Her kan du læse om fuglenes sang - og hvorfor de synger. Lær huskeremser til forskellige fuglesange.
Kort beskrivelse
Eleverne arbejder med emnet fugle – ”Birds”. I klasseværelset læser og studerer de almindelige danske fugle, som de efterfølgende skal arbejde med udendørs. Med udgangspunkt i elevernes selvproducerede opgaver bearbejdes ordforrådet inden for emnet. I lærerens udgaver af lignende opgaver indblandes almindelige engelske fugle. Igennem observation og registrering kan eleverne forsøge at konkludere på, om der er forskel på almindelige fuglearter i Danmark og England.
Formål
Formålet med forløbet er at udvikle et ordforråd til et specifikt emne, her fugle, at lære almindelige danske fugle at kende, samt at dokumentere, ligheder og forskelle på almindelige danske og engelske fugle i have og skov.
Forberedelse
Inde:
• Indledningsvist arbejder eleverne på en ”KWL”. Her inddeler eleverne et A4-ark i tre dele. I den øverste del skriver eleverne ”K”, i den mellemste ”W” og i den nederste ”L”:
- "K" stands for what they already know about the topic (forarbejde)
- "W" stands for what they want to know about the topic (forarbejde)
- "L" stands for what they have learned about the topic (evaluering)
• Diskuter med klassen, hvad der gør en fugl anderledes end andre dyr. Skriv og tegn en liste over ord/dele, som en fugl består af på tavlen. Her er en skitse:
Hvad er hvad på en fugl - på dansk og engelsk.
Tegning: Eva Wulff.
- Hvilke fugle kender eleverne? Lav en brainstorm på tavlen med danske fuglenavne. Oversæt ved fælles hjælp disse til engelsk.
- Which species of birds do you know? What are these birds called in english? (blackbird, finch, blue tit, dove, magpie, robin etc.)
-
Eleverne finder billeder af ni typiske danske fugle og opretter et dokument med ni felter (se skabelon som kopiark), som skal fungere som en bingoplade. Ved hvert billede skrives også fuglens engelske navn. Disse printes ud i farver og lamineres. Eleverne arbejder her i grupper, så pladerne ikke bliver helt ens. I kan bruge artikler om fugle i Leksikon. Søg på ”fugle”, så kommer de. I kan også bruge www.fugleinfo.dk.
- Eleverne konstruerer også et skema til registrering af fugle (kopiark) for at finde ud af, hvilke der er hyppigst.
- Fuglearterne, som blev skrevet på tavlen, fordeles blandt eleverne, som undersøger arten og formulerer minimum fem sætninger om fuglens egenskaber på engelsk. www.fugleinfo.dk
- Der arbejdes med en udsagnsordsliste for fugle. Hvad er de danske ord for diverse bevægelser og gøremål? Hvad hedder disse udsagnsord i datid? Lav en liste.
-
Der findes ni udsagnsord om fugle, som igen skal bruges som bingoplade (se Skabelon ”Bird bingo”). What can a bird do? (sing, fly, flap, peck, drink, swim etc.) Der kan både arbejdes med verberne i nutid og datid.
Sådan gør du
Ude
Vis først eleverne, hvordan de bruger fuglekikkert og fuglebog.
Vis først eleverne, hvordan de bruger fuglekikkert og fuglebog.
I kan under hele forløbet tale så meget engelsk som muligt.
Ude skal eleverne i første omgang på fuglejagt. De går en fugletur to og to og finder sig et sted, hvor de kan sidde skjult. Her skal de sidde ganske stille og undersøge, hvilke fugle de kan finde med deres kikkert.
Når eleverne har øvet sig i at genkende fuglene arbejder de med følgende opgaver:
- Eleverne arbejder parvist med ”Bird spotter”. Eleverne kan gå sammen 3 – 4 par og spille mod hinanden. Hvor mange fugle kan de finde? Det kan være en fordel at sætte tid på, f.eks. 20 – 30 minutter. Hvem fik spottet flest fugle? Placer pladerne samlet, hvor læreren er, og hvor grupperne kan holde øje med, hvor langt de andre er. For at måtte placere en brik på en af fuglene skal de højt sige fuglens engelske navn.
- Eleverne arbejder med registrering af antal fugle. Hvor mange af de forskellige arter fik eleverne øje på i løbet af f.eks. 30 min.? (Brug kikkert).
