Didaktik - Idræt

Afsnit om idræt fra Arne N. Jordets undersøgelse af udeskolens didaktik fra 2003.

Udeskolebørn fra Bjedstrup skole går balancegang. Foto: Henrik Bjerg.

Idræt 

Kapitlet her er venligst udlånt fra "Lutvann-undersøkelsen, Delrapport 2". Det er skrevet til det norske fag Kroppsøving og tager udgangspunkt i det norske læreplanværk fra 1997 (L97) - men indholdet kan med et minimum af abstraktion overføres på det danske fag Idræt - og her er masser af inspiration at hente.
 
Kapitlet er inddelt i fem underafsnit. Klik på det du har lyst til at læse. 

L97 og idræt

Læreplanværket fremhæver, at skolen skal sørge for en fysisk aktiv skolehverdag, og begrunder bl.a. dette med, at børn i højere grad er fysisk inaktive i fritiden. Fysisk aktivitet anses også for at være væsentlig ud fra et læringssynspunkt. Planværket fremhæver dette perspektiv sådan:
 
"Børn lærer med alle sanser og ved at bruge kroppen aktivt. De skal derfor have rigelig tid til leg og til anden fysisk aktivitet gennem hele skoledagen, ikke bare i idrætstimerne og frikvartererne (L97, s. 263)
 
Dette føjer sig ind i rækken af klare formuleringer fra L97, som giver udeskolen klar legitimitet. Klarere kan det knap siges.
 
Planværket fremhæver også friluftslivet som et vigtigt indslag i norsk kultur og at skolen må bidrage til at stimulere børn og unge til fysisk aktivitet og til oplevelser i naturen. Planen operere med flere målområder:
  • Sansemotorik / Kropsbevidsthed og bevægelsesglæde
  • Jeg og de andre / Samarbejde og socialt samvær
  • Legekultur / Idræt og dans
  • Nærmiljø og Natur / Ud i naturen
Når lærerne planlægger og reflekterer over kropsøvningsfaget i udeskole, tager de i høj grad udgangspunkt i planværkets målområder.
 

Sansemotorik og kropsbevidsthed

Lærerne hævder, at dette målområde har en meget central plads i udeskolen, og at dette er et perspektiv de altid har med, når de planlægger og gennemfører udeskole. I den frodige og varierede natur i nærmiljøet omkring Lutvann skole og omkring lejrpladserne gennemføres en lang række aktiviteter, som giver børnene varierede sansemotorisk stimulering. Mange aktiviteter indgår i legebaserede aktiviteter, mest gennem fri leg, men også gennem styrede lege.
 
Varierede aktiviteter
Børnene udfolder sig gennem en lang række forskellige aktiviteter. Mange af disse er enkle aktiviteter, som ikke kræver udstyr, mens andre kræver specialudstyr og instruktion. Gennem disse aktiviteter udvikler eleverne forskellige typer af færdigheder gennem øvelse.
  • De går ture på ski og de gennemfører lege på ski som fange, stafetter, skiskydning etc. De har også skilege i på forhånd tilrettelagte anlæg med hop, pukler, orgeltramp og slalom.
  • De står på skøjter med ishockey, bandy, dans, leg, konkurrancer, stafetter og fange som vigtige elementer. De tager også på skøjteture på søer der er iset til.
  • De vandre i naturlige bakker eller i Korketrekkeren i Holmekollen.
  • De cykler, nogle gange på lange ture.
  • De padler i kano, i Lutvann-søen og på overnatningsture.
  • De plukker bær og samler svampe - og de fisker sommer og vinter (på isen).
  • De laver forhindringsløb i terrænet, dels frit ud fra mulighederne i terrænet og dels med apparater hvor læreren organiserer løbet.
  • De gennemfører stationstræning med vægt på styrke og spænstighed.
  • De saver træer og stammer og hugger ved.
  • De løfter og bærer stammer og sten i leg eller som led i byggeaktiviteter.
  • De arbejder med naturfagligt udstyr som pincet og lupper, insektsuger og studerer detaljer på insekter, blomster og sten.
  • Børnene lærer også en række teknikker, hvor andelen af instruktion er stor. De lærer at bruge kniv, sav, økse og binde knob.
  • De konstruerer og bygger lavvoer, gapahuker, bænke, borde og legeapparater.
Varierede bevægelser
Gennem de omtalte aktiviteter i naturmiljøet får børnene gennemført alle tænkelige naturlige bevægelser med kroppen. Listen er lang: Eleverne går meget og langt i varieret terræn, sommer og vinter. De løber under leg eller som led i idrætslige aktiviteter. De klatrer i træer og op i fjeldskråninger og de rappeller ned igen. De hopper over bække, stammer, små dale, fra sten til sten og ned igen fra træer de er klatret op i. De balancerer på stammer og træer som ligger på jorden - eller på tov som er hængt op på lejrpladsen. De hænger i armene i grene og i tov på lejrpladsen, eller de hænger i benene. De kryber og åler sig langs jorden - og de ruller henover plæner og ned af bakker. De kaster snebolde og kogler efter hinanden eller efter mål som led i spil. De kaster sten for at se hvor langt de kan kaste - eller for at slå smut på søen. Her udnyttes naturmiljøet fuldt ud som en alternativ gymnastiksal.
 
