Salinitet i rensedammen

Undersøg om rensedammen har en beskyttende effekt vandmiljøet ift. udledning af salt fra vejvand om vinteren.

Kort om forløbet

Om vinteren salter vi vejene for at holde dem frostfrie og sikre. Saltet skylles væk, når vandet smelter og ender i regnvandskloakkerne.
I dette forløb arbejder eleverne med rensedammen, som er en type klimatilpasning, der lader os forsvarligt håndtere de øgede nedbørsmængder, der kommer som resultat af klimaforandringerne. Eleverne skal undersøge om rensedammen har en beskyttende effekt ift. til de mængder af salt, der udledes med smeltevandet hver vinter.
Bemærk at opgaven kun er egnet til rensedamme, hvor recipienten – modtageren af vand fra rensedammen – er synlig/tilgængelig.
Forløbet er et af flere forløb udviklet til brug ude på rensedamme rundt i landet og del af et større tema omkring klimatilpasning til fremtidens regnvandsmængder. Se temasiden ”klimatilpasning”.
I finder en lokal rensedam ved at søge på ”Klimatilpasning” på kortet, hvor I også kan læse oplysninger om det konkrete klimatilpasningsanlæg.

Under kopiark finder du teoriafsnittet, arbejdsskemaer mm. samt hele opgaven som PDF til udprint.

Formål

At eleverne opnår indsigt i rensedammens betydning for vandmiljøet (som buffersystem for saltudledning i form af vejvand). Herunder at eleverne opnår kendskab til

  • Klimatilpasning til øgede regnmængder
  • Funktion af og opbygning af rensedamme
  • Bestemmelse af salt i vandprøver
  • Betydningen af saltkoncentrationer i vandmiljøer.

Forberedelse


Oplæg på klassen

Under afsnittet ”Teori” samt under ”Kopiark” til højre kan I finde det faglige oplæg til dette undervisningsforløb. Start forløbet i klassen med gennemgang af dette indhold.
 

Hypoteser og læringsmål

Formålet med den konkretet øvelse er at vurdere om rensedammen har en beskyttende effekt ift. udledning af saltholdigt vejvand. Dette gøres ved at undersøge og sammenligne saltindholdet i en rensedam, recipienten til rensedammen og en vandpyt.

  • Hele klassen formulerer i fællesskab en overordnet problemstilling. Et eksempel kunne være: ”Hvordan kan etableringen af rensedamme skåne naturen for miljøpåvirkninger af menneskers virke”.
  • Arbejd i klassen med hypoteser på, hvordan saltindholdet er i rensedammen ift. en almindelig sø og om rensedammen har en vigtig funktion ift. udledning af salt til vandmiljøet.
  • Formuler i samarbejde med læreren læringsmål for forløbet.

Kom eventuelt omkring følgende arbejdsspørgsmål:

  1. Hvor kommer salt fra i regnvandet, der tilføres rensedammen?
  2. Hvordan renser en rensedam?
  3. Kan en rendedam rense salt væk fra det beskidte regnvand? Hvorfor/hvorfor ikke?
  4. Vil der være forskel på saltindholdet ved dammens ind og udløb?
  5. Vil der være forskel på saltindholdet i rensedammen, i recipienten (vandmiljø som modtager vand fra rensedammen) og en vejvandpyt.

 

Målemetode

  1. I udvælger en eller flere metoder til at test saltindholdet i rensedammen. Se vejledning til den sensitive Mohr-titrering under kopiark.
  2. Saltmålingsmetoden testes på kendte saltopløsninger, I selv laver. Herved får I fornemmelse af, hvor meget salt, der skal opløses for at få de målinger, der ses ved rense dammen.
Lav opløsninger på 5, 10, 20, 40, 80, 160 mg/l. Brug evt. vejsalt for at gøre det mere autentisk.
  1. Ud fra referenceskemaet (under teori) giver I et bud på, hvad saltindholdet formodes at være i rensedammen. Tag i jeres bud også stilling til, hvilken årstid det er.
  2. Snak om hvilke usikkerheder eller fejlkilder, der kan være ved jeres målinger på vandet, og hvordan man kan minimere disse.

 

Planlægning

For at løse opgaven skal I ud til en rigtig rensedam.

