August

Her kan du læse om august og finde ideer til ude-undervisning og aktiviteter i naturen i august.

I august måned er sommeren fuldt udfoldet - og der er masser at se på og undersøge. Foto: Frank Juel, udeskolelærer på Hammerum skole.

Her kan du læse lidt om, hvad der sker i skoven i august måned - og finde ideer til planlægning af ude-undervisning om sommeren. Klik på den hovedgruppe, som interesserer dig. 

(Vær opmærksom på, at vi kun har plads til et lille udvalg af ideer - og at en del af dem kan bruges i flere måneder. Du kan søge og finde mange flere i Aktiviteter og Undervisningsforløb + via den overordnede søgning).
 

Lidt om august

August måned er opkaldt efter den romerske kejser Augustus, der levede fra år 63 f. Kr. til år 14. e. Kr. I den gamle danske kalender hed den meget passende høstmåned.
 
Vejr - normalt
Normal temperatur: 15,7 grader
Nedbør: 71 mm
Soltimer: 186 
 
Lys
Den 1. august står solen op klokken 5.18 og går ned klokken 21.13.
Den 31. august står solen op klokken 6.15 - og går ned klokken 20.04.
Hvor meget er dagen blevet kortere?
 
Kilde til vejr og lys: Naturkalenderen.
 

Skoven i august

August er sommerens sidste måned - og ofte også den varmeste. Vi får sol, regn og frodighed - skoven står i fuldt flor og bær og frugter modnes. Skovtræernes frugter og frø vokser i størrelse. I skoven, bækken, søen og havet - overalt myldrer der af liv - og det er oplagt at udforske det lige hvor det er - i naturen.
 
I august er det slut med de lyse nætter - men samtidig lunt og godt at sove under åben himmel. Nu er det tid at se stjerneskud. I havet er der også stjerner. Det er morild - små mikroorganismer der lyser ved berøring. Du kan se dem når du kaster en sten, ror i en båd - eller svømmer i havet om natten. 
 
Lidt mere om skoven i august Link til ideer og aktiviteter
Det er muligt at låne en skoleskov af en skovejer - dvs. et 3 - 5 hektar stort område, som skolen kan bruge som grønt klasseværelse - og som elever og lærere kan lære at kende over året og årene. En af skolens klasser kan etablere skoleskoven. 
 
Når et nyt skoleår starter, er det godt at lave sig en naturdagbog til notater og tegninger. Min egen skovdagbog
Hvis I gerne vil plante træer med Børn og Træer i efteråret, skal I finde træer og et sted at plante. Kontakt det lokale statsskovdistrikt, kommunen - eller en privat skovejer - og hør om de kan hjælpe jer.
Der er rejer på det lave vand i fjord og hav. Roskilderejer og hesterejer. Fang dem med en rejehov eller et net med lige kant. Kig på deres adfærd i en spand, skyl dem – og kog dem i en gryde vand over bål eller på et stormkøkken.  
I august står skoven i fuldt flor. I kan undersøge og sammenligne forskellige skovtyper - og undersøg livet og den biologiske mangfoldighed med udgangspunkt i planterne.
Det er let at lære når man har det sjovt. Lav huskespil med blade, blomster, fjer - og alt muligt andet der er værd at lære at kende. Huskespil med blade
Hvis du finder et dødt dyr, og gerne vil have skelettet, er der forskellige måder at få dyret nedbrudt.
I august måned kan I samle urter og tørre dem til te, duftposer, sololie, fodbad og meget andet. For at tørre urterne, kan I fjerne de blade der sidder på stilkene og lægge blomsternes hoveder tæt sammen i en halvkugle. Bind stilkene sammen med sejlgarn - og hæng buketter med hovedet nedad et mørkt og luftigt sted.
 
Kig i plantekalenderen her og se hvilke urter og frugter der kan plukkes hvornår. Og læs mere om hvorfor og hvordan planterne spreder deres frugter.
 
