13. møde i UdeskoleNet, Den Frie Lærerskole

Fotoreferat fra møde i UdeskoleNet, fredag den 26. oktober 2012 på Den Frie Lærerskole på Sydfyn.

Foto viser Den Frie Lærerskole.

En god dag for udeskole

Solen skinnede, dannebrog vejede og Den gamle Frie Lærerskole foldede sig smukt ud i de sydsjællandske efterårsfarver, da 65 udeskolefolk fra hele landet ankom til det, der skulle vise sig at blive en god dag for udeskole. (Se deltagerliste).
 

9.00: Velkomst

Forstander Ole Pedersen bød velkommen til Den Frie Lærerskole – underviser i håndværk og matematik, Lars Hansen gennemgik dagens program – og så sang vi Grundtvigs sang: ”Er lyset for de lærde blot” til inspiration for resten af dagen:
 
1. Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde.

2. Er lyset i planeter kun,
Som ej kan se og mæle?
Er ikke ordet i vor mund
et lys for alle sjæle?
Det giver os for ånder syn
som solens skin for kroppe,
det slår i sjælen ned som lyn
fra skyerne hist oppe.

3. Er lys på visse vilkår blot
så halvvejs at ophøje?
Gør det ej alle vegne godt
er lys ej livets øje?
Skal for misbrugens skyld måske
på åndens himmelbue
vi heller mulm og mørke se
end solens blanke lue?

4. Nej, aldrig spørges det fra Nord
vi lyset vil fordunkle!
Som nordlys i fribårne ord
det sås på himlen funkle,
og ses det skal ved nordens pol,
ej blot i kroppens rige;
midsommerens den bolde sol
vil ej for midnat vige!

5. Oplysning være skal vor lyst,
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet;
Den springer ud af folkedåd
og vokser, som den vugges,
den stråler i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes.

N.F.S. Grundtvig. ”Oplysning” 1839.
Citeret fra Højskolesangbogen. 
 

9.10: Godmorgen med Grundtvig

Ingvar Haubjerg Nielsen, som er underviser i naturfag og friluftsliv, åbnede ballet med oplæget ”Godmorgen med Grundtvig.”  
 
Ingvar Haubjerg Nielsen - oplæg om Grundtvig
Ingvar Haubæk Nielsen siger Godmorgen med Grundtvig i Skjaldesalen.
Foto: Malene Bendix.
 
Ingvar fortalte: Grundtvig var en mand af mange ord. Men han er mest kendt for sine sange – og ikke helt så kendt for sin filosofi. På et tidspunkt i Grundtvigs liv, hvor ingen ville høre på ham, satte han sig ned og skrev ”Om mennesket i verden – tanker for mennesket i fremtiden”, som blev Grundtvigs filosofi. Så fik han arbejde igen.
 
Grundtvig - model for "Om mennesket i verden"
Ingvar viser denne model for ”Om mennesket i verden”.
Hele den øverste trekant er bevidstheden.
 
Ifølge Grundtvig består mennesket af ånd, krop og bevidsthed:
  • Ånden er livskraften – og hvert menneske har en lille del af universets energi.
  • Kroppen er det fysiske stof.
Der er en spænding mellem ånd og krop, en venlig vekselvirkning, som skaber energi og udvikling af bevidsthed.
  • Bevidstheden: Der er 3 veje ind i bevidstheden:
    • Følelse: Man kan føle noget i sin egen bevidsthed. Følelsen er knyttet til hænderne – og kroppen.
    • Fantasi – som er knyttet til synet: Man ser noget for sig, forestiller sig ting, som ikke er i ens bevidsthed
    • Forstand – det indre øre, som lytter til, hvad der sker i bevidstheden
For Grundtvig er livets kilde følelsen. ”Først oplive – så oplyse. Når man underviser, skal man rette sin undervisning mod både den ydre hånd og krop – og den indre (følelsen). Man skal også rette undervisning mod både det ydre syn – og det indre syn (fantasien). Og mod både det ydre øre – og det indre øre (forstanden).
 
Grundtvigs model kan forklare stort set alt i menneskets udvikling og historiens gang, siger Ingvar.

