TAK DINE FORMØDRE FOR SEX

Tag eleverne med Darwin i skoven og på stranden!

Intro:
Eleverne har tændt et bål, der ikke brænder ned den første time. Nogle sidder på stammerne og nyder synet af flammerne, andre udfylder det korte tidsrum, inden undervisningen starter, til at gøre det, de er skabt til. De løber, fanger, springer, klatrer, kaster, griber, bygger og balancerer.
   Jeg løfter hånden med en strakt pegefinger og snurrer den rundt. Tegnet betyder samling i gnubbekreds. Eleverne ved bålet reagerer med det samme, de andre følger påfaldende hurtigt efter. Når vi står skulder ved skulder i en nogenlunde perfekt cirkel, så alle kan se alle, og der er fuldstændig ro, kan skoledagen i skoven begynde.
   ”I dag skal I møde en dreng, som ikke kunne lide at gå i skole. Tror I, det var derfor, han blev verdensberømt? Om lidt får I at vide, hvem han var og hvad han udrettede, men først skal I folde gnubbekredsen ud til en ret linje. Sådan! Nu sker der noget meget mærkeligt. I er alle sammen blevet til kvinder. Bare rolig, drenge, I skal nok få lov at blive drenge igen. Men lige nu er I ikke bare kvinder, I er alle sammen mødre – mine formødre. Nu vil jeg sige jer tak, fordi I gad få børn.”

Taksigelsesøvelsen:
Jeg starter i den ene ende af elevernes linje, giver hånd til den første og siger: ”Tak, mor, fordi du satte mig i verden.” Jeg giver hånd til den næste og siger: ”Tak mormor, fordi du lavede min mor.” Og sådan fortsætter jeg, til det bliver svært at holde styr på tip tip tip’erne.

”Efter 10 taksigelser er vi sådan ca. 200 år tilbage i tiden:  Napoleonskrigene, København bombes af englænderne og en dreng fødes i England den 12. februar 1809. Det ham, som har givet mig ideen til denne her mærkelige leg.

Efter 50 taksigelser er vi tilbage i vikingetiden. Hvis bare en af dine formødre havde sagt nej tak til sex eller ikke kunne få børn, så havde du ikke stået her i dag.

Efter 500 taksigelser er vi tilbage i istiden, uden for det, der er Danmark i dag.

Efter 5 mio. år og 250 000 taksigelser til 250 000 formødre, som ikke svigtede, men parrede sig og fødte levedygtige børn, tilhører den hånd, jeg hilser på et sted nede i Afrika, en abe. Her omkring delte vi os i to slægtsgrene: Homo sapiens grenen, som vi lige har hilst på og abegrenen, som blev til de chimpanser, der i dag lever i Afrikas regnskove.
(Hvad er 250 000? Det er nogenlunde så mange bogstaver, der er i denne her bog: Dyret i dit spejl af Bent Jørgensen, som engang var direktør for Københavns Zoo. Hvis jeg skulle give hånd og takke alle mine 250 000 formødre, ville det tage mig omkring 3 måneder. Vel at mærke, hvis jeg ikke holdt pause, men brugte alle døgnets 24 timer. Hvor lang tror I linjen af 250 000 formødre ville være? Ca. 125 km.)
Mennesker og chimpanser har altså en fælles formoder. Det var bl.a. det, den engelske dreng fandt ud af, da han blev voksen:
Chokerende nyt! Gud skabte ikke de første mennesker! Vi stammer fra aberne!
Passer det! På det her tidspunkt vil eleverne nok for længst være blevet indhentet af deres abefortid. Læreren snakker for meget og elevernes kroppe trænger i den grad til at røre sig."

p1010019.jpg

Abeleg og menneskesnak
Lav en abeleg, som udfordrer mange af de fysiske og psykiske talenter, vi har arvet fra aberne. Når den er færdig, er eleverne nok klar til en snak om, hvad vi kan takke vores abeformødre- og fædre for:
- Dine fingres bøjelighed (dygtighed på mobiltelefonen, musen og tastaturet).
- Dit øjes præcision.
- Din dygtighed til at snakke sammen og samarbejde.
- Din evne til at skelne farver.
- Din dygtighed til al mulig slags sport.

Du kan også brokke dig til dine abeformødre- og fædre over …
- at du ikke kan holde fingrene fra slik og søde sager.

