Den store stygge skov
Formål
- At eleverne får nogle litterære og sanselige oplevelser i forhold til emnet.
- At eleverne lærer om en anden betydning af skoven end den materielle.
-
At eleverne får en begyndende fornemmelse af symbolsproget og dets betydning.
Forberedelse
To fortællinger
Forud for forløbet læser du som lærer to fortællinger - og lærer dig dem, så du kan formidle dem i skoven for som fri fortælling. Fortællingerne er:
- Grimms eventyr "Rødhætte og ulven"
- Martin Andersen Nexøs myte "Ulven og fårene"
Find et sted i skoven, der egner sig til at opføre et udendørs drama. Det kan anbefales at finde en tæt nåleskov med blød bund og mørke.
Sådan gør du
Fortæl to historier
Uden yderligere forklaring får eleverne at vide, at de skal høre to forskellige historier, som efterfølgende fortælles i forlængelse af hinanden.
Når fortællingerne er afsluttet, taler du med klassen om, hvad der var fælles og forskelligt i de to historier. Hvem var de(n) gode - henholdsvis de(n) onde? Hvad var ulvens rolle?
Til sidst sætter du fokus på skoven. Tal med eleverne om, hvorfor de farlige eller uhyggelig ting netop skal foregå i en skov. Man kan eventuelt ridse en karakteristik af en skov op på tavlen. Lad efterfølgende eleverne fabulere over, hvordan en skov er, og om den kan opleves forskelligt alt efter hvad det er for en skov - hvornår man er der - og med hvem.
Forberedelse inde
På ekskursionsdagen får eleverne at vide, at de nu skal ud i en skov og lave de to fortællinger som teaterstykker. Del klassen op i mindre grupper á ca. 5 elever, således at hvert stykke kan blive vist i to udgaver. Inden afgang får hver gruppe et kvarter til at repetere historien og fordele rollerne.
Forberedelse af stykker ude
Ude i skoven tildeles hver gruppe en område af skoven, hvor de kan øve sig på deres stykke. Det skal være op til gruppernes egen fantasi at tolke historien og understøtte den med de tilgængelige materialer. Tidsrammen til øvefasen vil variere i forhold til klassens modenhed, men en god halv time kan være en god rettesnor.
Opfør stykker
Når grupperne er færdige med at øve sig kaldes alle hold sammen, hvorefter stykkerne vises enkeltvis, der hvor de er indøvet.
Når alle stykker er færdige samtales der om, hvordan det var at spille skuespil ude i skoven? Og hvordan det var at være i en af de farlige skove, som de to historier handler om? Var skoven nu så farlig/uhyggelig, som det er beskrevet i historierne, og hvad er forklaringen på at det eventuelt ikke forholder sig sådan?
Baggrund
Symboler
Arbejdet med symboler er et væsentligt emne i skolens religionsundervisning, fordi mennesket ud over sit materielle liv også har et åndeligt liv, som bl.a. består af sproglige -, nationale -, religiøse -, videnskabelige - og kunstneriske symboler. Symbolerne er en slags tegn, som står for noget andet end det, de er - og derved giver tilværelsen en dimension ud over det materielle.
Skoven som symbol
Religionshistorisk hører skoven til rækken af tærskel-symboler. At træde ind i skoven, er at begive sig ind i noget nyt og ukendt, som enten vil medfører farer og prøvelser eller indvielse til et nyt liv.
Traditionelt er skoven bolig for sjælen og det kvindelige, men den er også karakteriseret ved at være mørk og uhyggelig, hvorfor den nogen gange er dødens rige. Skoven er til, for at man kan trænge ind i den, afsløre dens hemmeligheder og få ny indsigt.
Litteratur
Rødhætte er let at finde.
"Ulven og fårene" af Martin Andersen Nexø er udkommet i "Bornholmernoveller" fra 1915 og genoptrykt i "Litterære arbejdsmønstre 2" (Gyldendal 1981).
