Hvordan bliver du medlem af UdeskoleNet?
03. møde i UdeskoleNet på Kalvebod Naturskole
Referat fra 4. oktober 2007

Allerførst
Deltagere
Dagsorden
- Velkomst
- Oplæg ved Eva Kätting, Linkjöping Universitet
- Udeskoledefinition ved Malene Bendix
- Netværk
- Netværksdannelse, gruppeinddeling og praktiske øvelser
- Tre korte oplæg (Anne Mette Kaae Petersen, Karen Barfod og Henrik Gretoft)
- Workshops
- Næste møde
1. Velkomst
Dagens tema er at få arbejdet med udeskoledefinitionen, for at færdiggøre det arbejde der blev startet ved mødet i Ollerup. Definitionen skulle gerne være færdig til at kunne vedtages i Esbjerg til næste møde d.1. april. Der er udsendt arbejdspapirer til dette – et fra Malene Bendix med forskellige definitioner, og et langt dokument fra ”studiegruppen” med mange tilføjelser og rettelser.
Henrik gennemgik programmet, og præsenterede Kalvebod Naturskole, København kommunes tiltag på udeskole- og naturskoleområdet. Endvidere præsenterede han ideen om et ”Klimatopmøde” for børn i forbindelse med klimatopmødet i København 2009.
2. Oplæg ved Eva Kätting, Linkjøbing Universitet
· At lärandets rum även flyttas ut til samhällsliv, natur- och kulturlandskap,
· Att växelspelet mellan sinnlig upplevelse och boklig bildning betonas.
Men kroppen ved bedst….”
Digt, der siger hvorledes hele kroppen er med til at lære.
- Rørelse og rytmer
- Oplevelser
- At anvende alle sanser
- At gribe for at begribe
- Autencitet
- Scene (her sker hele tiden hændelser, men man kan jo også iscenesætte noget)
- Inspiration
- Oplevelser (ægte oplevelser, man ser og oplever sammen med eleverne – også læreren må åbne sig for oplevelser))
- Forundren
Stå og kigge og kig på træet 5 min, en i gruppen skriver ned den første mening der opstår i hovedet – efter et antal meninger, må man ændre ordfølgen, men ikke tage noget til eller fra. Efter 20 min præsenterer grupperne digtene. Det er helt utroligt så kreative folk bliver, og så fine relationer folk får til træet.
At haikudigterne havde højere status end samuraikrigerne tiltaler også mange.
Fint til drenge, der har skriveblokeringer, da den stramme form tiltaler dem. Godt hvis man kommer til et nyt sted, at sidde stille og lave sit eget haikudigt når man sidder der ganske ensomt. Da det er en privat proces, behøver man ikke at præsentere digtet offentligt.
Det er en måde at bearbejde litteraturen – når man finder den rette plads og den rette plads til dramatiseringer, at grupperne finder deres egen plads og kan arbejde adskilt og med forskellige måder. Det bliver en bedre litteraturdiskussion, når eleverne selv har arbejdet med at analysere bogen for at kunne dramatisere den.
- Ronja Røverdatter og Emilie
- Naturen fostrar og lærer
- Grådvarger og skumtrold, rumpnissar og skovhekse. (alle får roller – og ”personerne” mødes i skoven)
- Fest hos røverne (lave røvermad, lave danse, skrive digte, holde festen)
- Bjørnegrotten – hvordan gik det siden ? (til ældre børn: Birk og Ronja flytter hjemmefra til bjørnegrotten, det går fint om sommeren, men så bliver det høst, og der lægges pres på Ronja for at hun skal komme hjem. Men Mattis (Ronjas far) har sagt ”om du er tilsammens med Birk, så er du inte mit barn mere”. Mattis kommer ud i grotten for at få Ronja med hjem – men Ronja har lovet Birk aldrig at svigte ham … dette her spiller eleverne i grupper, og skal selv finde løsninger, det giver gode diskussioner blandt de store elever, særligt blandt indvandrerbørn. Der findes så mange løsninger på det)
- Vems er skogen ? (hvem ejer skoven) ”Dette er mine ræve” siger Ronja, og Birk siger: ”Skoven er sin egen”. Diskussioner: Hvis er skoven – er det myrernes ? Eller os der har lavet et ildsted her ? God indgang til at tale om litteratur og miljøbeskyttelse. Undersøgelser viser, at børn som har været meget i naturen holder mere af naturen og passer bedre på den.
- Runer, lav din egen runesten i gips, hvad er så vigtigt at det skal bevares i eftertiden ? (feks HVEM lavede denne sten ?). stenen kan males
- Stednavne, hvad hedder dette, hvorfor hedder det dette ? gode kort navngiver mange steder. Man kan selv navngive steder omkring sin egen økobase – hvad skal stien hedde ? hvorfor skal den hedde det ? hvad skal stedet hvor vi lave ild hedde ?
- Øen. Lav jeres eget samfund. Hvordan bliver det demokratisk, holdbart etc. Børnene skal selv præsentere samfundet – evt hvis der er internationalt besøg på engelsk. Man kan stille flere spørgsmål- nu kommer der feks flygtninge til ? hvad om vandet stiger (klimaet forandres) ?
- Sproget findes overalt – beret, beskriv, digt ! Alt det du gør er sprog, se film, læse bøger, spille dataspil…
Serien ”Lære inn uta”: engelsk og matematik – en serie af bøger med håndfaste praktiske eksempler på undervisning ude.
Antalogi ”Utomhus kom kunnskabskilde” red Anders Sczcespanski et al.
Kulturarvs pædagogik .. at bygge en gårdsplads over 1000 år, at genskabe traditionelle læringsmiljøer.