Forstand og fornuft

Grundtvig skelner mellem forstand og fornuft. Fornuften er bevidsthedens hånd, som mennesket bruger til at håndtere indhold i bevidstheden med – fx ved at sætte det sammen på nye måder. På den måde kan mennesket kreativt kan skabe nyt i verden. Og her bruges både følelse, fantasi og forstand.
 
Hånd og ånd
For Grundtvig hang tingene sammen. Jo bedre du er til at bruge hænderne, desto bedre håndterer du begreber. På Den Frie Lærerskole bruger vi Grundtvig, fordi hans tanker stadig er levende og kan bruges i moderne undervisning – og ikke mindst i udeskole. Det er godt gået af den gamle.
 
Læs mere
Læs meget mere på www.friluftsuddannelsen.dk. Ingvar har også to artikler på Udeskole.dk om udeskole og filosofi:
Outdoor Impro
Workshops: Hvad giver hun ham? Outdoor impro. Foto: Malene Bendix.
 

9.30: Workshops - udeskolens mange rum

 
Deltagerne har valget mellem:
 
a. Brug Ipads i udeskolen
 
b. Udeskole på Ollerup Friskole
5. klasse skaber danskfaglig udeskole for børnehaveklassen. Ved Dorthe Jacobsen og Lise Krarup Silberbauer, lærere på Ollerup Friskole.
 
c. Udeskole på asfalt
P-pladsen som udeskolens sted og indhold. Øvelser og aktiviteter for mange fag. Ved Karen Barfod, VIA University College. Se Karens noter om workshop.
 
d. Balancen - skolehaver og natursteder i undervisningen
Samspil mellem inde og ude. Ved Ingvar Nielsen, underviser i natur, filosofi og friluftsliv ved Den Frie Lærerskole. 
 
e. Outdoor Impro
Få gode ideer til at bruge teaterimprovisation i din udeskole. Vi afprøver outdoor impro discipliner. Ved Hanne Kirk, drama og teaterlærer på Den Frie Lærerskole.
 
Outdoor Impro
Outdoor Impro - teatersport i naturen. Foto: Malene Bendix.
 

10.45: Lille pause

Kaffe + samling i foredragssal
 
Christine Antorini
Christine Antorini. Foto: Malene Bendix.
 

11.00: Udeskole og ny nordisk skole

Minister for Børn og Undervisning Christine Antorini blev budt velkommen til Skjaldesalen på Den Frie Lærerskole af først forstander Ole Pedersen.
 
Derpå tog UdeskoleNet´s formand, Karen Barfod fra VIA University College over – og hun sagde bl.a.:
 
Karen Barfod
Karen Barfod. Foto: Malene Bendix.
 
"UdeskoleNet er en græsrodsbevægelse, som arbejder for, at læreren kan tage børnene med ud i naturen og skolens nære omgivelser i alle fag. Temaet for mødet her er ”Udeskolens mange rum” – og vi afprøver udeskole på legepladsen, udeskole på havnen osv.
 
I vores definition af udeskole tilegner børn sig færdigheder, kundskaber og holdninger gennem egne oplevelser og diskussioner. Udeskole er ikke bare ”hvor”, men også ”hvordan”. Og i UdeskoleNet arbejder vi med ”hvordan”. Det bygger på gamle tanker, reformpædagogik, Dun & Dun, MI mm. Udeskole foregår både ude og inde – og arbejder med sammenhængen mellem læring de to steder. I engelsk kan man læse Harry Potter på engelsk – og gå ud og spille quidditch for mugglere på græsset. I matematik kan eleverne stå for trafiktælling omkring skolen – og arbejde aktivt med medborgerskab.
 
UdeskoleNet har en styregruppe – og for år tilbage satte vi os nogle mål. Vi ville udbrede udeskole over hele landet via information, kurser, udbredelse af ideer og viden om didaktik og praksis via www.udeskole.dk, www.skoven-i-skolen.dk, bøger og hæfter. Et væsentligt mål var, at vi vil arbejde aktivt med det politiske lag – og derfor er vi meget taknemmelige over, at du vil være med i dag."
 

Christine Antorini, minister for børn og undervisning

Tak fordi jeg må komme.
 
