Udeskole i Kina - kan man det?

I Maj var jeg i Chengdu sammen med min kollega Lis for at afholde et outdoorkursus for 35 pædagoger i en børnehave med 800 lattermilde børn.

Der står bevæbnede sikkerhedvagter ved indgangen til børnehaven. De har stramme nystrøgne skjorter, kasketter og skudsikre veste på, og bipper bedsteforældrenes ID kort inden de kommer ind på det plastbetrukne udeområde. Børnene springer forbi i fine strutskørter eller smarte bukser, de får en HighFive og et stort smil af betjentene.

I Chengdu bor der 8-10 millioner indbyggere, og vi er i den sydlige, smukke del af byen med brede gader, smukke alletræer, en bugtende flod og tæt, tæt trafik af biler, knallerter og mennesker der går. Her ligger børnehaven, der har bestilt et Outdoor kursus, og Lis og jeg har brudt vore hjerner, taget Kina-kurser og spurgt flere, der har været afsted. For hvad dækker outdoorbegrebet i denne del af Kina? Hvad forventer kursisterne, og hvad er muligt? Et traditionelt nordisk udeskole-med-friluftslivskursus er nok ikke lige muligt, men hvad så?

Vi må ikke gå uden for børnehaven. Godt så, så laver vi aktiviteter ude i "skolegården", der alligevel kun bliver brugt meget lidt. De smukke kinesiske unge pædagogpiger vil heller ikke være i solen, men når først de er i gang, så er der fuld fart på dem, latter og samarbejde og rigtigt glade ansigter og snak. Nu er mit kinesiske ikke helt opdateret, men de ser engagerede og glade ud. Men om udeaktiviteter overhovedet har nogen gang på jorden herovre, jo, det tror jeg de har. For vi ER jo blevet spurgt om vi ville holde kurset, og flere kinesiske børnehaveledere og pædagoguddannere er virkeligt interesserede i at få andre input og se andre måder at have børnehave på en stramt styrede læringsaktiviteter.

Børn er børn, og sprængfyldte med spilopper og energi. Men i denne børnehave - og i mange, mange børnehaver i Kina, er aktiviteterne stramt styrede af lærerinden, og alle gør det samme i takt (i den halve time hvor de leger). Megen tid går også med direkte undervisning, hvor eleverne (3-5 årige) sidder på stole og gentager hvad læreren siger. "Bare vent, til de kommer i skole, så får de et chok fordi det er så styret" siger pædagogerne. Gisp mand, lyder ikke rart....... men let er det heller ikke, med halvtreds elever i hver klasse. Så der er nogle ydre styrende krav - vagterne, tidsplanen, måltiderne (to varme om dagen), middagssøvnen (to en halv time for alle), og samtidig en mere individualiseret vilje og en lyst til at prøve noget andet. img_1202.jpg

img_1132.jpgfig  1, Flaget bæres ind hver mandag morgen.  fig 2 En del af legeområdet, ikke meget græs og natur her....

Skrevet af

Seneste blogindlæg fra Karen Barfod

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Udeskole - hvordan forstår vi begrebet "Skole" udenfor? Indlægget diskuterer, om det om sig gribende udeskolebyggeri i virkeligheden understøtter det, vi vil.

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Om hvordan det er de mest dovne perioder, der kan være de mest effektive

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Lærere fra hele verden søger til Danmark for at studere udeskolepraksis, hvor de lægger mærke til tilliden i skolen og det, at børnene lærer for livet.

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

En forundring over at begrebet udeskole er så svært at oversætte, og at lærerens arbejde med didaktik næsten ikke kan oversættes

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Udeskole bør være en del af læreruddannelsen, så studerende forberedes til at arbejde kvalificeret med børnene uden for klasserummet.

Sider