Her kan du finde 12 ideer til matematik i uderummet, der tager udgangspunkt i kroppen.

Kort om ideen
Formål
Forberedelse
Sådan gør du
I mødes i skolegården, og I arbejder lidt med de brøker der findes i klassen. Feks stiller 2 piger og 2 drenge sig sammen. Det er brøken 2/4 er piger, som kan forkortes til 1/2. Det er en ægte brøk, som er numerisk mindre end 1.
I mindre grupper skal børnene nu selv finde på brøker, som de andre grupper skal gætte. F.eks. rækker alle 5 børn i gruppen hænderne frem, og kun 2 har vanter på (= 4/10 eller 2/5 har vanter på).
Så går børnene sammen to og to og de får et ark hver, de skal udfylde (find kopiark i højre margin).

Baggrund
I uderummet har eleverne mulighed for at prøve skolens fag af på virkeligheden, fordi det knytter elevernes teoretiske viden om brøker på noget meget konkret. Det gør det lettere at huske fagets indhold på den lange bane.
Hvem, hvad, hvor
Grej
- Kopiark 1. Kopier ét ark til to børn
- Blyanter
Tid
1-2 lektioner ude
Undervisningsmål
Relaterede Fælles Mål for matematik bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.
Kopiark
Kolofon
Forfatter: Niels Holm Poulsen, Naur Siir skole, niels.holm.poulsen1@skolekom.dk og Karen Barfod, University College VIA, ksba@viauc.dk
Foto: Karen Barfod.
Redaktør: Malene Bendix
Støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.