UdeskoleNet vil blive inviteret med til at være en del af et experimentarium, som arbejder med spørgsmålet: ”Kan det lade sig gøre for skolen at revolutionere sig selv indefra?” Den foregående regering har vist os, at det at tro på, at man kan lave tingene om ovenfra, det kommer der ikke meget ud af.
 
Men hvordan løser vi problemerne i skolen? Med ideen om udeskole har I fat på meget godt. Reformpædagogikken – at arbejde med både praksis og teori – at gøre noget for at lære noget – og samtidig huske, at undervisningen skal have et mål.
 
Ny Nordisk Skole har tre mål:
  1. Alle skal blive dygtige. Vi skal bryde den sociale arv.
  2. Undervisningen skal være anvendelsesorienteret og eleverne skal arbejde med både teori og praksis.
  3. Tæt samarbejde med praktikere.
 
Christine Antorini
Christine Antorini oplæg om udeskole og Ny Nordisk Skole.
Foto: Malene Bendix.
 
Samarbejde
Der sker meget spændende i landet. Men det nytter ikke at lade de tusind blomster blomstre, hvis man kun har én vandkande. Med Ny Nordisk Skole ønsker vi at få de, som vil arbejde med, til at indgå i forpligtende netværk.
 
I virkeligheden er det det UdeskoleNet gør. I har bare taget sagen i egen hånd, selvom der ikke var politisk fokus. I har gjort det alligevel – og skabt en udeskolebevægelse i skolen – og et samarbejde om udeskole på tværs af fagligheder og institutioner. Det er det, vi håber, andre også vil gøre.
 
Her er et par billeder på samarbejder og muligheder:
  1. Haver til maver – skolehaveprojekt, som giver eleverne mulighed for at røre, gøre, føle og lære på andre måder – med fokus på de faglige mål. Her bliver 1 + 1 = 3. Praksis og teori i anvendelsesorienteret undervisning. Et samarbejde mellem Krogerup Avlsgaard og skoler i området.
  2. Det andet billede er et tal. Vidste I at i gennemsnit bliver skolers lokaler ikke brugt 70 procent af tiden. Hvad kan de bruges til i lokalsamfund? Det er også udeskole i vores univers.
Ny Nordisk Skole er for hele børneområdet 0 – 18 år og dækker førskolebørn, dagtilbud, skoler, erhvervsskoler og gymnasier. Og her er mulighed for samarbejder.
 
Ny Nordisk Skole
Hvad er de nordiske kendetegn i Ny Nordisk Skole – og hvor kan vi lære noget af – eller udvikle sammen med udeskoletanke.
  1. Bredt faglighedsbegreb
    Når vi gør det bedst. Udeskole indbyder til at arbejde på tværs af fag – og på mange måder med fag.
  2. Anvendelsesorientering
    Det tænkes der ikke så meget i nu i skoleverdenen – og vi vil gerne lære af jer udeskolefolk, hvordan vi kan udvikle det som metode.
  3. Leg og læring
    Hvor undervisningen bygger på nysgerrighed. Hvor dygtige lærere og pædagoger griber børnenes nysgerrighed – og bruger den aktivt i fx naturfag og forskningsmæssig tænkning.
  4. Problemorientering
    Hvor eleverne arbejder i grupper med at løse virkelige opgaver.
  5. Bryde social arv
    I Danmark er vi de dårligste i Norden til at få alle med. Børn med anden etnisk baggrund –og så drengene er vi ikke gode nok til at løfte ind i skolen – og samfundet. Billedet er den smeltende isflage. Børn er forskellige – og det skal der være plads til i skolen. Et ex på forskellighed: pige i Gellerupparken, som skulle tage billeder af rollespilsdrenge – men tog billeder af blomster i stedet.
Projekter og midler
Ministeriet for Børn og Undervisning har sat en pulje af til at støtte samarbejder i Ny Nordisk Skole regi mellem mindst 3 institutioner. Se www.nynordiskskole.dk. Ansøgningsfristen er 20. november 2012. Kan vi blive bedre til at bygge bro mellem fx folkeskole – efterskole – erhvervsskole? Kriteriet er, at mindst 85 % af medarbejderne skal have lyst til at indgå i samarbejdet – og at ledelsen bakker samarbejdet op.
 