  1. Find den nærmeste rensedam på kortfunktion på ”Skoven i skolen”. Klik på ”Læs mere” og find her nyttige informationer om det konkrete bassin.
  2. Print herfra kortet over den rensedam, I skal besøge og undersøg det godt nok til, at I vil kunne finde rundt på rensedammen, når I kommer derud.
  3. Print kopiarket "resultatskema" til at tage med ud til rensedammen. 
  4. Planlæg turen, så alle ved, hvad de skal, når I når ud til rensedammen.
  • Hvornår skal vi afsted?
  • Hvordan kommer vi derhen?
  • Hvad skal vi have med, og hvem tager hvad med?
  • Skal klassen arbejde sammen, eller skal den opdeles i grupper?
  • Hvilke områder ved rensedammen skal undersøges og hvordan?
  • Hvad skal dokumenteres, hvordan og af hvem?
  • Sikkerhed og hygiejne.

Materialer

  • Saltmålingsudstyr – vælg selv metode og medbring brugsvejledning hertil
  • Prøvetagningsudstyr (spand med snor).

 

Sådan gør du


Formål

Formålet er, at om rensedammen har en beskyttende effekt ift. udledning af saltholdigt vejvand. Dette gøres ved at undersøge og sammenligne saltindholdet i en rensedam, recipienten til rensedammen og en vandpyt.

  1. Prøver tages fra:
  • Indløb (tag ved alle indløb, hvis der er flere)
  • Udløb
  • Recipienten (dvs. den sø eller det vandløb som rensedammen lukker vand ud i) Bemærk: Det er ikke sikkert, at recipienten er synlig/tilgængelig
  • En vandpyt på en vej i nærheden, hvis I kan finde en.
Prøver kan tages med en spand med snor på. Vær omhyggelige med ikke at ødelægge anlæggets kanter.
  1. Lav en skitse af rensedammen og evt. recipienten. Marker prøvesteder.

 

Efterbehandling


Opsamling og konklusioner

  1. Mål saltindhold i alle prøver.
  2. Skriv resultaterne på jeres skitser over rensedammen.
  3. Kunne I måle noget salt med jeres målemetode? Hvorfor/hvorfor ikke?
  4. Var indholdet af salt, som I havde forventet?
  5. Hvor fik I den højeste saltmåling, og hvor fik I den laveste?
  6. Hvordan kan I forklare eventuelle forskelle i de forskellige målinger?
  7. Er der nogle af måle-områderne, hvor værdierne overstiger 500mg/l. og dermed ligger over værdierne for en normal sø?


Perspektivering

  • Hvordan påvirker salt ferskvandsorganismer?
  • Hvad er problemet med for højt saltindhold i søer og vandløb?
  • Hvad betydning kan det få for vandmiljøet, hvis værdierne af salt er høje?
  • Hvilken forskel kan det gøre for vandmiljøet i forhold til salt-påvirkning, at der er en rensedam før udløb til recipienten (sø/vandløb)?


Kommunikation

Der er mange måder at synliggøre, hvad du har fået ud af forløbet på. Brug evt. animationer til at vise, hvordan rensedammen virker, eller til at vise hvad der sker med saltet som spredes på vejene. For vejledning hertil, læs Animér klimatilpasning under kopiark.

animationer_0_0.jpg

 

Hold jeres udbytte af forløbet op mod jeres formulerede læringsmål og svar på:

  • Hvad har jeg lært?
  • Hvordan har jeg lært det?

Specifikke fagord og termer, der kan bruges til kommunikation af emnet:

  • Global opvarmning
  • Klimatilpasning
  • Rensedam
  • Recipient
  • Næringsstoffer
  • Vandkvalitet
  • Referenceværdier
  • Osmose
  • Membraner

Teori

 

Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder.
Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af veje, fortove, bygninger og andet, som regnvandet ikke bare kan sive ned i, gør at presset øges på kloakledningerne, som ikke længere kan håndtere den mængde vand, der ledes i dem.

dingeobillede_0.jpg
Foto: Lisa Risager (dingeo.dk)

