Forfatteren blogger om sine oplevelser med at gå fra skrivebordet til selv at blive udeskolelærer
Der står bevæbnede sikkerhedvagter ved indgangen til børnehaven. De har stramme nystrøgne skjorter, kasketter og skudsikre veste på, og bipper bedsteforældrenes ID kort inden de kommer ind på det plastbetrukne udeområde. Børnene springer forbi i fine strutskørter eller smarte bukser, de får en HighFive og et stort smil af betjentene.
I Chengdu bor der 8-10 millioner indbyggere, og vi er i den sydlige, smukke del af byen med brede gader, smukke alletræer, en bugtende flod og tæt, tæt trafik af biler, knallerter og mennesker der går. Her ligger børnehaven, der har bestilt et Outdoor kursus, og Lis og jeg har brudt vore hjerner, taget Kina-kurser og spurgt flere, der har været afsted. For hvad dækker outdoorbegrebet i denne del af Kina? Hvad forventer kursisterne, og hvad er muligt? Et traditionelt nordisk udeskole-med-friluftslivskursus er nok ikke lige muligt, men hvad så?
Vi må ikke gå uden for børnehaven. Godt så, så laver vi aktiviteter ude i "skolegården", der alligevel kun bliver brugt meget lidt. De smukke kinesiske unge pædagogpiger vil heller ikke være i solen, men når først de er i gang, så er der fuld fart på dem, latter og samarbejde og rigtigt glade ansigter og snak. Nu er mit kinesiske ikke helt opdateret, men de ser engagerede og glade ud. Men om udeaktiviteter overhovedet har nogen gang på jorden herovre, jo, det tror jeg de har. For vi ER jo blevet spurgt om vi ville holde kurset, og flere kinesiske børnehaveledere og pædagoguddannere er virkeligt interesserede i at få andre input og se andre måder at have børnehave på en stramt styrede læringsaktiviteter.
Børn er børn, og sprængfyldte med spilopper og energi. Men i denne børnehave - og i mange, mange børnehaver i Kina, er aktiviteterne stramt styrede af lærerinden, og alle gør det samme i takt (i den halve time hvor de leger). Megen tid går også med direkte undervisning, hvor eleverne (3-5 årige) sidder på stole og gentager hvad læreren siger. "Bare vent, til de kommer i skole, så får de et chok fordi det er så styret" siger pædagogerne. Gisp mand, lyder ikke rart....... men let er det heller ikke, med halvtreds elever i hver klasse. Så der er nogle ydre styrende krav - vagterne, tidsplanen, måltiderne (to varme om dagen), middagssøvnen (to en halv time for alle), og samtidig en mere individualiseret vilje og en lyst til at prøve noget andet. 
fig 1, Flaget bæres ind hver mandag morgen. fig 2 En del af legeområdet, ikke meget græs og natur her....
Skrevet af
Seneste blogindlæg fra Karen Barfod
Interviews med ti erfarne udeskolelærere viste, at de oplevede udeskole understøttede deres udøvelse af kompetence og autonomi, men at de følte sig isolerede.
Hvordan kan vi undersøge udeskoles didaktik og undervisning? Bloggen starter med at undre sig - og giver et metodisk bud.
Danske Underviseres Samråd og Undervisningsministeriet har 1. februar 2017 udgivet tolv pejlemærker for god undervisning. Udeskolelæreren passer ind her.
Optælling af skoler i 2013/14 viser at 18,4% af alle danske skoler har en eller flere klasser, der har udeskole.
Hvad er rigtig udeskole? - Bogen "Uteskoledidaktikk" forholder sig til forskellige praksisser
I Maj var jeg i Chengdu sammen med min kollega Lis for at afholde et outdoorkursus for 35 pædagoger i en børnehave med 800 lattermilde børn.
Simon Beames udviklede allerede i 2006 en model, der kan bruges til at overveje praksis når man arbejder ude som voksen, lærer eller leder
Udeskole - hvordan forstår vi begrebet "Skole" udenfor? Indlægget diskuterer, om det om sig gribende udeskolebyggeri i virkeligheden understøtter det, vi vil.
