Hængekøjetid

Om hvordan det er de mest dovne perioder, der kan være de mest effektive

Jeg har stjålet titlen fra en ven, der fortalte mig, at alle mennesker skulle have et par måneder om året med tid til at ligge i hængekøjen. Hos os hænger køjen mellem to elastiske lærketræer, klods op af bålstedet (godt mod myg) og ved siden af det lille vandhul (godt til myg). Her kan man så ligge og lade tankerne rulle. Om naboen snart er færdig med at slå græs, og om bierne drikker i regnvejr. Det plasker lidt fra mit solcelledrevne springvand, og jeg tænker på hvor vigtigt skolen er, og hvor utrolig mangefacetteret, og hvor svært, men nødvendigt, det er at måle på praksis, metoder, resultater og undervisning. Jeg kan skutte mig lidt i halvskyggen, mens Grundtvig og dannelsen af det hele menneske rumsterer blandt lærketræerne.

I efteruddannelsen af lærere arbejder vi med hvad Christensen og Christiansen (2010) kalder for "lærere på efteruddannelse" - og ikke med studerende. Efteruddannelsen, også i udeskole, skal afspejle den store pædagogiske praksisviden, lærerne har, og være med til at udvikle den pædagogiske professionsviden. "Pædagogisk professionviden ... er viden om hvad der virker i praksis, dvs. praksisrefleksion. Nogle betegner professionsviden som udviklingsviden..." (ibid pp 52). Tit ved jeg slet ikke hvad jeg skal gribe i og gøre, når lærere beder om efteruddannelse i udeskole. Jeg tror, at viden om hvad der virker, og hvorfor det er vigtigt bor i skolen, lærerne, dannelsessynet. Jeg tror også, at efteruddannelsen både skal præsentere den nyeste viden om uddannelse for lærerne, men også diskutere denne videns tilblivelse og forudsætninger. Og så skal denne viden i spil hos erfarne og uerfarne reflekterede praktikere.

I de næste par år vil jeg beskæftige mig grundigt med lærernes egne tanker om udeskole, og med dem grundlaget for at jeg kan arbejde bedre med udeskolegrunduddannelsen og -efteruddannelsen. Et PhD studie over mange år. Jeg glæder mig, og tænker mere på så mange forskellige lærere og børn der er i Danmark. Heldigvis. Hængekøjen duver. Grundtvigs skæg blafrer lidt i brisen. Springvandet plasker igen, solen må være kommet frem.

 

Christensen, Ole og Christiansen, René : "Lærerne og de nye vilkår", Forlaget Unge Pædagoger, 2010

Skrevet af

Seneste blogindlæg fra Karen Barfod

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Forfatteren blogger om sine oplevelser med at gå fra skrivebordet til selv at blive udeskolelærer

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Interviews med ti erfarne udeskolelærere viste, at de oplevede udeskole understøttede deres udøvelse af kompetence og autonomi, men at de følte sig isolerede.

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Hvordan kan vi undersøge udeskoles didaktik og undervisning? Bloggen starter med at undre sig - og giver et metodisk bud.

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Danske Underviseres Samråd og Undervisningsministeriet har 1. februar 2017 udgivet tolv pejlemærker for god undervisning. Udeskolelæreren passer ind her.

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Optælling af skoler i 2013/14 viser at 18,4% af alle danske skoler har en eller flere klasser, der har udeskole.

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Hvad er rigtig udeskole? - Bogen "Uteskoledidaktikk" forholder sig til forskellige praksisser

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Også i Tyskland spirer udeskolebevægelsen frem

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

I Maj var jeg i Chengdu sammen med min kollega Lis for at afholde et outdoorkursus for 35 pædagoger i en børnehave med 800 lattermilde børn.

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Simon Beames udviklede allerede i 2006 en model, der kan bruges til at overveje praksis når man arbejder ude som voksen, lærer eller leder

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Udeskole - hvordan forstår vi begrebet "Skole" udenfor? Indlægget diskuterer, om det om sig gribende udeskolebyggeri i virkeligheden understøtter det, vi vil.

Sider