Velkommen til en blog om udeskole, kultur og museer fra Nationalt netværk af skoletjenester
Med bloggen vil vi sætte fokus på den del af udeskolearbejdet, som inddrager skoletjenestetilbud. Vi ser udeskole som pædagogiske arbejdsformer, hvor elever, lærere og pædagoger flytter dele af skolehverdagen ud i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner. Så… vi vil være med til at inspirere og synliggøre alle de gode udeskoletilbud, som museer – både kulturhistoriske, kunst- og naturhistoriske museer, historiske værksteder, zoologiske haver, videnspædagogisk aktivitetscenter (VPAC) og andre kulturinstitutioner byder på.
Hvem er vi?
Skoletjenestenetværk er et nationalt netværk af skoletjenester, som er etableret af Undervisningsministeriet og Kulturministeriet for at styrke anvendelsen af kulturinstitutionernes læringsressourcer i skolernes undervisning.
Overalt i landet er der erfaringer med at bruge museer og andre kulturinstitutioner som en del af undervisningen og rigtig mange museer og kommuner har etableret deciderede skoletjenester, som søger for at der tilbydes gennemarbejdere faglige læringsforløb til skoler. Desværre er indsatserne varierende i styrke, og det er meget forskelligt hvilke mulighederne lærerne på den enkelte skole har for at inddrage kulturinstitutionerne i undervisningen.
Skoletjenestenetværk har koordinatorer rundt i hele landet, som skal arbejde med de fire overordnede indsatser:
-
National sammenhæng og kontinuitet – at sikre, at erfaringerne fra lokale pilotprojekter bliver delt og kommer flere til gavn.
-
Kulturinstitutionernes læringstilbud – de enkelte tilbud skal have høj kvalitet og være lette at anvende som en del af et længere undervisningsforløb på skolen
-
Skoleverdenens anvendelse af kulturinstitutionerne – det skal være let at orientere sig om de mange muligheder, men kulturinstitutionernes tilbud skal også i højere grad integreres i af den faglige undervisning.
-
Samarbejde mellem kulturinstitutionerne og skoleverdenen – de mange færdige læringstilbud skal suppleres med kortere og længerevarende partnerskaber, hvor lærere, elever, fagfolk mv. samarbejder om læringsprocesser
Kontakt
-
Projektleder: Marie Damsgaard Andersen mda@skoletjenestenetvaerk.dk 32687353 / 60147357
-
Koordinator for nationale opgaver: Mette Liv Skovgaard mls@skoletjenestenetvaerk.dk 41206041
-
Koordinator for Midtjylland: Birthe Bitsch Mogensen bbm@skoletjenestenetvaerk.dk 30557345
-
Koordinator for Sydvest- og Sønderjylland: Dorte Vind dv@skoletjenestenetvaerk.dk 27741277
-
Koordinator for Fyn og Sydøstjylland: Ulla Kjær Kaspersen ukk@skoletjenestenetvaerk.dk 30557346
-
Koordinator for Sjælland: Kirsten Hegner Kh@skoletjenestenetvaerk.dk 32687354 / 21693214