 
 
 
 
 
Korsedderkoppen sætter sine hjulspind overalt. Føl på spindet med fingeren - spiraltrådene er klæbrige. Det er her byttet sidder fast. Edderkoppespind
Sikkesikkesik. I august kan vi for alvor høre græshopperne synge. Om aftenen og om natten er det løvgræshopperne der sikker og sakker ved at gnide forvingerne mod hinanden. De er rovdyr - og I kan kende dem på at deres følehorn er længere end kroppen. Om dagen synger markgrøshopperne ved at gnide bagbenenes lår mod dækvingerne. I kan kende dem på deres korte følehorn.
 
Prøv om I kan fange græshopperne i hule hænder i græsset og kigge på dem. I skal være hurtige. I kan lære græshopperne at kende med smådyrsbog og cd med lyde.
Krible-krable
Det kribler og krabler af alle mulige smådyr i skovbunden og i og omkring træet. Der er nedbrydere, planteædere og rovdyr. Fang dem, lær dem at kende – og lav kapløb med smådyr. I kan lave jeres egen insektsuger - og arbejde med små dyr i mange forskellige fag og på mange klassetrin.
Rønnebærrene er modne. De ligner bittesmå orange æbler - og er også i familie med æblerne. Lav rønnebærgele og tør dem som perler på snore til fuglefoder.
Nu blomstrer hedelyng - og farver den grønbrune hede lilla. De små blomster bliver bestøvet af honningbier. Lyngfrø er små og kan bevare spireevnen i 100 år. Drag ud på heden og flet lyngkranse.  
Mirabeller er der masser af. Lav mirabellesaft og mirabellesyltetøj.
Hos humlebierne er hanner og nye dronninger blevet udklækket. De parrer sig – og de nye dronninger går i hi for vinteren. Hanner og arbejdere dør.
 
Sidder man ude med noget sødt, vil der tit komme hvepse, her sidst på sommeren. Det er arbejderhvepse uden arbejde. Boet er opløst. Dronningen har fundet sig et sted at overvintre – og arbejderne skal nu bare overleve, til de dør af kulde.
 
I slutningen af august forlader den lille brune nattergal landet og trækker til sit vinterkvarter i tropisk Østafrika. Fuglekikkert og fuglebog
Det er stadig sommer - og selvom de lyse nætter er ved at være forbi, er det oplagt at arbejde med engelsk i skoven - f.eks. ved at instudere og opføre Shakespeares teaterstykke "En skærsommernats drøm" på engelsk i skoven. En skærsommernats drøm
Dagen er lun og lang. Tag på lejrtur én eller to dage med klassen og lær at overleve om dagen - og se stjerneskud i augustnatten.
 
 

Skovbrug i august

Der skal stadig holdes rent for ukrudt i de områder der er blevet plantet til med nye træer i foråret. Det gør skovarbejderen med le, buskrydder eller sprøjtning.
 
I august begynder man også at rydde plantepladser til de træer der skal plantes i efteråret.
 
Grantræer fældes med skovningsmaskiner. 
 
Lidt mere om skovbrug i august Link til ideer og aktiviteter
Hvad sker der i skoven i løbet af året? Besøg en skovarbejder og lav interview med ham om hans arbejde i skoven året rundt. Besøg en skovarbejder
Bøg, eg, ask, el. De forskellige skovtræer vokser bedst på forskellig jordbund. Undersøg skovbundens profiler med de ældre elever. Skovbunden
I kan arbejde med dagenes, ugernes og månedernes navne - og lav jeres egen skovkalender om det der sker i naturen og i skovbruget i løbet af uger, måneder, år. Skovkalender
   
 
 

Jagt i august

August er den sidste sommermåned - og den sidste måned før jagten går ind på en del af de jagtbare arter. 
 