Vores kloaknet skal håndtere to typer af vand. Spildevandet som er et produkt fra vores husholdning og industri (toiletter, køkken- og håndvaske, maskiner, produktion) og overfaldevand (nedbør i form af regn og sne). Når det regner meget, bliver en fælles kloakledning meget hurtigt fyldt op, og vi risikerer at spildevandet skyller tilbage op gennem afløb inde i husene. Mange steder har man derfor separat kloakeret, således at spildevand og overfladevand adskilles. Regnvandskloakken er slet ikke forbundet med spildevandet, og ved store regnskyl vil tilbageløb eller overløb ske ud i naturen eller på vejene. Det separerede regnvand er renere end spildevand, men dog ikke rent nok til at kunne ledes direkte ud i naturen, da regnvandet på dets vej samler forurening op fra veje, tage og fortove. Det er dyrt (og ikke altid praktisk muligt) at grave nye større regnvands kloakledninger ned, så vi undgår overløb. Derfor må de øgede regnvandsmængder fra byerne håndteres på en anden måde.
Det der er behov for, er et sted hvor de store mængder regnvand fra regnvandskloakkerne oplagres, og hvor regnvandet renses, før det lukkes ud i søer og vandløb. Løsningen er f.eks. en rensedam.

Rensedammens opbygning og funktion

Rensedammens funktion er oplagring af overfaldevand fra veje, fortorve og andre overfalder.  Spildevand fra vores husholdning er så forurenet at det er nødt til at blive ledt til en rigtigt rensningsanlæg med komplicerede og dyre processer. Overfaldevand er ikke helt så belastet med forurenende stoffer og kan derfor i stedet ledes til en rensedam, som både fungerer som oplagring og som et mindre dyrt og kompliceret rensningsanlæg.
 
Herved sparer vi energi og penge på rensning af de vandmængder, som øget nedbør skaber i kloakkerne. Vi undgår også at vejene oversvømmes, når regnvandskloakkerne overfyldes ved meget store regnskyl.
Rensedammen indeholder altid vand og er således en sø. Men dammen er udformet så der er plads til store mængder ekstra regnvand.
 

rensedam_kapacitet_0.png

For ikke at skade naturen ved at lukke store mængder belastet overfaldevand direkte ud i vandløb, sø eller hav, skal rensedammen opfylde to krav;

  • Den skal mindske indholdet af næringsstoffer, tungmetaller og organisk materiale fra regnvandet, før det lukkes ud
  • Den skal kunne rumme store mængder overfaldevand, så den kan forsinke vandstrømmen og kun langsomt lukke vandet ud i sø, vandløb eller hav. Herved undgår man at forstyrre den naturlige balance, der hvor vandet lukkes ud.

 
Rensedamme har et mere eller mindre synligt forbassin ved indløbet. Her bliver det meste faste stof i vandet - f.eks. sand - bundfældet. Rensedammens bund, eller i hvert fald forbassinets bund, er dækket af en membran (nævn evt. eksempler på materiale så de forstår hvad det er) som sikrer at forurenende stoffer ikke siver ned gennem jordlagene til grundvandet fra rensedammen.
Ved rensedammens udløb løber eller pumpes vandet i rør eller kanaler - videre ud til f.eks. et vandløb. Modtageren af vandet (sø, å, vandløb eller hav) kaldes for recipienten.
 

rensedam_0.png

 

Sådan renser rensedammen


Belastet vand – nærringssalte og forurening

Det vi kalder belastet vand kan være belastet af flere faktorer.
 

  • Det kan have et højt indhold af nærringssalte (nitrat og phosphat). Næringssalte er livsvigtige grundstene for planter, og indgår i den naturlige cyklus, hvorfor det er vigtigt at vi tilbagefører næringssalte efter vi fx har høstet en afgrøde. Men et for højt niveau af nærringssalte kan påvirke naturen negativt, og fx føre til lavt iltindhold i søer, og derfor vil vi gerne sikre at der ikke kommer for mange nærringssalte ud i naturen.
  • Det kan også være belastet af giftstoffer. Et eksempel på dette er pesticider og tungmetaller som vi gerne vil undgå kommer ud i naturen. 