På denne måde stimuleres både grovmotoriske og finmotoriske færdigheder og elevernes balance, koordination, styrke og udholdenhed udvikles. Hele kroppen aktiveres og styrkes; muskulaturen i arme og ben, ryg og mave, samt skellet, hjerte og lunger osv. De forebyggende sundhedseffekter synes åbenbare, samtidig med at aktiviteterne kombineres med læring.
 
Mens eleverne er fysisk aktive erfarer de, at de bliver trætte, de føler at hjertet slår, de måler pulsen og de føler at de sveder. Lærerne bruger dette som udgangspunkt for samtaler med eleverne. Sådan får de også viden om kroppen.
 
Didaktiske perspektiver
Aktiviteterne som er omtalt ovenfor gennemføres i princippet på tre måder:
  • Aktiviteterne går af sig selv:
    Lejrområder ligger i et kuperet og frodigt naturmiljø, som indbyder til aktivitet. Naturmiljøet synes at "trigge" elevernes naturlige trang til fysisk udfoldelse.
  • Lærerne lægger til rette:
    Gennem enkel tilrettelæggelse af enkle muligheder for fysisk udfoldelse på lejrpladsen stimuleres børnene til fysisk aktivitet.
  • Lærerne styrer og instruerer:
    Lærerne lægger op til forskellige aktiviteter som "tvinger" eleverne til fysisk udfoldelse. Nogle aktiviteter kræver grundig instruktion og demonstration - enten fra lærer eller fra medelever.
Lærerne forholder sig til denne dimension af udeskole på to planer. Dels er dette aktiviteter som er en naturlig del af udeskole og som dermed har almendidaktisk gyldighed. Derfor er dette perspektiv også behandlet i kapitel 7.4 (se selve rapporten (red.)) som en del af det individrelaterede indhold i udeskole.
 
Samtidig går disse ting lige ind i kernen af skolefaget Kropsøvning (red: idræt). Når dette derfor også behandles som idrætsfaglige aktiviteter, bygger det på den forudsætning, at lærerne har et eget didaktisk fokus på dette og gør noget aktivt for, at eleverne skal få varieret sansemotorisk stimulering med udvikling af motoriske færdigheder, øget kropsbevidsthed og bevægelsesglæde som resultat. Dette er også naturlige mål for idrætsfaget i skolen.
 

Leg, idræt og dans

Legen fylder meget i udeskole. Leg bruges i høj grad som metode i udeskolen til at realisere faglige mål og for at bidrage til elevernes personlige udvilkling. Men legen har også egenværdi, og er dermed et mål i sig selv, som en måde at lære på, som en indgangsport til socialt samspil med andre børn og som en kulturbærer. Lutvannlærerne har et tydeligt fokus på disse dimensioner i legen gennem hele børneskolen.
 
Eleverne lærer en række udendørs traditionelle lege, rundkredslege, boldlege, klappe- og sanglege, danse osv., som f.eks. "Tyven-tyven", "Tag den ring...", "Slå på ring...", "Bjørnen sover...", "Høg og due", fangeleg, gemme osv. Læreren opmuntrer nogle gange i en klar formidlingsrolle både i forbindelse med rollelege og regellege.
 
Dansen starter eleverne med i 1. klasse - og denne aktivitetsform har en naturlig plads gennem hele skoleforløbet i udeskole.
 
Rollespil, drama- og legebaserede aktiviteter kan også ses i sammenhæng. Dette knyttes ofte til det aktuelle tema, som eleverne arbejder med. Aktiviteterne udfordrer eleverne til kreativ udfoldelse og til at forholde sig til andre. Dette er aktiviteter, som også handler om, at skabe tryghed og nærhed imellem eleverne og om at skabe tryghed for den enkelte i forhold til fællesskabet.
 
Eleverne arbejder også med forskellige idrætsaktiviteter, som en del af udeskole. Lærerne organiserer eleverne i fri-idræt. Da skal de løbe, kaste bolde, springe længde- og højdespring. Dette er aktiviteter som bl.a. indebærer sammensatte bevægelser som løb-hop og løb-kast. Konkurrenceelementet og måling af præstationer kan være en del af oplægget, b.la. for at øge elevernes motivation. Men det virker som om konkurrenceelementet alt i alt kun har en lille plads i udeskolen.
 
Eleverne løber orienteringsløb i nærmiljøet og i skoven i form af stjerneløb, linje-orienteringsløb, fri-orienteringsløb og post-orienteringsløb, først med afmærkninger, så med kort og med tiden med kort og kompas.
 