Udfordring
Jeg har en udfordring til jer. I har taget sagen i jeres egen hånd, og viser hvordan man kan begejstre eleverne, ved at arbejde både konkret og abstrakt med anskuelighedsundervisning. At løfte fagligheden samtidig er en spændende udfordring, som vi i Ministeriet gerne vil blive klogere på.
 
Kravet er lyst til at arbejde og lægge sin praksis på bordet.
 
Udeskolens mange rum
Afslutningsvis, så blev jeg så glad, da jeg så jeres program, for udeskole – det er jo noget man forbinder med natur og bål og frisk luft – og så ser jeg i programmet en asfaltworkshop! Tusind tak fordi jeg får lov at se, at udeskole kan være mange steder.
 
Og så lidt flere tal. Undersøgelser viser, at hvert femte barn kun er i naturen hvert halve år. Det er vildt! Og det er godt, I gør noget ved det. På Strandgårdskolen i Ishøj kender mange af eleverne ikke stranden, på trods af, at de er vokset op lige ved siden af den. Når de kommer derned med udeskolen, er det deres første gang.
 
Mulighed
UdeskoleNet viser en masse nye muligheder. I er et eksemplarisk experimentarium, fordi I har taget sagen i egen hånd – og har startet en udvikling indenfor skolen. I har sat jer nogle mål – en del af dem kan vi løfte i samarbejde. Vi må prøve os frem og finde ud af, hvordan det samarbejde kan fungere.
 
 Spørgsmål til ministeren
Så var det tid til spørgsmål til ministeren. Foto: Malene B.
 

Spørgsmål fra salen

Dorte Vind fra Esbjerg Kommune er ordstyrer.
 
Keld Nørgård, Hareskoven skole.
Jeg kommer fra Hareskoven skole, hvor vi har mange gode muligheder for at arbejde med udeskole. Tænker på de ældste elevers mulighed for at komme ud. Det er synd at man har fjernet mulighed for at store elever kan komme i praktik.
 
Christine A: Kender ikke de konkrete barrierer for praktik.
 
FriskoleCarsten: Prøver og test.
Er det muligt at modernisere prøveformer, så man kan få produkter ind over?
 
Christine A: Vi har ikke planer om flere prøver og test – men vil gerne bruge de som er. Og vi vil gerne lære  af andre lande.
 
Malene B, Skoven i Skolen: Blåstempling fra ministeriet
Det har været en lang vej. Udeskole er vokset nedefra – og efterhånden er der mange skoler som arbejder med udeskole. De folk du ser her er ildsjæle – og dem er der en del af derude. Men hvis vi skal have udeskole længere ind i skolen, har vi behov for et samarbejde med jer i det politiske lag – og blåstempling ovenfra. Der bliver fokuseret på mål og test i skolen – og mange lærere er bange for at spilde tid, hvis de slipper kateterundervisningen. Hvordan kan I støtte udeskolebevægelsen fra Ministeriet?
 
Christine A: Jeg vil gerne tale udeskole ind i mit arbejde med Ny Nordisk Skole.
 
Der er behov for systematisk evaluering af udeskole. Måske kan vi spejle arbejdet med udeskole i arbejdet med bevægelsen ”Bevægelse og læring”, som er indenfor idræt fra 0 – 18 år. Der er bl.a. sat systematiske forsøg op. Måske kan man gribe det an på samme måde.
 
Laura Lundager Jensen, lektor Metropol og præst i Osted: Udeskole på læreruddannelsen
Hvis eleverne i skolen skal mere ud, skal vi undervise de nye lærere i udeskolepædagogik på læreruddannelsen. Jeg ved godt, at det ligger under Videnskabsministeriet – men Ministeriet for Børn og Undervisning må også have indflydelse på området. Hvordan kan vi tænke udeskole ind i den nye læreruddannelse?
 
Christine A: Vi er inde over diskussionerne om den nye læreruddannelse, selvom det ligger under Videnskabsministeriet. Jeg vil tage med mig, at vi skal overveje, hvordan vi kan gribe udeskole ind i lærer-og pædagoguddannelsen.
 
Søren: Naturturisme i Svendborg
Fortæller om, hvordan de i Svendborg har sænket en færge sammen med praktikelever – for at øge naturturisme, dykning på vrag.
 
