Bladenes fordampning

Et nemt lille forsøg, der viser, at bladene mister vand ved fordampning.

Fordamper blade? Tegning: Eva Wulff.

Formål

  • At eleverne undersøger og forstår, hvorfor løvtræerne smider deres blade om efteråret.
     

Forberedelse

Grønne blade i børnehøjde
Forsøget skal laves mens bladene på træerne stadig er grønne. I kan lave forsøget i skoven, i en park, et hegn eller et træ ved skolen. Det er en fordel, at det er i nærheden af skolen, da træet skal besøges to dage i træk. Forsøget kan med fordel laves i forbindelse med forløbene "Bladenes farver" og "Kig på nål og løv".
 

Sådan gør du

Grupper
Eleverne kan lave forsøget parvis eller i mindre grupper.

Pose om blade
Træk plastikposen op omkring bladene på det yderste af en gren. Bind snoren stramt omkring posens åbning og grenen, så der ikke kan slippe luft ud af posen (se tegning øverst).

Lad nu posen sidde på grenen til næste dag, og undersøg den så. Den vanddamp som bladene har afgivet i løbet af døgnet, er nu fortættet på posens sider - og opsamlet i posen som flydende vand. Lad eleverne forklare, hvad der er kommet inde i posen, og lad dem overveje følgende spørgsmål:

  • Hvor tror de vandet kommer fra ?
  • Hvordan kommer vandet op i træet ?
  • Hvad sker der hvis træet ikke kan få vand nok ?
  • Kan træet få fat i vandet, hvis det er frosset til is nede i jorden ?

Vanddamp og løvfald
Spørgsmålene vil naturligt lede samtalen hen på løvfaldet om efteråret. En af grundene til at træerne taber deres blade om efteråret er nemlig, at de ville tørre ud hvis de ikke gjorde det. Se baggrund.
 

Baggrund

Blade og spalteåbninger
På undersiden af bladene sidder der nogle små huller, de såkaldte spalteåbninger. De er så små, at man næsten ikke kan se dem med det blotte øje. På nogle planter kan man se dem som små prikker. Bladet kan åbne og lukke spalteåbningerne. Det åbner dem, når det skal lave fotosyntese. Så kan kuldioxyd (CO2) sive ind i bladet gennem spalteåbningerne. Samtidig fungerer spateåbningerne som en slags svedkirtler for træet. Når spalteåbninger bliver åbnet for at optage kuldioxid, så slipper der samtidig vanddamp ud. Træet kan altså ikke lave fotosyntese, uden samtidig at lukke vanddamp ud - og det kan blive til mange liter på et døgn. De liter vand skal træet hente nede i jorden med sine rødder.

Men fordampningen er også god for træet. Det kan regulere bladenes temperatur ved aktivt at sende vanddamp ud gennem spalteåbningerne.

Hvorfor taber løvtræer deres blade om efteråret ?
Hvis træerne ikke hele tiden kan hente vand op fra jordbunden gennem rødderne, risikerer de at tørre ud. Risikoen for udtørring er stor om vinteren, hvor frost kan forhindre træerne i at optage vand. Det problem løser løvtræerne ved at smide bladene og gå i en slags hviletilstand. Uden blade er der næsten intet vandtab, og træerne undgår dermed faren for udtørring - eller frost-tørke, som man kalder det.

Nåletræer
Nåletræerne har løst dette problem på en anden måde. Deres blade er små og rullet sammen til nåle. Spalteåbningerne åbner kun lidt og er meget beskyttede. Så kan der ikke så let fordampe vand fra dem.

Sommertørke og løvfald
I varme lande, med sommertørke er det helt almindeligt at træerne taber deres blade om sommeren. Årsagen er den samme. Bladene får træet til at miste så meget vand, at det risikere at tørre ud. Derfor smider træerne bladene.

Fordampning
Eleverne vil måske undre sig over, hvorfor de normalt ikke kan se det vand, der kommer ud fra bladene. Forklaringen er, at det vand der kommer ud af bladene er vanddamp. Det bliver først synligt, når det bliver fortættet til vand på plastikposens blanke, kolde inderside.

Den nemmeste måde at forklare det for eleverne er at bruge deres egen udåndingsluft som eksempel. Der er masser af vanddamp i deres udåndingsluft, men den ser de først som en hvid tåge, når det bliver koldt om vinteren. De har sikkert også prøvet at ånde på en kold rude, og set hvordan der dannes små vanddråber på glasset. Det er faktisk det samme, der er sket inde i plastikposen. De kan jo prøve at puste ånde ind i den.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov, By og kultur, Åbent land
Årstid:Efterår

Grej

  • Klare plastikposer.
  • Små stykker snor.
  • Grene med friske blade i børnehøjde.

Tid

2 lektioner.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles...

Relaterede Fælles Mål for natur/teknik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter: Birger Furbo, Helsinge Realskole.

Redaktør: Malene Bendix.

Tegning: Eva Wulff.