Forbassin

Den første rensning sker allerede i forbassinet, hvor partikler, som regnvand har samlet op, bundfældes. Dette sker idet forbassinet afgrænses af en kant, som forhindrer vandet i at strømme hurtigt ud af forbassinet. Vandet flyder i stedet over kanten stille og roligt. Idet vandet opbremses vil større partikler, som ellers hvirvles op i vandet, falde til bunds. Bundmaterialet i forbassinet graves op med jævne mellemrum da det indeholder det meste af forureningen i regnvandet. F.eks. vil tungmetaller og næringssaltet phosphor generelt være bundet til de bundfældede partikler.
 

Rensedammen

I selve rensedammen bindes næringssaltene fra regnvandet ved at planterne anvender dem. Når planterne dør, falder de til bunden og nedbrydes. Phosphor som ikke er bundfældet i forbassinet, frigives i vandet eller bindes direkte til vandets små partikler og falder også til bunds. På den måde ender de næringsfyldte stoffer på bunden, som jævnligt renses op.
 
Nogle giftstoffer fra regnvandet, f.eks. pesticider, nedbrydes oppe i vandsøjlen, enten via omdannelse i mikroorganismer eller via energi fra solens stråling.
 
Flowet gennem rensedammen er meget langsomt, da der skal være ro og tid til at næringsstoffer kan forbruges, giftstoffer kan omdannes og resterende partikler med tungmetaller og phosphor kan bundfælde.
Slammet fra bunden bliver med jævne mellemrum gravet op af rensedammen således at de forurenende stoffer fjernes. Slammet bliver destrueret forsvarligt af det lokale rensningsanlæg.
 

zoom_rensedam_0.png

 

Derfor kan næringsstoffer belaste

Næringsstofferne nitrat (NO3-), nitrit (NO2-), ammonium (NH4+) og phosphat (PO43-) er alle næringssalte, som planter skal bruge for at vokse. Kommer der næringssalte til et næringsfattigt miljø, vil det give mere plantevækst og mere liv i miljøet.
 
Kommer der for mange næringssalte i vandet, vil det dog resultere i, at de hurtigt voksende organismer (planter som vandpest og andemad samt alger) overgror vandet. Disse organismer skygger for sollyset til planterne på bunden. Bundplanterne kan derfor ikke danne ilt og som konsekvens bliver der iltfattigt på bunden.
Efterhånden som de overskyggende organismer skiftes ud af nye, vil gamle plantedele falde til bunds, og sammen med de døde bundplanter, være grobund for bakterier i vandet. Nedbrydning af gamle planterester af bakterier er iltkrævende, og processerne vil dræne vandet for den resterende ilt.
 
I de resulterende iltfattige områder overlever kun få dyr og planter, og livet i vandet vil langsomt kvæles.
 

Sikkerhed og hygiejne

En rensedam tager som udgangspunkt kun imod regnvand, som ikke er mere beskidt end vand fra en vandpyt. Dog kan der være fejlkoblinger i rørsystemet i oplandet til rensedammen, hvor enkelte huse fejlagtigt har koblet deres spildevand til regnvandsledningen. Det er derfor vigtigt med god hygiejne, når man arbejder med vand og andre materialer fra rensedammen. Tager man f.eks. madpakke med ud til arbejdet med rensedammen, bør man vaske fingre før man spiser.
Selvsagt er det heller ikke tilladt at svømme eller soppe i rensedammen. Både pga. sundhedsfaren ved det potentielt beskidte vand, og fordi man hvirvler bundmateriale op, hvorved de bundne næringsstoffer frigives til vandet. Derudover er der risiko for, at skade dammens bund-membran som skal forhindre nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet.

Salt i rensedammen

En rensedam kan og skal rense regnvandet for næringsstoffer, organisk stof, tungmetaller og giftstoffer. Salt er et andet element, som kommer i store mængder fra vej vand, og kan påvirke livet i vandet. Nogle arter af vanddyr er mere følsomme end andre, og det er dem, der forsvinder først, hvis saltindholdet bliver for højt. Dog kan selv de mest følsomme arter tåle lettere brakvand – dvs. vand med op til 0,5 promille salt.
I modsætning til de andre stoffer nævnt ovenfor, så bliver salt ikke renset ud af vandet i rensedammen. De processer, der binder eller omdanner næringsstoffer og nedbryder giftstoffer, sker ikke ved salt.  Den eneste måde at uskadeliggøre saltet på, er at fortynde den med ferskvand. Derfor fungerer rensedammen alene som et buffersystem, hvor saltet fortyndes, før det langsomt ledes ud i sø eller vandløb. Her fortyndes det så yderligere.

