Hvordan bliver du medlem af UdeskoleNet?
03. møde i UdeskoleNet på Kalvebod Naturskole
Referat fra 4. oktober 2007
Allerførst
Tak til Københavns Kommune for at arrangere mødet sammen med Styregruppen for UdeskoleNet. Tak til Friluftsraadet for at gøre det økonomisk muligt at invitere oplægsholdere.
Deltagere
27 personer fra Naturskoler, Lærerseminarier, Folkeskolelærere, Kommuner, Københavns Universitet, Skoven i Skolen etc. Deltagerliste findes i bunden af referatet.
Dagsorden
- Velkomst
- Oplæg ved Eva Kätting, Linkjöping Universitet
- Udeskoledefinition ved Malene Bendix
- Netværk
- Netværksdannelse, gruppeinddeling og praktiske øvelser
- Tre korte oplæg (Anne Mette Kaae Petersen, Karen Barfod og Henrik Gretoft)
- Workshops
- Næste møde
1. Velkomst
Henrik Gretoft, souschef i Københavns Kommunes afdeling for bæredygtig udvikling bød velkommen.
Dagens tema er at få arbejdet med udeskoledefinitionen, for at færdiggøre det arbejde der blev startet ved mødet i Ollerup. Definitionen skulle gerne være færdig til at kunne vedtages i Esbjerg til næste møde d.1. april. Der er udsendt arbejdspapirer til dette – et fra Malene Bendix med forskellige definitioner, og et langt dokument fra ”studiegruppen” med mange tilføjelser og rettelser.
Dagens tema er at få arbejdet med udeskoledefinitionen, for at færdiggøre det arbejde der blev startet ved mødet i Ollerup. Definitionen skulle gerne være færdig til at kunne vedtages i Esbjerg til næste møde d.1. april. Der er udsendt arbejdspapirer til dette – et fra Malene Bendix med forskellige definitioner, og et langt dokument fra ”studiegruppen” med mange tilføjelser og rettelser.
Henrik gennemgik programmet, og præsenterede Kalvebod Naturskole, København kommunes tiltag på udeskole- og naturskoleområdet. Endvidere præsenterede han ideen om et ”Klimatopmøde” for børn i forbindelse med klimatopmødet i København 2009.
2. Oplæg ved Eva Kätting, Linkjøbing Universitet
”Udeskole og sprogstimulering”
Eva Katting fortalte på stilfærdig og klar vis hvad det er, hun arbejder med på Linkjøbing Universitet, med særligt henblik på undervisning i sprog og litteratur. Her kommer noter, taget undervejs:
Linkjøbing Universitet:
I denne uge var der 1000 lærere i Linkjøbing på utomhuskonference, dvs 1 % af alle svenske lærere, og lige så mange stod i kø for at komme med. En tilsvarende konference kommer i 2009.
Linkjøbing Universitet har arbejdet med utomhuspædagogik i mange år (direkte oversat fra ”Outdoor Education”). Man arbejder med at utomhuspedagogik som omfattende alle fag.
Udeskole på Linkjøping Universitet
På Linkjøbing Universitet arbejder de ud fra en definition:
”Utomhuspedagogik är ett förhållningssätt som syftar till lärande i växelspel mellan upplevelse och reflexion, grundat på konkreta erfarenheter i autentiska situationer. Utomhuspedagogik är dessutom ett tvärvetenskapligt forsknings- och utbildningsområde som bl.a. innebär;
· At lärandets rum även flyttas ut til samhällsliv, natur- och kulturlandskap,
· Att växelspelet mellan sinnlig upplevelse och boklig bildning betonas.
· At lärandets rum även flyttas ut til samhällsliv, natur- och kulturlandskap,
· Att växelspelet mellan sinnlig upplevelse och boklig bildning betonas.
”Et vakselspil mellem boklig bildning og sinnlig erfarenhet lyfts fram” , dvs at vi ikke skal brænde bøgerne, men arbejde sammen med bøgerne.
At ”platsens betydelse for lærendet betones”, feks at der læses bøger om det sted hvor man er, at litteraturen er knyttet til pladsen – ”her stod han, og så gik han derned… det var ganske langt”.
Hele kroppens behøves for at lære. Billede af litteratureksimanition, studerende præsenterer litteraturen med hele kroppen. Tankerne aktiveres når man rører sig. Dvs i stedet for at skrive en referende opgave, viser man de centrale pointer med kroppen.
