Besøg en skovarbejder

Besøg en skov - og lav interview med en skovarbejder om hans arbejde i skoven året rundt.

Besøg en skovarbejder.

Formål

  • at eleverne arbejder med at indhente oplysninger og data, som behandles på forskellige måder, bl.a. ved at anvende tal og beskrive størrelser ved måling
  • at eleverne anvender enkle diagrammer til at beskrive iagttagelser og undersøgelser
  • at eleverne bruger klokken og måneders navne
     

Forberedelse

Aftale
Kontakt det lokale skovdistrikt og lav en aftale om et besøg i skoven, hvor en skovarbejder (evt. skovfogeden) stiller sig til rådighed ca. 2 timer.

Besøget skal foregå ude i skoven og gerne på en tur rundt, så klassen selv kan iagttage de konkrete forhold som omtales, bl.a. de forskellige træarter. Det vil desuden ikke være ringe, hvis klassen i sæsonen er så heldige at overvære et træ blive fældet.

Spørg om klassen i forvejen kan få et kort over skoven. Husk at aftale præcist mødested og tidspunkt.

Forbered klassen
Tal med klassen om skoven og lad eleverne fortælle om det arbejde, som de mener der udføres i skoven. Lad eleverne formulere spørgsmål, som kategoriseres og skrives op på tavlen.

I kommer måske ind på:

  • Årets gang. Hvad sker der året rundt? Hvordan er et typisk år for en skovarbejder? Forbered et skema til notering for hver måned af den/de vigtigste arbejdsopgaver. Hvor meget tid bruges der på de enkelte hovedopgaver (f.eks. antal uger)?
     
  • Hvordan går en almindelig arbejdsdag for skovarbejderen? Forbered et skema til notering af f.eks:
    • Hvornår starter og slutter arbejdsdagen?
    • Hvad laver skovarbejderen i løbet af en typisk arbejdsdag? (Vælg f.eks. foregående dag og lav en grov inddeling af dagens opgaver med klokkeslæt).
    • Hvor mange skovarbejdere arbejder der i skoven?
    • Hvor mange skovarbejdere er kvinder og hvor mange er mænd?
    • Hvor mange træer kan en skovarbejder fælde om dagen?
    • Hvor mange madder spiser skovarbejderen til frokost?
    • …?
       
  • Den lokale skov. Forbered et skema til notering af f.eks.
    • Hvilken slags træer dyrker man i skoven?
    • Hvilken slags træer er der flest af?
    • Hvorfor netop disse træarter?
    • Hvor gamle er de forskellige slags træer, når de bliver fældet?
    • Hvor høje er de så?
    • Hvad sker der med træet, når det er fældet og ligger på skovbunden?
    • Hvor stor en brændestabel kan et træ blive til?
    • Hvem køber træet fra skoven?
    • Hvad bruger køberne træet fra skoven til?
    • Hvad skal der være på området, når træerne er fældet?
    • Er der mange dyr i skoven? Hvilke …?
    • …?
Grupper
Inddel eleverne i grupper. Hver gruppe skal være ansvarlig for ét interview-ark. I grupperne organiserer de sig selv – men alle elever i gruppen skal være med til at stille spørgsmål til skovarbejderen. Derfor skal de fordele spørgsmålene imellem sig inden I tager af sted. Alle i gruppen skal også være med til at notere ned, hvad der bliver svaret – med tegning, tal og/eller skrift.
 

Sådan gør du

Det er vigtigt, at du og klassen har forberedt besøget godt, og fået udarbejdet nogle brugbare interview-ark som eleverne kan forstå og bruge.

Skovtur og spørgsmål
Efter at I har mødt og hilst på skovarbejderen, kan det være en god idé at de enkelte elevgrupper kort orienterer ham om deres spørgsmål. Så kan I bedre finde ud af, hvornår det vil være praktisk at få svar – på rundturen eller bagefter. Husk også at få stillet alle de gode spørgsmål, som I ikke havde tænkt på i forvejen. Få også disse oplysninger noteret ned.