Eleverne deltager også på fri-idrætsdage, orienteringsdage og skidage som led i udeskolen, ofte i nærmiljøet men også som led i større arrangementer i Oslo.
 

Naturoplevelser og friluftsliv

Meget af udeskolen på Lutvann skole foregår i naturmiljøet. Friluftsliv er dermed en vigtig del af udeskolen. Eleverne lærer mange færdigheder, som naturligt indgår i friluftsliv og de får mange naturoplevelser, som også er en vigtig dimension i friluftsliv.
 
Lejrpladsen med lavvo, gapahuk, bålplads, siddepladser, madlavning osv. er en vigtig del af udeskolen. Her er forholdene gode for varierede aktiviteter, madpauser og hvile. Eleverne går ture i skoven og de lærer at klæde og udruste sig rigtigt i forhold til friluftsliv, vejrforhold og efter årstiderne.
 
Eleverne leger og udfolder sig i naturen og bliver vant til at opholde sig og færdes i naturen. De lærer at bruge kort og (med tiden) kompas, de plukker bær og svampe, de fisker sommer og vinter og de bearbejder og tilbereder mad ude. De tager på overnatningstur i telt eller lavvo og gapahuk, og de lærer at padle i kano. Med tiden udvikler eleverne færdigheder, som sætter dem i stand til at passe på sig selv og andre - og til at kunne glæde sig over at færdes ude i og opleve naturen. Friluftslivet bliver dermed et mål i sig selv, samtidig med at det er et rent idrætsfagligt anliggende.
 
Samtidig er friluftslivet et middel, som lærerne bruger for at bedrive oplæring i vid forstand. Når eleverne har erhvervet basisfærdighederne i friluftsliv og føler sig trygge i naturen, vil naturen også fungere som et alternativt klasseværelse for eleverne, hvor de kan arbejdet med varierede læringsaktiviteter.
 

Samarbejde og socialt samvær

Friluftslivet har ogs en vigtig social funktion. Mange af aktiviteterne i udeskolen er baseret på gruppearbejde, hvor eleverne skal gennemføre opgaver sammen med andre. Naturmiljøet i almindelighed og friluftslivet i særdeleshed viser sig at fungere som en egnet arena for at give eleverne oplevelser af mestring, som kan bidrage til øget selvfølelse. Naturen giver også mange muligheder for socialt samarbejde, som igen giver muligheder for at udvikle elevernes sociale tryghed - noget lærerne mener har positive effekter på klassemiljøet. Lærerne ser på udeskole som en vigtig didaktisk tilnærmnngsmåde på dette område. Temaet er nærmere belyst i kapitel 7.3 (se rapporten (red)).

Hvem, hvad, hvor

Fag:Idræt

Kolofon

arne_jordet_1.jpg

Forfatter: Arne Nikolaisen Jordet, førsteamanuensis, dr.philos, Høgskolen i Hedmark

OM FORFATTEREN
Dr.philos Arne Nikolaisen Jordet er førsteamanuensis ved Højskolen i Hedmark i Norge. Han har via sine bøger og forskning været en hovedkraft i udbredelsen af ideen om udeskole i Norge og Norden.

Den norske førstelektor Arne N. Jordet har i et større forskningsprojekt undersøgt udeskolens didaktik på Lutvann skolen i Oslo, hvor man siden 1995 har arbejdet med udeskole én dag om ugen, året rundt på alle klassetrin fra 1. - 7. klasse.

Alle skolens lærere bruger udeskoledidaktik i alle fag - og Arne N. Jordet belyser på basis af samtaler med lærerne den didaktiske tænkning og praksis som har udviklet sig på Lutvann-skolen i "Lutvann-undersøkelsen - en case-studie om uteskolens didaktikk", som blev udgivet som rapport nr. 9 på Høgskolen i Hedmark i 2003. (Kan bestilles på www.hihm.no)

Udeskole.dk har fået lov at oversætte og udgive kapitel 8 "Fagrelateret indhold" fra Delrapport 2 i "Lutvann-undersøkelsen" fra 2003, som en række artikler i Teori > Didaktik på www.udeskole.dk.

Der er ikke nogen grund til at opfinde den dybe tallerken en gang til, og vi håber at brugere af udeskole.dk kan finde inspiration og ideer til udeundervisning i de enkelte fag via de norske erfaringer.

Oversættelse fra norsk til dansk: Malene Bendix.

A.N.Jordet forsvarede i 2007 sin doktorafhandling "Nærmiljøet som klasserum. En undersøkelse om uteskolens didaktikk i et danningsteoretisk og erfaringspedagogisk perspektiv". Her er fagene uddybet endnu mere. Afhandlingen kan bestilles hos arne.jordet@hihm.no

Foto: Henning Bagger.

Kommentarer