”Øre kan se at ører kan høre,
Men kroppen ved bedst….”
Digt, der siger hvorledes hele kroppen er med til at lære.
Men kroppen ved bedst….”
Digt, der siger hvorledes hele kroppen er med til at lære.
Gennemgang af hvad Linkjøbing universitet tilbyder af kurser, både efteruddannelse og magister- og forskeruddannelser (utomhuspedagogik og helse med 3 doktorander). Danskere er også meget velkomne. Der er et stort søgning til kurserne, der ofte er helt fyldt op. Magister udbildning (2 årig) udbydes også. Det er attraktivt når man skal ansættes at have utomhuspædagogik.
Sprog i uteskolen:
Hvordan lærer man sig sprog:
- Rørelse og rytmer
- Oplevelser
- At anvende alle sanser
- At gribe for at begribe
- Autencitet
Indeskolen er ganske ny, i forhold til det at lære i autentiske situationer, der har en langt længere historie. Det at gå ind for at lære var et statussymbol, at have pen og bænk og lægge skolen ved siden af kirken. Folk kunne faktisk godt læse og skrive før man begyndte at bygge skoler.
Hvad er landskabet (kysten, byen, parken, skoven…):
- Scene (her sker hele tiden hændelser, men man kan jo også iscenesætte noget)
- Inspiration
- Oplevelser (ægte oplevelser, man ser og oplever sammen med eleverne – også læreren må åbne sig for oplevelser))
- Forundren
Praksiseksempler:
Digte og træer: ”Vælg et træ”
Stå og kigge og kig på træet 5 min, en i gruppen skriver ned den første mening der opstår i hovedet – efter et antal meninger, må man ændre ordfølgen, men ikke tage noget til eller fra. Efter 20 min præsenterer grupperne digtene. Det er helt utroligt så kreative folk bliver, og så fine relationer folk får til træet.
Stå og kigge og kig på træet 5 min, en i gruppen skriver ned den første mening der opstår i hovedet – efter et antal meninger, må man ændre ordfølgen, men ikke tage noget til eller fra. Efter 20 min præsenterer grupperne digtene. Det er helt utroligt så kreative folk bliver, og så fine relationer folk får til træet.
Haiku digte kan man også skrive ude: 5 stavelser, 7 stavelser, 5 stavelser.
At haikudigterne havde højere status end samuraikrigerne tiltaler også mange.
Fint til drenge, der har skriveblokeringer, da den stramme form tiltaler dem. Godt hvis man kommer til et nyt sted, at sidde stille og lave sit eget haikudigt når man sidder der ganske ensomt. Da det er en privat proces, behøver man ikke at præsentere digtet offentligt.
At haikudigterne havde højere status end samuraikrigerne tiltaler også mange.
Fint til drenge, der har skriveblokeringer, da den stramme form tiltaler dem. Godt hvis man kommer til et nyt sted, at sidde stille og lave sit eget haikudigt når man sidder der ganske ensomt. Da det er en privat proces, behøver man ikke at præsentere digtet offentligt.
Dramatiseringer – dramatisere historier om Ombjerget PÅ Ombjerget. Lokale forfattere har ofte skrevet om der hvor man er – autenciteten bliver en del af elevernes læringspotentiale.
Det er en måde at bearbejde litteraturen – når man finder den rette plads og den rette plads til dramatiseringer, at grupperne finder deres egen plads og kan arbejde adskilt og med forskellige måder. Det bliver en bedre litteraturdiskussion, når eleverne selv har arbejdet med at analysere bogen for at kunne dramatisere den.
Det er en måde at bearbejde litteraturen – når man finder den rette plads og den rette plads til dramatiseringer, at grupperne finder deres egen plads og kan arbejde adskilt og med forskellige måder. Det bliver en bedre litteraturdiskussion, når eleverne selv har arbejdet med at analysere bogen for at kunne dramatisere den.
Bogreferater kan med fordel laves med drama, hvor man er tvunget til at leve sig ind i en del af bogen – hvad vil vi vise ? hvad er det som det er der er vigtigt ? Ungdomsbøger er ofte knyttet til et landskab – strand, by eller lignende, og så kan man kører med eleverne til disse pladser og arbejde med at dramatisere scener fra bøgerne.
