 
Kastanjedyr, agernnisse og rønnebærkæder
Til sidst kan I tage de træfrø, som I ikke skal bruge til noget og lave sjove dyr og figurer af dem. Brug jeres fantasi og nogle af de ideer, I kan se på tegningen i elevernes bog. I kan sætte kastanjer sammen ved at bore hul med en lille stjerneskruetrækker eller en syl og sætte en halv tændstik i. Brug også lim, tusser, filt og perler og hvad I ellers har lyst til.
 
Dagbog og evaluering
Eleverne kan selvfølgelig skrive om deres oplevelser og det, de har lært i deres dagbog eller kopiark 4. Til evaluering af forløbet bruges kopiark 5.
 
Hvis eleverne får nogle små træer til at spire, kan I lave en planteskole med dem. Når foråret er kommet og frosten er helt væk, kan eleverne flytte dem ud og plante dem i et vindbeskyttet bed. Når træerne er 2–3 år gamle, kan klassen plante dem ud et sted, hvor de kan få lov at blive eller forære dem til de nye indskolingsbørn, der skal starte Børn og Træer.
 

Baggrund

Hvordan spreder træerne deres frø?
Træerne sætter frø og frugter for at sprede deres afkom vidt omkring og blive til flere. Men da de står fast, kan de ikke selv sprede deres frø. Derfor har træerne gennem tiden udviklet deres frø, så de kan spredes af andre og andet:
 
Vind
Nogle bruger vinden. Frø fra birk, elm, lind, ask, ahorn, løn og nåletræer har fine vinger, så vinden kan løfte dem og blæse dem et stykke bort fra modertræet.
 
Vand
Andre bruger vandet og laver frugter, der kan flyde. Det er typisk træer, der vokser langs søer og åer fx rødel.
 
Dyr
Atter andre får dyr til at sprede deres frø:
  • Dyrespredning kan foregå inde i dyret ved, at træet danner en lækker frugt, som dyret spiser og spreder med sin gødning. Røn, tjørn, hyld, fuglekirsebær, slåen, kræge og mange andre træer med farverige bær, stenfrugter og kærnefrugter benytter denne strategi.
  • Dyrespredning kan også foregå ved, at frugten eller frøet sætter sig fast i dyrs pels og transporteres viden om. Mange af skovens urter bruger denne strategi. Bedst kendt er præstelus og burrer.
  • Bøg, eg, kastanje, hassel m.fl. bruger en anden form for udvendig dyrespredning. De laver store nødder som egern, mus og fugle som skovskaden samler og graver ned i små depoter rundt omkring i skoven. Dyrene glemmer tit et forråd – eller måske overlever det ikke vinteren – og nye træer spirer fra forrådet næste forår.
Hvad er der i et frø?
De fleste frø er opbygget nogenlunde ens. Udenpå er der en frøskal, og inden i er kimen til den nye plante og noget frøhvide.
  • Kimen er det nye plantefoster. Den består af: – en kimrod – en kimknop der bliver til hele skuddet – et eller to kimblade
  • Frøhviden er kimens madpakke, til den har etableret sig med rod og top. Kimbladene kan også indeholde næring.
  • Frøskallen består af moderplantens væv. Den beskytter frøet mod stød, udtørring, frost og mavesyre. På frøskallen kan man ofte se en lille prik – navlen. Det er det sted, hvor frøet sad fast på med frøstrengen i frugten.
Spiring
Når et frø spirer,foregår det i flere stadier:
  1. Først bryder kimroden gennem frøskallen og vokser ned i jorden. Kimroden skal så hurtigt som muligt begynde at trække vand og næring op til planten. Tit kan kimroden trække frøet lidt længere ned i jorden.
  2. Så strækker kimstænglen sig, og kimknoppen skyder opad med bøjet hoved, så de fine anlæg til planten ikke bliver beskadiget.
  3. Kimbladene folder sig ofte ud over jorden. De ser tit helt anderledes ud end de rigtige blade, som fx bøgens kimblade. Kimbladene hos andre arter, som egen, bliver under jorden.
Oldenår
Bøg og eg blomstrer og sætter frø de fleste år. Men med 3 – 7 års mellemrum sætter bøg og eg rig- tig mange frø. Sådant et år kalder man i skovbruget for oldenår. Om efteråret ligger agern og bog tæt på jorden under træerne, og mus og egern har kronede dage.
 

