Børn og Jagt

En klog bog om formidling af jagt for børn.
Forsiden af bogen "Børn og jagt".

Anmeldelse

Dansk Jægerforbund og Jagtforlaget har udgivet en fin bog om formidling af jagt og natur for børn. Formålet med bogen er at give moderne, urbaniserede børn direkte indsigt i og jagtens væsen og en forståelse for jægerens virke, for at i mødekomme fordomme der bygger på fornemmelser mere end viden.
 
”Børn og Jagt” henvender sig til jægere, skovfolk, landmænd og naturformidlere og indeholder alt hvad en jæger behøver for at formidle jagt for børn. I et letlæst sprog gennemgår forfatterne jagtpædagogik, natursyn, formidlingsteknik og et væld af konkrete ideer til jagtdage og jagtaktiviteter hvor børn arbejder direkte med jagt og bytte. Alt er grundigt beskrevet og bogen oser af solid erfaring og lyst til at give den videre. En klog bog – reflekteret og med spændende overvejelser om jagt, formidling, børn og etik. En vigtig del af bogen er illustrative farvefotos.
 
Forfatterne er begge jægere og har lang tids erfaring med formidling af jagt for børn.
 

Bestilles hos

Hos boghandlere eller direkte hos Jagtforlaget. Bogen kan bestilles på www.vildt-jagt.dk.