Salt og osmose

Der er stor forskel på det liv man finder i havet, og det man finder i søer og vandløb. Dette skyldes især forskellen på indholdet af salt i de forskellige vande. Dyr og planter er tilpasset indholdet af salt og kan ikke flyttes fra ferskvand til saltvand og omvendt. Konsekvensen af at flytte dem ville være at ferskvandsdyret ville ”tørre ud”, mens saltvandsdyret ville sprænges af vand, der siver ind i dyret. Begge dele skyldes den osmotiske bevægelse af vand hen over membraner på levende organismer.
Membraner – cellernes hud - er den barriere, der adskiller celler fra deres omgivelser, og disse er gennemtrængelige for vandmolekyler, men ikke for salt.
Osmose er den proces, der sker ved, at vandmængderne på hver side af en membran udlignes, sådan at der er lige meget vand på hver side. Dette sker helt automatisk og uden brug af energi, indtil ligevægt er opnået.
Salt i saltvand kan man sige ”fortynder” vandet, sådan at der i saltvand er færre vandmolekyler end i rent vand. Dvs. at hvis man har lige store mængder saltvand og ferskvand på hver side af en membran, så vil der være flere vandmolekyler på ferskvandssiden. Denne uligevægt vil helt automatisk udlignes, og vandmolekyler vil sive over på saltvandssiden, indtil der er lige mange vandmolekyler på hver side.
Tænker man sig nu, at ferskvandet er inden i et ferskvandsdyr, og der er saltvand udenfor, så vil vandet fra dyret løbe ud for at opnå ligevægt, og dyret vil ”tørre ud”.
Er det et saltvandsdyr i ferskvand, så vil vandet udefra løbe ind i dyret for at opnå ligevægt. Det stakkels dyr vil således blive pustet op som en ballon, og cellerne vil briste pga. trykket af vandet indeni.
Der findes dog dyr, som langsomt kan tilpasse sig ændringer i saltindhold – fx laks, der tilbringer nogle dele af deres liv i ferskvand og andre dele i saltvand.

Saltet vand kommer til rensedammen i bølger

Vandet i rensedammen opsamles fra et opland af fortove, veje, hustage og andet og ledes i rør til dammens indløb. Har det ikke regnet (eller været tøvejr) længe, vil den første regn indeholde en masse stoffer, som over længere tid er blevet opbygget på veje og fortove. Dette kan give en meget koncentreret ”puls” af saltet vand til rensedammen. Bliver det dog ved med at regne i længere tid, vil vandet, der ledes til rensedammen være forholdsvist rent, da det meste skidt nu er skyllet igennem. Derfor kan tilstrømningen af vand til tider være mere rent end det, der allerede er i rensedammen og hermed fortynde forureningen heri.
Ift. salt så vil man opleve større tilførsler af salt i vintermånederne, hvor der saltes, end i sommerhalvåret.

Målemetoder

Man måler saltindhold i søer i milligram eller gram salt pr liter i procent eller promille.
Omregning af procent til mg/L
1% = 1g / 100g vand = 10g / 1000g vand = 10g / liter vand = 10.000mg / l.

Referenceværdier

Vandtype g/l. mg/l. %
Typisk søvand < 0,5 < 500 < 0,05 < 0,5
Drikkevand (velsmag) < 0,6 < 600 < 0,06 <0,6
Ferskvand (drikkevandsgrænse) < 1 < 1000 < 0,1 < 1
Brakvand 2,5 - 5 2.500 – 5000 0,25 - 0,5 2,5 – 5,0
Havvand (afhængigt af hvilket hav) 10 - 35 10.000 -  35.000 1 - 3,5 10 - 35

Saltindholdet kan måles med flere forskellige typer målemetoder

Hydrometermetoden – vægtfylde

Vands vægtfylde (densitet) bliver større desto mere salt, der opløses i vandet. Temperaturen påvirker også vægtfylde, og derfor skal man samtidig måle temperaturen af vandet, når man bruger denne metode.
Vægtfylde kan måles med et hydrometer/ aræometer, som er et glasrør, der er lavet til at flyde på en prøve af vand. Jo mere salt i vandet desto større vægtfylde vil væsken have, og desto bedre holder væsken flyderen oppe.
En saltmåler fra Frederiksen bruger denne metode og giver et resultat i g/l..