Find mere viden

Link
Find mere materiale om skovens træer på www.skoven-i-skolen.dk. Her er bl.a. et leksikon med grundige beskrivelser af de fleste træarter.
 
Bøger
“Danmarks træer og buske”, Peter Friis Møller og Henrik Staun, Politikens Forlag, 2001
“Træer og buske i landskabet”, Helge Vedel, Politikens Forlag, 1958
”Danske planter – tilpasning og miljø”, Thorkild A. Nielsen, Alinea, 1999
”Skovens Træer – en opslagsbog”, Torstein Thomsen m.fl., Skov- og Naturstyrelsen, Dansk Skovforening og Skoven i Skolen, 2003 (se nedenfor).

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov
Årstid:Efterår, Forår

Grej

I SKOLEN

Evt. kopiark 13 og 14.
 
I SKOVEN 

En stor rulle klare plastikposer og bestemmelsesduge, trøjer eller andet til at sortere på og en opslagsbog om træer.
 
I SKOLEN, EFTERÅR

Farver og kopiark 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 og 19.
Til sættekasse: frugtkasse, mælkekartoner eller andre æsker, karton/papir og klips eller lim.
Til at så frø: tørvepotter, bakker som potterne kan stå i, pottemuld, vandkander, urte- potter og underskåle.
Til spiringsforsøg: fx karse, bønner, ærter, vat, små bakker til at så i og mørk plastikpose til at skabe mørke.
Til kastanjedyr m.m.: syle eller små skruetrækkere, tændstikker, lim, filt, perler, nål, tråd, tusser m.m.
 
I SKOLEN, FORÅR 

Spader og vandkander.

Undervisningsmål

Fælles Mål - Efter 2. klasse Kompetenceområde:  Undersøgelse ...

Fælles Mål - Efter 2. klasse

Kompetenceområde:  Undersøgelse

Kompetencemål 
Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål
 
Færdigheds- og vidensmål: Naturfaglige undersøgelser
Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr 
Eleven har viden om enkle undersøgelsesmetoder

Færdigheds- og vidensmål: Organismer 
Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur
Eleven har viden om dyr, planter og svampe

 

Kompetenceområde: Modellering

Kompetencemål
Eleven kan anvende naturtro modeller
 
Færdigheds- og vidensmål: Organismer 
Eleven kan med enkle modeller fortælle om organismers opbygning
Eleven har viden om organismers opbygning 
 

Kompetenceområde: Perspektivering

Kompetencemål:
Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag
 
Færdigheds- og vidensmål: Årstider
Eleven kan fortælle om ændringer i naturen knyttet til årstider
Eleven har viden om årstiderne i Danmark
 

Kompetenceområde: Kommunikation 

Kompetencemål:
Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller
 
Færdigheds- og vidensmål: Ordkendskab
Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle fagord og begreber
Eleven har viden om enkle fagord og begreber
Færdigheds- og vidensmål: Faglig læsning og skrivning
Eleven kan orientere sig i en enkel fagtekst
 

Fælles Mål - Efter  4 . Klasse

Kompetenceområde: Undersøgelse 

Kompetencemål: 
Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på bagrund af egne forventninger
 
Færdigheds- og vidensmål: Naturfaglige undersøgelser
Eleven kan sortere og klassificerer
Eleven kan opstille forventninger, der kan testes i undersøgelser
 
Færdigheds- og vidensmål: Organismer
Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter og svampe herunder med digitale databaser
Eleven har viden om navne og enkel klassifikation af dyr, planter og svampe
Eleven kan undersøge dyrs og planters tilpasninger til naturen 
Eleven har viden om dyrs og planters levesteder og livsbetingelser 
 

Kompetenceområde: Kommunikation

Kompetencemål:
Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger
 
Færdigheds- og vidensmål: Ordkendskab
Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende centrale fagord og begreber 
Eleven har viden om fagord og begreber
 
Færdigheds- og vidensmål: Faglig læsning og skrivning
Eleven kan læse og skrive enkle naturfaglige tekster

Kolofon

Kapitel 3 fra Skoven i Skolens grundbog "Børn og Træer". Kapitlet kan bruges som selvstændigt forløb.
 
Forfatter Børn og Træer lærervejledning: Malene Bendix
 
Forfattere Børn og Træer elevbøger: Malene Bendix, Arne Bjerrum og Steen Erik Nielsen.
 
Udgivelse: Alinea og Skoven i Skolen
 
Dette forløb kan du også finde på side 22 i Lærervejledning og i elevbog 1 side 8-9.