Se her hvordan du bager pandekager med brombærfyld i skoven.

Lidt om amerikanske pandekager
Amerikanske pandekager er gode at servere en kølig efterårsdag, når I har arbejdet i skoven. De har form som store frikadeller og smager godt med syltetøj til. Du kan også spise dem som de er.
Sådan gør du
- Tænd bålet.
- Bland alle ingredienser og rør det godt sammen. Dejen bliver meget tykkere end til almindelige pandekager.
- Så skal pandekagerne steges. Hæld ca. 2 spsk fulde olie på panden. Tag en klat dej og læg den på panden. Fortsæt til panden er fyldt op.
- De amerikanske pandekager steges på begge sider til de er gyldenbrune.
- Server dem med f.eks. syltetøj.
God appetit.
Hvem, hvad, hvor
Grej
Til 40 personer skal du bruge:
- 1 l tykmælk
- 1 l letmælk
- 2 l mel
- ½ kg brun farin
- 6 æg
- 3 spsk bagepulver
- 3 spsk vanilla
- evt. stødte nelliker, kardemomme eller kanel
- olie til stegning
- syltetøj, ahornsirup eller nutella
- stor skål
- grydeske
- spiseske
- stor bålplade eller pande
- suppeske eller kop
Tid
2 timer til at lave bål, bage og spise pandekagerne.
Undervisningsmål
Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.
Kolofon
Opskrift af Kåre Ravnskov.
Foto: Eva Skytte.