Astrid Lindgren:
Astrid Lindgren var en fantastisk utomhuspædagog. Hun giver ikke meget for skoler og lærere, men når hun beskriver skolevejen, hvor man hopper i diget, kravler i træer etc HER lærer børnene noget – ikke I skolen, men på vej TIL skole. Hun skriver om en kulturarv med landbrugssamfundet, og de små røde huse i Sverige er gode rammer at arbejde med sådanne ting i.
Astrid Lindgren og J J Rousseau:
- Ronja Røverdatter og Emilie
- Naturen fostrar og lærer
Den moralpåvirkning Astrid Lindgren har på Sverige er enorm, da alle har læst hende og de fleste set filmene – hun er kulturarv.
Arbejde med Ronja Røverdatter:
- Grådvarger og skumtrold, rumpnissar og skovhekse. (alle får roller – og ”personerne” mødes i skoven)
- Fest hos røverne (lave røvermad, lave danse, skrive digte, holde festen)
- Bjørnegrotten – hvordan gik det siden ? (til ældre børn: Birk og Ronja flytter hjemmefra til bjørnegrotten, det går fint om sommeren, men så bliver det høst, og der lægges pres på Ronja for at hun skal komme hjem. Men Mattis (Ronjas far) har sagt ”om du er tilsammens med Birk, så er du inte mit barn mere”. Mattis kommer ud i grotten for at få Ronja med hjem – men Ronja har lovet Birk aldrig at svigte ham … dette her spiller eleverne i grupper, og skal selv finde løsninger, det giver gode diskussioner blandt de store elever, særligt blandt indvandrerbørn. Der findes så mange løsninger på det)
- Vems er skogen ? (hvem ejer skoven) ”Dette er mine ræve” siger Ronja, og Birk siger: ”Skoven er sin egen”. Diskussioner: Hvis er skoven – er det myrernes ? Eller os der har lavet et ildsted her ? God indgang til at tale om litteratur og miljøbeskyttelse. Undersøgelser viser, at børn som har været meget i naturen holder mere af naturen og passer bedre på den.
Tips og ideer:
- Runer, lav din egen runesten i gips, hvad er så vigtigt at det skal bevares i eftertiden ? (feks HVEM lavede denne sten ?). stenen kan males
- Stednavne, hvad hedder dette, hvorfor hedder det dette ? gode kort navngiver mange steder. Man kan selv navngive steder omkring sin egen økobase – hvad skal stien hedde ? hvorfor skal den hedde det ? hvad skal stedet hvor vi lave ild hedde ?
- Øen. Lav jeres eget samfund. Hvordan bliver det demokratisk, holdbart etc. Børnene skal selv præsentere samfundet – evt hvis der er internationalt besøg på engelsk. Man kan stille flere spørgsmål- nu kommer der feks flygtninge til ? hvad om vandet stiger (klimaet forandres) ?
- Sproget findes overalt – beret, beskriv, digt ! Alt det du gør er sprog, se film, læse bøger, spille dataspil…
Yderligere litteratur:
Peter Gardenfors: ”Tankens Vindinger” (kringelkroge) beskriver i historisk tid op til nu kommunikationens udvikling.
Serien ”Lære inn uta”: engelsk og matematik – en serie af bøger med håndfaste praktiske eksempler på undervisning ude.
Antalogi ”Utomhus kom kunnskabskilde” red Anders Sczcespanski et al.
Serien ”Lære inn uta”: engelsk og matematik – en serie af bøger med håndfaste praktiske eksempler på undervisning ude.
Antalogi ”Utomhus kom kunnskabskilde” red Anders Sczcespanski et al.
Tom spørger: ”Findes der en iboende pædagogik i børn ?” Eva svarer: ” Ja… men ikke den samme. Feks grammatik er der nogen børn der elsker organiseret og systematisk undervisning.”.
Kulturarvs pædagogik .. at bygge en gårdsplads over 1000 år, at genskabe traditionelle læringsmiljøer.
Kulturarvs pædagogik .. at bygge en gårdsplads over 1000 år, at genskabe traditionelle læringsmiljøer.
Henrik Gretoft: vi har lavet et forløb hvor en klasse kommer ud på en økobase. Her lå kyssebær (?) nogle bær som hekse har dyppet i vievand, dem skal man bære under armen hvis man vil kysses …. Så finder man noget frem til den næste klasse, feks et par kæmpebukser, den næste kan fabulere om.