Metoden er ikke særlig fintfølende, og det vil være svært at få en værdi i perioder med lav salttilførsel til rensedammen.

Ledningsevnemetode – strømføring

Jo mere salt, der er opløst i vand, desto bedre er vandet til at lede strøm igennem. Derfor kan man måle mængden af opløst salt i vandet ved at se, hvor meget strøm man kan sende igennem det. Dette måles med en ledningssevne: probe/meter. Hvis man kender tryk og temperatur, kan ledningsevnen bagefter omregnes til saltindhold – nogle apparater kan selv gøre dette.

Refraktometermetode – brydning af lys

Et refraktometer måler, hvor meget en test-vandprøve bryder lys ift. en ren vandprøve. Jo mere salt, der er i vandet, desto højere vil det såkaldte brydningsindeks være. Man skal kun bruge et par dråber væske for at måle med refraktometeret.

Fældning af clorid ioner med sølvnitrat (Mohr-titrering)

Salt (NaCl) vil i vand opløses til ionerne Na+ og Cl-. Tilsættes sølvnitrat til en vandprøve, vil det udfælde cloridionerne som sølvclorid – et stof, der efterlader prøven mælkehvid. Jo mere hvid prøven er, desto mere salt var der oprindeligt i vandet.
Vil man have bestemt den præcise mængde clorid i prøven, skal man titrere prøven med sølvnitrat, mens man har tilsat en indikator, kaliumchromat-opløsning (K2CrO4), der danner et rødt tungtopløseligt bundfald af sølvchromat, når der ikke er flere chlorid-ioner i vandprøven. Dette kaldes Mohr-titrering, og der findes en vejledning til processen som kopiark. BEMÆRK - Kaliumchromat, K2CrO4 er klassificeret som meget giftig (Tx).

Forslag til videre arbejde

 
På temasiden om klimatilpasning kan du læse mere, samt finde flere opgaver rettet mod rensedammen og andre typer klimatilpasningsanlæg.
Det er oplagt at inddrage flere øvelser omkring rensedammen i ét samlet forløb. Der vil her være overlap mellem indholdet af de forberedende øvelser, men også dele som er unikke for de specifikke opgaver.

Følgende opgaver om rensedammen kan kombineres:
·             Indikatordyr og vandkvalitet
·             Iltforhold i rensedammen
·             Tilpasning til periodevise oversvømmelser
·             Måling af N og P i rensedammen
·             Dimensionering af bassin
 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Kemi, Biologi
Klasse:Gymnasium
Årstid:Vinter (perioder med saltning af veje)

Grej

Prøvetagningsudstyr (spand med snor)

Saltmålingsudstyr – vælg mellem:

  • Hydrometer
  • Ledningsevne probe/meter
  • Refraktometer

Tid

  • Intro og forberedelse: 2 lektioner
  • Ude: 2-3 lektioner
  • Efterbehandling: 2-4 lektioner

Undervisningsmål

At eleverne opnår indsigt i rensedammens betydning for vandmiljøet (som buffer...
At eleverne opnår indsigt i rensedammens betydning for vandmiljøet (som buffersystem for saltudledning i form af vejvand). Herunder at eleverne opnår kendskab til
  • Klimatilpasning til øgede regnmængder
  • Funktion af og opbygning af rensedamme
  • Bestemmelse af salt i vandprøver
  • Betydningen af saltkoncentrationer i vandmiljøer.

Kolofon

Forfatter:  Naturvidenskabernes Hus
 
Illustrationer:  Eva Wulff
 
Forløbet er udviklet i samarbejde mellem Naturvidenskabernes Hus, Astra og Friluftsrådet, som del af projekt Generation Klima, der er støttet af Naturstyrelsen og Real Dania.