Rasmus Østerbye: Lærer på Thorning skole: Videreuddannelse
På vores skole er vi mange forskellige lærere. Det kan være svært at flytte undervisning ud for mange. Der er også behov for kurser og videreuddannelse indenfor udeskoleområdet.
 
Dorte Vind, udeskolekonsulent, Esbjerg Kommune: Sig udeskole!
Jeg arbejder med at støtte udeskole på skoler i Esbjerg Kommune. Gennem de sidste 10 år er test og faglighed blæst ind i hovederne på lærerne – og jeg oplever, at det kan være svært at få dem til at turde forlade klasseværelset. Derfor har jeg en bøn til dig: Sig udeskole rigtig mange gang. Så er det lettere, når vi siger det.
 
Christine A: Omkring test og Fælles Mål, så oplever jeg, at lærere og pædagoger sætter for mange begræsninger for sig selv. Det er ærgerligt. Det er jo bare vejledende – men metodefrihed består. Med Ny Nordisk Skole ønsker vi at få alle med. Og i den forbindelse er det vigtigt at vi kan overskride ”plejer” sammen.
 
Jacob Bahn, lærer på Søndermarksskolen på Frederiksberg
Udbredelsen af udeskole stopper ved ildsjælene. De andre lærere får ikke værktøjer til, hvordan de kan arbejde ude med eleverne – hverken på læreruddannelsen eller efteruddannelsen. Der er behov for konkrete værktøjer. Der er behov for at tage lærerne i hånden og vise dem, hvordan man kan gøre.
 
Jan, Emdrup Skole: Naturvejledere som ressourcepersoner
I Emdrup skole har vi ”Den matrikelløse Naturskole”. De går ud og hjælper ildsjæle på skolerne – og det fører til mange gode samarbejder.
 
Malene B, Skoven i Skolen: Blåstempling
Vi er kommet langt – men der er også langt igen. Vi går ydmygt til værks. Vi ved at vi kun er på vej – og at der er masser af praksis at udvikle og mange veje til god udeskole. Men vi har brug for din hjælp. Hvis vi skal give mange børn mulighed for at lære ude i virkeligheden, så har vi brug for blåstempling fra dig og dit ministerium.
 
Christine A: UdeskoleNet har en masse erfaringer – og jeg vil gerne invitere jer til at spille ind med, hvad der er det vigtigste for jer, for at I kan overvinde de barrierer I møder ude i skolerne. Og jeg hører, at I har brug for blåstempling og vil tage det med mig.
 

12.00: Frokost

Med studerende i spisesalen på Den Frie Lærerskole.
 
Dejlig frokost
Frokost i Lærerskolens spisesal. Tid til at snakke. Foto: Malene Bendix.
 

13.00: Workshops - udeskolens mange rum.. fortsat

Eftermiddagens workshops foregik lidt længere væk - i by og på land:
 
f. Geder og æsler
Billedkunstworkshop vil give smagsprøver på, hvordan du kan omsætte indtryk fra husmandsstedet til spor på papir. Ved Elin Østergaard, underviser i billedkunst på Den Frie Lærerskole.
 
g. Dansk i byrummet
Gennem brug af ..-benspænd, geocaching, gadeinterviews og Oulipo vil vi se på, hvordan byrummet kan fungere som motor for elevernes tekstskrivning. Smartphone er en fordel, men absolut ikke et krav. Ved Kim LInnet, efterskolelærer og poetry slammer.
 
h. Naturama
- et udflugtsmål som kan danne grundlag for yderligere interesse, motivation og fordybelse. Faglige oplevelser er en undervurderet faktor i mødet med det uformelle læringsrum. Ved Mads Nielsen, naturformidler/lærer ved Naturama i Svendborg.
 
i. ”Forbrændingen”
Svendborg Kraftvarme A/S, er et populært ekskursionssted, som kan anvendes i mange fag. Erik Olsen, Forbrændingen og Rune Holm, underviser i historie/samfundsfag på Den frie Lærerskole
 
j. Træskibsværftet
Jay Brun Jensen fra Maritimt Center i Svendborg tager os med på besøg på J. Ring-Andersen Skibsværft, et af Danmarks ældste træskibsværfter.
  