3. Udeskoledefinition ved Malene Bendix
På det allerførste møde i Udeskolenet blev det ønsket at vi lavede en fælles definition af hvad Udeskole er. Det er vigtigt, at vi ved hvad vi taler om i Danmark, når vi taler om Udeskole. Det kan give større gennemslagskraft i forhold til politisk og praktisk arbejde
Diskussion i grupper af de to udsendte oplæg – Malene Bendix har samlet 6 definitioner fra hele norden, og ”Studiegruppen” har arbejdet med et forslag ud fra praktiske erfaringer, tekster og diskussioner.
Det vi er midt i er en proces, der helst skal forankres i os alle sammen, så vi får en demokratisk proces.
Peter Bentsen gjorde opmærksom på, at definitioner kan være for mange forskellige ting, når man forsker må man lave en meget stram … men er det det vi er interesseret i ? Eller er det en mere åben, men samtidig argumenterende definition, der skal bruges til at overbevise kommuner og beslutningstagere. Eller er det en personlig pædagogik, som den enkelte lærer selv udfører i praksis.
Henrik Gretoft: Vi skal passe på at det ikke alene bliver naturens rum, det kan styrke udeskoletanken ved at inddrage alle fag og mange rum.
Malene Bendix forbereder et gruppearbejde om definitionen. I bordgrupper diskuterer netværkets deltagere de forskellige definitioner. Hver gruppe vælger en tovholder, som kan bringe gruppens definitioner med til endnu et gruppearbejde, som skal samle gruppernes arbejde med definitionen om eftermiddagen.
4. Netværk
Hvilke undernetværk kunne det være relevant at lave ?
Lars Hansen, seminarielærer i Ollerup:
Netværk for lærerseminarielærere – hvordan bliver udeskole en del af læreruddannelsen
Netværk for Fynboer til fælles kursus (efteruddannelsesudbud), feks sammen med amtscentre
Netværk for lærerseminarielærere – hvordan bliver udeskole en del af læreruddannelsen
Netværk for Fynboer til fælles kursus (efteruddannelsesudbud), feks sammen med amtscentre
Tor Hjarlsen, ”Red Barnet”:
Netværk om socialt udsatte børn, eller børn med indlæringsvanskeligheder.
Netværk om socialt udsatte børn, eller børn med indlæringsvanskeligheder.
Marianne Hald, naturskoleleder Mariager Fjord kommune:
Fremme og udbrede af udeskole i kommunerne – forbindelse ud til lærerne og efteruddannelse af lærerne.
Fremme og udbrede af udeskole i kommunerne – forbindelse ud til lærerne og efteruddannelse af lærerne.
Praksisnetværk. Anne Mette Kåe vil gerne mødes med nogen der arbejder med udeskole og sprog, litteratur, dvs udvikling af praksis. Og videndeling i forbindelse med efteruddannelseskurser. Netværk for formidling af praksis.
Svend fra Rudesdal lilleskole vil gerne have praktikanter fra lærerseminarierne.
Kunne man lave et ”katalog” over de, der har noget på hjerte, på www.udeskole.dk ? (Malene Bendix kigger på det).
Bjarne, tidligere Rask Mølle skole, nu Bøgeskov skole Fredericia, arbejder med alle fag. Vil gerne med i praksisudviklingsnetværk.
Der blev lavet 5 grupper.
- Læreruddannelse
- Lokalt netværk Fyn
- Børn med særlige behov
- Kommunal (implementering, fremme og udbrede)
-
Udvikling af praksis
5. Netværksdannelse, gruppeinddeling og praktiske aktivteter
På baggrund af Belbins 9 roller i en gruppe, vi udfylder 2 krydser. Hvilke kompetencer har eller mangler de enkelte netværk ? Vi prøver via en øvelse:
Udeværksteder.
Øvelser i marken – tænde bål, få en bilslange over en pind – man kan kun gennemføre hvis man kan arbejde sammen, og vi finder ud af om vi mangler nogen i gruppen.
Øvelse 2: brænd en snor over der er spændt ud over hankene på en gryde.
Herefter analyse af de forskellige teamroller.
Arbejdet fortsatte i netværksgrupperne.
6. Tre korte oplæg
- Udeskole i praksis, ved Anne Mette Kaae Petersen (ppt på skolekomkonference)
- Udeskole på lærerseminarium, ved Karen Barfod, Nørre Nissum Seminarium (ppt på skolekomkonference)
- Udeskole i en kommune, ved Henrik Gretoft, Københavns Kommune (i KBH er der 70 naturklasser)
Henrik Gretofts oplæg:
Hvad skal der til for at en skole bliver en udeskoleskole ?
