Om at inkludere elever i udeskole
Nederst er en række øvelser, som kan ruste eleverne til udeskole
Nogle elever har svært ved udeskole. De er bekymrede over det usikre, her svært ved at leve med at omgivelserne er uberegnelige og at undervisningen må justeres.
Måske handler udeskole mest om at give eleverne gode forudsætninger for at lære
Hvis de er nysgerrige, aktive, medskabende og gode ved hinanden, når de er i udeskole, så er der gode betingelser for læring.
Udeskolens uforudsigelighed
Nogle elever har svært ved udeskole. De er bekymrede over det usikre, her svært ved at leve med at omgivelserne er uberegnelige og at undervisningen må justeres. Måske ændres undervisningen efter vejret, af og til sker der uforudsete hændelser og ofte skal eleven forholde sig til nye mennesker. Læreren har et stort ansvar for at klæde eleverne på til at håndtere det uforudsigelige i udeskole.
En typisk situation er, at vi i udeskole skal besøge en lokal person for fx, at høre om biavl, opdræt af grise eller lokalhistorie. Nogle børn har brug for at vænne sig til en ny voksen. De vil gerne ses, måske vil de være sikre på at den voksne vil lytte, hvis de vil spørge om noget eller måske vil de bare vide, hvornår den voksne stopper med at tale. Læreren kender jo sine elever, men det gør eksperten, som de besøger, ikke. Hvad kan læreren så gøre?
Det vigtigste er at tage en snak med de elever, som synes at det vanskeligt. Det kan være for at give eleven et billede af, hvad der skal foregå eller for at fortælle hvem eksperten er. Måske har eleven mødt en lignende person eller har nogle meninger om hvad der vil ske.
Læreren kan også forberede den lokale ekspert på betydningen af at hilse specielt på de elever, som har brug for det. Opmærksomhed på at den meget kontaktsøgende elev lige skal høres og alt så er ok.
Dilemmaet med at skabe en undervisningssituation ud af besøget ved at tilrettelægge for meget, kan være at noget af det autentiske forsvinder. Besøget på autoværkstedet med mekanikerens fascination af motorlyd og store motorer skal jo ikke ødelægges af at læreren tilrettelægger det hele.
Start med få steder
I udeskole bruger vi mange forskellige lokaliteter. Ofte vil vi i de mindre klasser vende tilbage til det samme område uge efter uge og udnytte at eleverne lærer området at kende og føler sig godt tilpas. Lidt lige som en hønseflok, som man køber. I begyndelsen vil hønsene blive tæt ved foder og soveplads. Langsomt bevæger de sig længere og længere væk – til sidst helt ud på vejen og over til naboen.
Mange børn har det på samme måde. I begyndelsen bliver de i nærheden af bålet, shelteret eller bænken i parken - det kan jo have sine fordele, at vi lettere kan holde styr på dem! Men i nogle undervisningssituationer vil vi gerne have elever til at være undersøgende og nysgerrige og opsøge de steder, hvor de bedre kan arbejde med det faglige. For nogle elever kan være svært, hvis de ikke tør. Eller hvis de ikke ved hvor man må gå. Eller hvor man må kigge hen.
I ”Vejnoveller” (se Charlotte og Ulriks blog), hvor eleverne skal iagttage et hus og bruge det som inspiration til skrivning, kan det være grænseoverskridende at stille sig op og kigge på et hus. Hvad mon de tænker om os, de som bor der? Kommer de ud og spørger, hvad vi laver?
Hvad gør læreren
Lærerens udfordring er at undervise eleverne i at til at turde overskride grænser, som de naturligt har. Det kan hjælpe nogle elever, at læreren går en tur i omegnen og fortæller om miljøerne, om uskrevne færdselsregler og hvem som bor i husene. Eller introducerer eleverne til landmanden, viceværten eller skovfogeden. Både utrygge og meget foretagsomme elever kan også i begyndelsen have brug for at være i nærheden af læreren, som så kan hjælpe dem.
Uforudsigelighedens kvaliteter
Det er jo ikke bare det problematiske ved uforudsigeligheden, som vi skal holde fast i. Det uforudsigelige ved udeskole har en række kvaliteter, hvis læreren ruster eleverne til at håndtere det. Her kan en gennemtænkt forberedelse og organisering hjælpe. Trine Hyllested (”Når læreren tager skolen ud af skolen”, 2007) opsummerer lærerens opgave for en positiv læringsproces i udeskole:
- Formulering af forforståelserne for ekskursionen er et vigtigt udgangspunkt
- Et klart defineret formål med ekskursionen er vigtigt
- Et selvstændigt elevvalg omkring opgaver på ekskursionen kan fremme læringsprocessen
- Eleverne skal selv have kontrol med hvad og hvordan, de kan lære på ekskursionen
- Der skal foretages en opfølgning af ekskursionen, og eleverne kan evt. formidle til de andre elever, hvad det er de har fået ud af ekskursionen.
- Det vigtige er dialogen og den sammenhæng, som læreren giver eleverne mulighed for at sætte deres oplevelser på ekskursionen ind i.
Det leder til nogle små øvelser som læreren kan give eleverne. Øvelserne kan være med til at sikre, at udeskole er for alle:
Kig på kortet
Ved ankomsten til lokaliteten udleverer læreren et kort over området og lader eleverne udpege fixpunkter – højen, toilettet, ruten vi skal gå eller samlingspunktet. Eller lad eleverne kigge på streetview, satellitbillede eller andet kort hjemme på skolen før udeskoledagen.
Beskriv stedet
Eleverne kan beskrive museet eller troldeskoven før turen. Skriftligt, i rundkredsen eller på en tegning. Her arbejder de med forventninger og skaber måske en fælles forforståelse for det som de vil møde.
Elever laver opgaver
Giv ikke eleverne færdige opgaver, men bed dem selv om at lave opgaver til hinanden eller til nogle mindre elever fra skolen. Måske skal de have ledetråde til de faglige mål eller til, hvornår en opgave er på det rigtige niveau – sandsynligvis er de allerede gode til det.
Øv spørgsmål
Hvordan stiller man det gode spørgsmål. Lad eleverne øve sig i at stille spørgsmål til hinanden, til lærere og ansatte på skolen eller ved at formulere dem skriftligt. Vi tager nogle gange det for en selvfølge, at børn er spørgelystne og impulsive, men der er plads til flere spørgende elever og til bedre spørgsmål.