3. Udeskoledefinition ved Malene Bendix
Diskussion i grupper af de to udsendte oplæg – Malene Bendix har samlet 6 definitioner fra hele norden, og ”Studiegruppen” har arbejdet med et forslag ud fra praktiske erfaringer, tekster og diskussioner.
Det vi er midt i er en proces, der helst skal forankres i os alle sammen, så vi får en demokratisk proces.
4. Netværk
Hvilke undernetværk kunne det være relevant at lave ?
Netværk for lærerseminarielærere – hvordan bliver udeskole en del af læreruddannelsen
Netværk for Fynboer til fælles kursus (efteruddannelsesudbud), feks sammen med amtscentre
Netværk om socialt udsatte børn, eller børn med indlæringsvanskeligheder.
Fremme og udbrede af udeskole i kommunerne – forbindelse ud til lærerne og efteruddannelse af lærerne.
- Læreruddannelse
- Lokalt netværk Fyn
- Børn med særlige behov
- Kommunal (implementering, fremme og udbrede)
-
Udvikling af praksis
5. Netværksdannelse, gruppeinddeling og praktiske aktivteter
Øvelser i marken – tænde bål, få en bilslange over en pind – man kan kun gennemføre hvis man kan arbejde sammen, og vi finder ud af om vi mangler nogen i gruppen.
Øvelse 2: brænd en snor over der er spændt ud over hankene på en gryde.
Herefter analyse af de forskellige teamroller.
Arbejdet fortsatte i netværksgrupperne.
6. Tre korte oplæg
- Udeskole i praksis, ved Anne Mette Kaae Petersen (ppt på skolekomkonference)
- Udeskole på lærerseminarium, ved Karen Barfod, Nørre Nissum Seminarium (ppt på skolekomkonference)
- Udeskole i en kommune, ved Henrik Gretoft, Københavns Kommune (i KBH er der 70 naturklasser)
- Ledelsesmæssig opbakning
- Sikre at hele skolens personale får en viden om udeskole
- Skolen udvikler en rammeplan for, hvordan skolen vil udvikle sin udeskolepraksis og profil
- Minimum 2 lærere kommer på et 30 timers udeskolekursus
- Skolen etablerer minimum 2 udeklasser
Støtte fra centralforvaltningen (kommunens centralforvaltning), politikere, forskere, etc
- Samlet udeskolekoncept med lokale udviklingsmuligheder
- Konceptknager
o Udeklasser, naturklasser, kulturklasser
- Konsulentbistand
- 30 timers kursus
- Tilbud om korte kurser (feks på økobaser)
- Natur- og miljøskoler
- Evaluering
- Evt samarbejdspartnere (landbrugsraadet, virksomheder, etc)
- Vejledning, udeskole.dk, mm
KBH kommune definerer 3 typer af udeklasser::
Udeklasse (natur og kultur):
- Ude minimum 30 dage /år
- Udeundervisning integreres med anden undervisning
- Lærerne deltager i kursus
- Udeundervisning indtænkt i årsplaner og fordelt over hele året
Naturklasser (naturen)
- Kulturklasser (kulturmiljøet som læringsrum)
Udeskolekultur på en skole (defineres af KBH kommune):
- Står i stillingsopslag
- Leder deltager i forældremøder
- Fleksibelt planlægning
- Gennemtænkt samlet skemalægning
- Agitator og talerør, minimum to lærere med gennemslagskraft heraf må kun én være ildsjæl
- Indskrive udeskole i skolens læseplaner
-
Lederen skal melde klart ud i forhold til rammer og struktur så den enkelte lærer kan koncentere sig om at undervise.
7. Workshops
Enkelte tovholdere laver selv referat.
8. Næste møde
Dorte Vind, pædagogisk konsulent fra Esbjerg Kommune er tovholder. Styregruppen hjælper til.
Hvordan tænker vi undernetværkene ind i forhold til næste møde i UdeskoleNet ? Anne Mette Kåe: De små netværk mødes til de store møder.
Næste møde gerne i oktober (Jelling), andre møder ikke i påsken.
Deltagerliste
- Lars Hansen, Den frie Lærerskole
- Søren Rask Jessen, naturvejleder Lindet Statsskovdistrikt Stensbækvej 29
- Bjarne Christensen, lærer
- Peter Lawaetz, naturvejleder Kalvebod Naturskole
- Sven Jakobsen, skoleleder Rudersdal Lilleskole Vejlesøvej 40B
- Asta Israelsen, naturvejleder Skovbo Naturskole
- Dorte Vind, konsulent Esbjerg Skolevæsen, Pædagogisk Udvikling
- Michael Brinch, lærer
- Eva Gøtzsche, lærer på Værebro Skole
- Marianne Hald, naturvejleder Mariagerfjord Kommune Vestergade 34
- Peter Løn Sørensen, naturvejleder
- Anne Julie Jensby, Bøgeskov Skole
- Pernille Tygstrup, lærer Værebro Skole
- Sus Melander, lærer Værebro Skole
- Nina Sestoft, naturvejleder i Kolding Kommune
- unavngivet person fra Spurvelundsskolen
- Henrik Gretoft, souschef KBH Kommune
- Tor Hjarlsen
- Malene Bendix, Skoven i Skolen
- Marianne Sylvest, KBH Kommune
- Erik Mygind, KBH Universitet
- Poul Hjulmann, Friluftsraadet
- Rasmus Østerbye
- Claus Langergaard, styregruppen
- Dieter Toftgaard, styregruppen
- Charlotte Drud, KBH kommune
- Jaris, naturvejleder, Kalvebod naturskole
- naturvejleder, Kalvebod naturskole
Kolofon
Referent: Karen Barfod.
Foto: Frank Juel.