Undersøg den biologiske mangfoldighed i forskellige skovtyper.

Lidt om forløbet
Formål
-
At eleverne arbejder med hypoteser omkring biodiversitet og lærer, hvordan man kan måle biodiversitet.
-
At eleverne får prøvet at identificere de mest almindelige arter af smådyr (eller planter) i forskellige naturtyper og lærer at anvende IT til databehandling og resultatpræsentation.
- At eleverne efter turen kan give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i det danske landskab og vurdere betydningen for den biologiske mangfoldighed.
Forberedelse i klassen
Man har defineret ordet sådan her i FN´s konventionen om biologisk mangfoldighed fra Rio konferencen i 1992:
- Først er det vigtigt at bevare mange forskellige arter af planter og dyr
- For hver art er der mange forskellige individer, der har forskellige gener. Det er vigtigt at bevare mange forskellige individer.
- Arterne lever sammen i økosystemer. For at bevare mange forskellige arter, må man også bevare så mange forskellige økosystemer som muligt.
- Lysåben ege eller askeskov med bundvegetation
- Overskygget bøgeskov uden bundvegetation
- Nåleskov
- Våd-skov med fx rødel eller asketræer
- Ellesump
-
Gammel-skov med dødt ved.
- Kornmark
- Våd eng
-
Tør eng
-
Hede
- Grøftekant
- Hegn
-
Have
-
Bræmme langs en å

Sådan gør du
-
Aktivitetsark 1: Registrer arter - og tæl dem op
-
Aktivitetsark 2: Beregn artsrigdom, dominans og diversitet
-
Aktivitetsark 3: Lokal diversitet og artsakkumulering
-
Aktivitetsark 4: Ø-bio-geografi og koloniseringseksperiment
-
Tænk
Bed før undersøgelsen eleverne om at gætte på, om artsdiversiteten på deres prøveflade er høj eller lav - og begrunde deres gæt. -
Afgrænsning af prøveflade
Introducer hver gruppe til den veldefinerede naturtype, som de skal arbejde i. Hvis det fx er den overskyggede bøgeskov, så indsamler de smådyr i hele området, men uden at bevæge sig ind i en anden naturtype.
(I kan også vælge at arbejde i et afmærket og opmålt undersøgelsesområde. Det gør elevernes undersøgelser mere sammenlignelige, men der er risiko for, at alt for få arter bliver registreret. Et område på 20 x 20 meter vil være nødvendigt i overskygget bøge- eller granskov. I lysåben egeskov med masser af bundvegetation vil 4 x 4 m være rigeligt.) -
Smådyrsjagt
Hver gruppe bruger præcis 1/2 time på at finde alle de arter af smådyr de kan på deres prøveflade. De kigger i græsset, ryster træerne over en dug, løfter på sten og træ på jorden, graver ned i jorden. Alt indfanget kræ lægges i fotobakker og glas med låg (med huller), så de ikke kan flygte. -
Optælling og registrering
Efter 1/2 times smådyrsjagt skal bytte gøres op i form af artslister. Eleverne bruger mindst 1/2 time på at sortere og bestemme arter - efter bedste evne og med hjælp fra opslagsbøger og bestemmelsesduge + bentællernøgle + lærer. De skal helst ned på artsniveau - dvs at fx "sommerfugl" er for grov en kategorisering. Hvis de ikke kan finde navnet, men kan se at arten er en anden, så skal de tælle den med, som fx "sommerfugl type A" og "sommerfugl type B". -
Bearbejdning
Eleverne bearbejder deres resultater ved at opgøre:
Antal arter på levestedet, Antal individer/art på levestedet, Hvilke individer dominerer?Hvorfor ser det sådan ud?
Saml klassen - og lad hver gruppe præsentere deres levested, artsliste og deres resultater. Diskuter, hvorfor biodiversiteten er forskellig på forskellige levesteder - og hvad der kan være årsagerne?Hvilken lokalitet havde den største diversitet – hvorfor mon?

-
Aktivitetsark 2
Hver gruppe beregner diversitetsindex for deres levested. Arket viser hvordan, og du kan downloade selve excelarket til at arbejde i her. Kan laves i felten - eller i klassen. -
Aktivitetsark 3
Hver gruppe får artslister fra alle levesteder - og laver en kurve som akkumulerer arterne. Med den undersøger eleverne, hvad det betyder for biodiversiteten, hvis levesteder forsvinder.


Baggrund
Hvem, hvad, hvor
Grej
- Indsamlingsgrej fx syltetøjsglas med låg, fotobakker
- Dug til at ryste grene over
- Spiseskeer til at grave med
- Termometer, ur
- Evt. markørpinde og snor
- Bestemmelsesdug, håndbøger fx ”Små dyr i skoven”
- Bentællernøglen og 7 måder at fange smådyr.
- Morten DD Hansens artikel om biodiversitet i bladet Naturvejleder (Læs gerne artiklen med eleverne. I kan også vælge at bruge dens metode).
Tid
Undervisningsmål
- Beskrive Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser (fælles med geografi).
- Forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed.
- Give eksempler på hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysik-kemiske forhold.
- Give eksempler og forklaringer på at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene (fælles med geografi).
- Give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer.
- Planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet.
- Videreudvikle og eksperimentere med anvendelsen af it-baserede hjælpemidler i arbejdet med og formidlingen af biologiske emner og problemstillinger i naturen og i laboratoriet.
- Give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data.
Kolofon
Forfatter og foto: Klaus Peter Brodersen, naturvejleder ved Rådvad Naturskole.
Redaktør: Malene Bendix
Materialet er en den af Skoven i Skolens delprojekt "Naturfag i Naturen", som er støttet af Aage V. Jensens Naturfond.