- I arbejdet med de engelske ”fugle-verber” spiller eleverne enten parvist eller grupper mod hinanden om at finde fugle, som gør det, de har på deres bingoplade. Hvem får først pladen fuld? Igen placeres pladerne samlet, hvor læreren er, og hvor grupperne kan holde øje med, hvor langt de andre er. For at måtte placere en brik på et af verberne skal parret/holdet sige en sætning på engelsk, hvor verbet indgår. Dette kunne være: ”A bird flies”.
-
Læreren afslutter med to opgaver, som er identiske med dem, de selv har lavet. I lærerens udgave af ”Bird spotter” (kopiark) er der blandet almindelige engelske fugle ind i billederne. Tal med eleverne om det kan lade sig gøre at få bingo i Danmark? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Blåmejse - Blue tit.
Foto: Morten D. D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus.
Evaluering
Tal med eleverne om resultaterne af arbejdet udendørs – eventuelt - på engelsk. Denne aktivitet kan også delvist laves som CL-struktur ”Quiz og byt”.
Tal med eleverne om resultaterne af arbejdet udendørs – eventuelt - på engelsk. Denne aktivitet kan også delvist laves som CL-struktur ”Quiz og byt”.
Quiz og byt
Alle elever går på et fløjtesignal gå rundt mellem hinanden samtidig med, at de holder en hånd over hovedet. På næste fløjtesignal stopper de ved den klassekammerat, som står tættest ved. Når de har en at arbejde med tager de hånden ned. Læreren udvælger en af nedenstående opgaver og vælger, hvem der skal starte. Det kan f.eks. være den der er ældst, den der har længst hår, flest søskende mv. Efter et tidsinterval på f.eks. 30 sekunder fløjter læreren, og den anden elever fortæller. På et nyt fløjtesignal begynder aktiviteten igen, men denne gang er det eventuelt med en ny evaluerende opgave.
- Hvilke fugle så de?
- Hvor mange fugle registrerede de?
- Hvad gjorde fuglene?
- Hvorfor kunne de/kunne de ikke få bingo i lærerens udgave af ”Bird spotter”?
- Hvad har de lært om fugle i dette forløb (KLW)
Bearbejdning
Eleverne kan viderebearbejde dette emne ved f.eks. at arbejde videre med den fugleart, som de lavede et forarbejde på. Dette arbejde kan bruges til korte fremlæggelser på engelsk.
Bogfinke - Chaffinch.
Foto: Morten D. D. Hansen.
Hvem, hvad, hvor
Fag:Engelsk
Klasse:4. - 6. klasse
Sted:Skov, By og kultur, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår
Grej
- Kikkerter (gerne en kikkert til hvert par)
- Fuglebøger
- Artikel om fuglekikkert og fuglebog
- Laminerede opgaver (”Bird spotter”, ”Bird bingo”) + evt. ”lærerens tyggegummi” (klumper markerer afkrydsninger på bingopladen). Man kan også lægge pladen på jorden og bruge ting fra naturen til ”afkrydsning” f.eks. sten, kogler m.v.
- Kopier af elevernes egne opgaver + blyanter
- Evt. aktiviteten ”Lyt til fuglesang”
- Skabelon ”Bird spotter” (fuglearter) I skabelonen skrives de udvalgte fuglearters navne og der indsættes billeder af de tilhørende fugle.
- Skabelon skema til registrering af fugle "Bird watching"
- Skabelon ”Bird bingo” (udsagnsord om fugle). I skabelonen skrives de udvalgte verber og der tegnes til.
- www.fugleinfo.dk
Lærerens ark:
- Bird spotter (lærer)
- Bird bingo: (lærer)
Tid
Forberedelse inde: ca. 4 lektioner.
Udeskole: 4 lektioner – gerne en hel dag i skoven/naturen.
Undervisningsmål
Fælles mål for engelsk, som forløbet arbejder med:
anvende et cent...
Fælles mål for engelsk, som forløbet arbejder med:
- anvende et centralt ordforråd inden for udvalgte emner
- udtrykke sig spontant mundtligt, redegøre for informationer
- stille spørgsmål og udveksle informationer og synspunkter inden for centrale emner og situationer
- vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave
- foretage “ord til ord” opslag i en ordbog
- udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog
- tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler om især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse ved hjælp af verbernes former følges
- anvende elektroniske medier til informationssøgning
- fremlægge et forberedt emne
- drage sammenligninger mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur
Kolofon
Forfatter: Anne Hindkjær, Udefriskolen, anne@udefriskolen.dk
Foto: Morten D. D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus.
Redaktør: Malene Bendix
Forløbet er støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.