- Ledelsesmæssig opbakning
- Sikre at hele skolens personale får en viden om udeskole
- Skolen udvikler en rammeplan for, hvordan skolen vil udvikle sin udeskolepraksis og profil
- Minimum 2 lærere kommer på et 30 timers udeskolekursus
- Skolen etablerer minimum 2 udeklasser
Støtte fra centralforvaltningen (kommunens centralforvaltning), politikere, forskere, etc
- Samlet udeskolekoncept med lokale udviklingsmuligheder
- Konceptknager
o Udeklasser, naturklasser, kulturklasser
- Konsulentbistand
- 30 timers kursus
- Tilbud om korte kurser (feks på økobaser)
- Natur- og miljøskoler
- Evaluering
- Evt samarbejdspartnere (landbrugsraadet, virksomheder, etc)
- Vejledning, udeskole.dk, mm
KBH kommune definerer 3 typer af udeklasser::
Udeklasse (natur og kultur):
- Ude minimum 30 dage /år
- Udeundervisning integreres med anden undervisning
- Lærerne deltager i kursus
- Udeundervisning indtænkt i årsplaner og fordelt over hele året
Naturklasser (naturen)
- Kulturklasser (kulturmiljøet som læringsrum)
Udeskolekultur på en skole (defineres af KBH kommune):
- Står i stillingsopslag
- Leder deltager i forældremøder
- Fleksibelt planlægning
- Gennemtænkt samlet skemalægning
- Agitator og talerør, minimum to lærere med gennemslagskraft heraf må kun én være ildsjæl
- Indskrive udeskole i skolens læseplaner
-
Lederen skal melde klart ud i forhold til rammer og struktur så den enkelte lærer kan koncentere sig om at undervise.
7. Workshops
Der arbejdes i workshops.
Enkelte tovholdere laver selv referat.
Enkelte tovholdere laver selv referat.
8. Næste møde
1. april i Esbjerg, på Myrthuegaard
Dorte Vind, pædagogisk konsulent fra Esbjerg Kommune er tovholder. Styregruppen hjælper til.
Hvordan tænker vi undernetværkene ind i forhold til næste møde i UdeskoleNet ? Anne Mette Kåe: De små netværk mødes til de store møder.
Dorte Vind, pædagogisk konsulent fra Esbjerg Kommune er tovholder. Styregruppen hjælper til.
Hvordan tænker vi undernetværkene ind i forhold til næste møde i UdeskoleNet ? Anne Mette Kåe: De små netværk mødes til de store møder.
Næste møde gerne i oktober (Jelling), andre møder ikke i påsken.
Adresseliste og præsentationsrunde efterlyses, opdatere den liste fra Skive.
Referent: Karen Barfod, CVU MidtVest
Deltagerliste
- Lars Hansen, Den frie Lærerskole
- Søren Rask Jessen, naturvejleder Lindet Statsskovdistrikt Stensbækvej 29
- Bjarne Christensen, lærer
- Peter Lawaetz, naturvejleder Kalvebod Naturskole
- Sven Jakobsen, skoleleder Rudersdal Lilleskole Vejlesøvej 40B
- Asta Israelsen, naturvejleder Skovbo Naturskole
- Dorte Vind, konsulent Esbjerg Skolevæsen, Pædagogisk Udvikling
- Michael Brinch, lærer
- Eva Gøtzsche, lærer på Værebro Skole
- Marianne Hald, naturvejleder Mariagerfjord Kommune Vestergade 34
- Peter Løn Sørensen, naturvejleder
- Anne Julie Jensby, Bøgeskov Skole
- Pernille Tygstrup, lærer Værebro Skole
- Sus Melander, lærer Værebro Skole
- Nina Sestoft, naturvejleder i Kolding Kommune
- unavngivet person fra Spurvelundsskolen
- Henrik Gretoft, souschef KBH Kommune
- Tor Hjarlsen
- Malene Bendix, Skoven i Skolen
- Marianne Sylvest, KBH Kommune
- Erik Mygind, KBH Universitet
- Poul Hjulmann, Friluftsraadet
- Rasmus Østerbye
- Claus Langergaard, styregruppen
- Dieter Toftgaard, styregruppen
- Charlotte Drud, KBH kommune
- Jaris, naturvejleder, Kalvebod naturskole
- naturvejleder, Kalvebod naturskole
Kolofon
Referent: Karen Barfod.
Foto: Frank Juel.
