En spørgeskemaundersøgelse af, hvad grønne områder betyder for vores velbefindende.

Hvilken betydning har barndomsoplevelser i naturen for voksnes valg af naturen som udflugtssted og deres holdning til naturen?
Det er et interessant spørgsmål. I januar 2008 publicerede tre engelske forskere en artikel, som undersøger, hvad det betyder for voksnes valg af naturen som udflugtssted, at de har haft barndomsoplevelser i skov og natur. Via spørgeskemaer har de tre forskere undersøgt, hvor ofte voksne besøger naturen - og sat det i forhold til, hvor ofte de besøgte naturen, da de var børn.
Resultater
Deres data viser, at der er en stærk sammenhæng mellem mange barndomsbesøg - og det at vælge at bruge naturen ofte som voksen.
Omvendt viser undersøgelsen også, at hvis børn ikke besøger naturen, så er det ikke sandsynligt at de vil bruge den som voksne.
Data antyder også, at de psykiske og følelsesmæssige fordele af adgang til grønne områder reflekteres i barndomsoplevelser.
Artiklen diskuterer, hvilken betydning dette kan have for moderne børn, når de bliver voksne. Find selv den spændende artikel. Det koster dog penge at downloade den.
Hvem, hvad, hvor
Klasse:Lærere
Kolofon
Titel:
"The Childhood Factor. Adult Visits to green Places and the Significance of Childhood Experience"
Forfattere:
Catharine Ward Thompson, Edinburgh College of Art, Peter Aspinall, Heriot-Watt University og Alicia Montarzino, Heriot-Watt University.
Udgiver:
Envronment and Behavior, Vol. 40, No. 1, 111-143 (2008), SAGE Publications.
Anmeldelse:
Malene Bendix
Foto her:
Lasse Bak Sørensen