Lejrskoleskibet Fylla på Henrik Andersens værft i Svendborg
 
Henrik Andersens værft
Der er mange muligheder for god udeskole på Henrik Andersens værft.
Foto: Malene Bendix.

15.00: Generalforsamling i foreningen UdeskoleNet

 
 + kaffe og kage
 
1) Valg af dirigent
Næstformand Jacob Bahn blev valgt som dirigent. Jacob konstaterer at generalforsamlingen er lovligt indvarslet via direkte mail til medlemmerne og via nyhedsbrev fra Udeskole.dk og www.skoven-i-skolen.dk.
Se indkaldelse.
 
2) Godkendelse af referent
Sekretær Malene Bendix blev godkendt som referent.
 
3) Bestyrelsens beretning ved formanden
Formand Karen Barfod holdt bestyrelsens beretning – som blev vedtaget med klapsalver. Læs den selv.
 
4) Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab
Kasserer Lars Hansen fortalte: Foreningen har ikke eksisteret 1 år endnu, så vi kan ikke aflevere et regnskab. Regnskabet skal følge regnskabsåret. Derfor har Lars indsendt forslag om, at vi flytter generalforsamlingen, så den ligger om foråret. Her vil et revideret regnskab blive fremlagt til godkendelse. Se næste punkt.
 
Vi er lige nu en velhavende forening med omkring 50.000 kr.
Generelt koster det mellem 10 og 20.000 kr. at afholde et møde. En del af pengene kommer ind igen i form af betaling for mad og medlemsbidrag.
 
5) Indkomne forslag
Lars Hansens forslag om at flytte generalforsamlingen til næste forår vedtages. Næste generalforsamling i foråret 2013.
 
6) Valg til bestyrelsen
7) Valg af 2 revisorer
8) Valg af 2 suppleanter
 
På valg er:
  • Jacob Bahn (næstformand, modtager genvalg)
  • Malene Bendix (sekretær, modtager genvalg)
  • Hanne Sofie Schmidt (modtager genvalg)
  • Dorte Vind (modtager genvalg)
  • Ingrid Stuhr Riis (suppleant – modtager ikke genvalg)
  • Karsten Rybjerg Larsen (modtager ikke genvalg)
  • Charlotte Åsell (modtager ikke genvalg) er det rigtigt ?
  • Christian Ravn (revisor, modtager genvalg)
Alle som ønskede det blev genvalgt. Laura Lundager fra Metropol vælges som suppleant. Bestyrelsen konstituerer sig selv efter generalforsamlingen.
 
Tillykke med valget til alle.
 
9. Eventuelt
 
Næste møde på Kalø – forår 2013
Søndag den 21. april og mandag den 22. april, hos Danmarks Jægerforbund i Kalø Vig. Temaet er ”Udeskole og drenge”. Naturvejleder Franz fra Jægerforbundet: Man kan komme om søndagen og overnatte i shelter. Det er også muligt at leje et værelse.
 
Næste generalforsamling foregår samme sted den 21. eller 22. april 2013.
 
Møde efterår 2013
Erik Mygind: Skov & Landskab og Institut for Idræt, Københavns Universitet holder en forskerkonference på Skovskolen i oktober 2013. Der vil være en dag med fokus på forskning – og og dag med fokus på fed praksis. Vil UdeskoleNet være med? Man kunne evt. lægge efterårsmødet der. Det er en god ide. Bestyrelsen overvejer og melder tilbage.
 

16.00: Tak for i dag

 
Ny bestyrelse i UdeskoleNet
En ny bestyrelse konstituerer sig - og planlægger næste møde.
Foto: Malene Bendix.

Bestyrelsen i UdeskoleNet

Efter generalforsamlingen konstituerer sig selv på følgende måde:
  • Karen Barfod (formand)
  • Jacob Bahn (næstformand)
  • Lars Hansen (kasserer)
  • Malene Bendix (sekretær)
  • Hanne Sofie Schmidt
  • Dorte Vind
  • Peter Bentsen
  • Jan Wilkens Schmidt
  • Laura Lundager Jensen (suppleant)
  • Ingrid Stuhr Riis (suppleant)
  • Rasmus Østerby (revisor).
  • Christian Ravn (revisor)
  • Franz Holmberg (som vært for næste møde)

 

Kolofon

Referat og foto: Malene Bendix.