Lidt mere om jagt i august
Link til ideer og aktiviteter
Om en måned - 1. september - går jagten ind for en række arter. Klassen har mulighed for at komme med på jagt i jagtsæsonen (mest efterår og vinter) - og for at arbejde med jagt i alle fag. Skoven i Skolen har i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og Tolvmandssektionen udviklet et undervisningsmateriale om jagt for mellemtrinnet, der består af:
 
a. "På jagt med Skoven i Skolen" - et kerneforløb, hvor klassen kommer med på jagt. Til kerneforløbet er knyttet en lang række kopiark til forberedelse og bearbejdelse af jagten. Øverst i kerneforløbet finder du link til hele jagt-materialet - og overblik.
 
b. Et fagligt forløb for hvert af mellemtrinnets fag, der har jagt som tema - og som kan kobles på kerneforløbet. Se kolonne til højre.
 
c. En række leksikonartikler om jagt og jagtbare arter.
 
d. En række jagtaktiviteter.
På jagt med SiS
I kan læse om de arter der må jages i Danmark i Leksikon.
I kan også læse om en masse andre dyr og fugle. Søg på dem.
Nogle jægere anlægger en kunstig rævegrav på deres jagtområde. Måske kan klassen få lov at være med.
 
Det er sjovt og du kan lære en masse om ræven, ved at hjælpe med at grave en kunstig rævegrav. Den skal nemlig laves rigtigt, ellers vil ræven ikke flytte ind. Det er også hårdt arbejde. Der skal flyttes meget jord.
 
Jægeren køber betonrør, der er specielt lavet til rævegange. Selve rævens soveværelse, som jægerne kalder kedlen, er et stort brøndrør, som gangrørene går ind i. Kedlen skal helst ligge højere end gangrørene, så der ikke kan løbe vand ind i rævens soveværelse.
 
En ræven skal jo helst have flere udgange - så der skal gå flere gangrør ud fra kedlen - og så skal der være en stor dynge jord foran indgangen til graven, så vinden ikke kan trække gennem graven.
I august er det dejligt at fiske...  Skær en fiskestang
...og hente muslinger, rejer og krabber i havet til at spise.
 
På pæle og sten og på havbunden sidder blåmuslinger i klynger og filtrerer vandet for planktor. De smager mægtig godt - men før I kan spise dem, skal I lade dem gå i rent saltvand i et døgn. Kog dem derpå med salt, løg og citron i 7 minutter - og spis dem lige af skallen.
 
Med rejenet og hestehov kan I fange hesterejer og roskilderejer på det lave vand i fjordene. Kig først på dem i en spand. Og kog dem så i en gryde over bål med salt. Ammenam.
 
I juni, juli og august fælder mange gæs, svømmeænder og dykænder deres svingfjer. I de 4 - 6 uger det varer, kan de ikke flyve. Så samler de sig i fjorde og søer og snadre og spiser, mens de venter på at få flyvefærdigheden tilbage. Måger og mange andre fugle skifter deres svingfjer lidt efter lidt - og de kan flyve i hele fældeperioden.
 
I kan iagttage fuglene, som de ligger på vandet. I skal bruge en fuglebog og en fuglekikkert.
 
Tider for fældning af svingfjer:
- Grågås: juni - midt juli
- Svømmeænder: slut juni - midt august
- Dykænder: juli - oktober
I august måned kommer rådyret i brunst - og så kan du være heldig at se dem helt tæt på.
 
I starten jager bukken råen vildt afsted - og som brunsten skrider frem, får han lov at komme tættere og tættere på, indtil hun er helt klar til at parre sig. Lige før parringen går råen rundt og rundt med bukken lige efter sig, så græsset bliver slidt helt ned i en ring. Det kalder man en "heksering".
 
Bukken og råen parrer sig i en dag eller to - og skilles så. Mens han jager råen ser de dig ikke, hvis du står helt stille.

 

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov, Åbent land, Kyst og hav, Sø og å
Årstid:Sommer

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix. 
 
Foto: Frank Juel.
 
Tak til:
Søren Fodgaard, redaktør for Månedsmagasinet Skoven ved Dansk Skovforening, for skovbrugsfaglig bistand.
 
Søren Risborg, jæger og naturvejleder ved Naturskolen i Rold Skov, for jagtfaglig bistand.