Bearbejdning på skolen
Tilbage på skolen skal de indsamlede oplysninger bearbejdes. F.eks. kan eleverne arbejde med følgende for at strukturere og skabe overblik:

  • Årets gang:
    De forskellige hovedopgaver får hver sin farve, der markeres på et skema med månedernes navne (hvornår sker hvad?). Eleverne kan også anskueliggøre tidsforbruget af hovedopgaverne i et søjlediagram.
  • Arbejdsdagen:
    Hvor lang er arbejdsdagen? Hvor mange træer fælder alle skovarbejderne om dagen? Hvor mange træer bliver der i alt fældet om vinteren (ca.)? Hvor mange madder spiser eleverne i en gruppe om dagen? Sammenlign med skovarbejderens madpakke. Osv. Drøft hvordan de forskellige data kan anskueliggøres, hvis andre skal informeres om jeres arbejde.
  • Den lokale skov:
    Kopier skovkortet og giv områderne farve efter den dyrkede træart. Hvis det er relevant kan eleverne også på plancher anskueliggøre f.eks. 1) antallet af forskellige træarter, 2) de forskellige formål, som træet bruges til …
Besøg de steder, hvor I har været i skoven, på en anden årstid. Hvad er anderledes nu…?
 

Baggrund

Hvem arbejer i skoven
I skoven arbejder normalt tre grupper af ansatte:

  • Skovrideren der er øverste leder for skovdistriktet.
  • Skovfogeder der leder det praktiske arbejde m.m.
  • Skovarbejdere som udfører det praktiske arbejde i skoven.

Årets gang i skoven
Der er i de senere år forandret en del i arbejdet i skoven. Mange arbejdsgange er blevet ændret på grund af indførelse af højteknologiske maskiner i driften af skoven, og antallet af medarbejdere er faldet. Derfor er grænserne mellem forskellige, årstidsbestemte arbejdsopgaver i mange tilfælde blevet udvisket.

Et typisk år i skoven kan dog forsøgsvis skitseres på følgende måde:

  • Vinter:
    Det er stadig oftest om vinteren, at træerne i skoven bliver fældet.
  • Forår:
    Om foråret plantes nye træer, arealer med pyntegrønt plejes, veje og stier i skoven vedligeholdes, og der ryddes op efter eventuelle storme.
  • Sommer:
    Om sommeren arbejder der f.eks. med gravning af grøfter, dræning, etablering og udbedring af hegn og veje samt evt. fældning af grantræer.
  • Efterår:
    Om efteråret gøres klar til evt. selvforyngelse, dvs. skovbunden ryddes og harves, der klippes pyntegrønt og fældes juletræer.

Skovtræer
Den typiske omdriftsalder for nogle danske skovtræer og % af skovarealet:

  • Bøg bliver typisk fældet, når de er 100-130 år. Træet dækker 17 procent af det danske skovareal.
  • Eg bliver typisk fældet, når de er 120-150 år. Træet dækker 7 procent af det danske skovareal.
  • Ask bliver typisk fældet, når de er 50-80 år. Træet dækker 2 procent af det danske skovareal. De seneste år har ask desværre blevet ramt af sygdommen askens toptørre, som gør at meget dansk ask er blevet fældet.
  • Ahorn (Ær) bliver typisk fældet, når de er 70-100 år. Træet dækker 2 procent af det danske skovareal.
  • Rødgran bliver typisk fældet, når de er 45-80 år. Træet dækker 33 procent af det danske skovareal.
  • Sitkagran bliver typisk fældet, når de er 50-70 år. Træet dækker 8 procent af det danske skovareal.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Matematik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov
Årstid:Vinter, Forår, Sommer, Efterår

Grej

  • Interview-ark
  • Blyanter
  • Evt. lille interview-båndoptager.

Tid

2 - 4 lektioner i skolen.
2 - 4 timer i skoven.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for matematik bliver sat ind her, når de nye Fælles M...

Relaterede Fælles Mål for matematik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter: Keld Nørgaard, naturvejleder og fagkonsulent.
Redaktør: Malene Bendix.
Tegning: Eva Wulff.

Kommentarer