Rejse i fantasien:
I skovbunden (eller på et skolegulv) ligger eleverne musestille med lukkede øjne og lytter til lærerens første historie om Darwin som barn:  Skolen var kedelig, men han kunne lide at læse Robinson Crusoe og samle ting i naturen, især biller. Oplevelser med farfar og storebror. Skænderier med faderen, som ville have, at Charles skulle være læge. Den tids operationer. Efterfølgende aktiviteter kan være:
- Eleverne laver rollespil på grundlag af lærerens fortællinger fra Darwins barndom.
- Tingfinderopgave – Kimsleg i skoven.
- Billeopgave – billeindsamling- og undersøgelse. 350 000 billearter på verdensplan, 3700 billearter i Danmark.           
- Hjemme på skolen: Eleverne tegner, skriver eller indtaler logbøger om det, de lærte i skoven.

p3070015.jpg

Taksigelserne kan fortsætte de næste udedage:
Tak dine krybdyrformødre/fædre (300 mio. år siden) for at du kan nyde musikken og høre vindens susen i træerne. De små knogler i vores ører har engang været en del af krybdyrets kæber. Tak dem også for opfindelsen af rigtig sex.

Tak fiskene (500 mio. år siden) for, at de i iltfattigt vand lærte sig at snappe noget ilt fra luften og anlagde et par udposninger på spiserøret, som udviklede sig til lunger.  (Risiko for maden i den gale hals)

Tak bakterierne (2000 mio. år siden) for at vi har glæde af ilten og kan trække vejret. Nogle bakterier flyttede ind i celler og blev til deres iltforbrugende energikraftværker (mitokondrier). Uden mitokondrier dør vi hurtigt af åndedrætslammelse. (Cyanid/blåsyre-forgiftning.  Zyklon B - Hitlers massehenrettelser. Spis aldrig rå hyldebær – koges mindst 20 minutter) 

Elevernes rejse med Darwin Jorden rundt kan fortsætte de næste udedage:
Fx på stranden/ved klinten, hvor læreren fortæller den anden historie om første del af turen med Beagle. Darwin som stensamler og geolog. Han havde fået Charles Lyells bog, Geologiens principper, af skibets kaptajn FitzRoy og læste den i de første uger, hvor han var plaget af søsyge.
- Rollespil af Darwins oplevelser ombord på Beagle og på Kap Verde.
- Tingfinderopgave på strand/klint.
- Opgave om sten, forsteninger - vor foranderlige jord.
- Hjemme på skolen: Eleverne tegner, skriver eller indtaler logbøger om det, de lærte i skoven.
 

beagle_3.gif

Undervisningsforløbet med Darwin kan sammensættes på mange måder og bliver selvfølgelig først rigtig brugbart, når du selv har sat dit fingeraftryk på det.

Husk:
- Eleverne elsker gode fortællinger, men bliver trætte af lange forklaringer.
- Bland aktiviteter, hvor du retter elevernes opmærksomhed mod verden, med aktiviteter, hvor elevernes spontane opmærksomhed får spillerum.

Kilder:
Bent Jørgensen: Dyret i dit spejl
Hanne Strager: Som at tilstå et mord
http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-1-2010.pdf

 

Seneste blogindlæg fra Lasse Bak Sørensen

Lasse og hans blogs billede
Af Lasse Bak Sørensen |

Målstyringen vil standardisere en skole, der i forvejen er alt for industrielt tilrettelagt og gøre den endnu mere kedelig.

Lasse og hans blogs billede
Af Lasse Bak Sørensen |

Vi bliver nødt til at tale om det. Åbent, ærligt, højt og tydeligt. Lov 409 spænder ben for de progressive dele af skolereformen.

Lasse og hans blogs billede
Af Lasse Bak Sørensen |

Afslutning af beretningen om en uforglemmelig lejrskole med min dejlige 8. klasse på det smukke Nordbornholm

Lasse og hans blogs billede
Af Lasse Bak Sørensen |

Den fortsatte beretning om en fantastisk lejrskole med min skønne 8. klasse på det smukke Nordbornholm.

Lasse og hans blogs billede
Af Lasse Bak Sørensen |

Efter 5 fantastiske dage med min dejlige 8. klasse på smukke Nordbornholm bliver jeg nødt til at erklære min kærlighed til lejrskolen.

Lasse og hans blogs billede
Af Lasse Bak Sørensen |

Lørdag den 21. juni debatterede jeg, Hjernerevolutionen og fremtidens pædagogik, med Theresa Schilhab på Scienceinthecity festivalen i København.

Lasse og hans blogs billede
Af Lasse Bak Sørensen |

I syv uger skiftede eleverne i Naturklassen på Rødkilde Skole identitet. De blev til en nordamerikansk skovindianerstamme med en exceptionel god hukommelse.

Lasse og hans blogs billede
Af Lasse Bak Sørensen |

Tag eleverne med Darwin i skoven og på stranden!

Lasse og hans blogs billede
Af Lasse Bak Sørensen |

Forskningsprojektet TEACHOUT fik en start, vi sent vil glemme.