Engelske lydord i skoven

Find lydmalende ord i skoven eller et andet sted i naturen. Skriv digte, lav rytmer og rapsange med lydord.
Piger fra Ølsted Sogneskole i udeskole. Foto: Pia Haagensen.

Formål

  • at eleverne udbygger deres ordforråd og øver udtale,
  • at eleverne arbejder kreativt med det engelske sprog,
  • at eleverne får en dybere oplevelse af det engelske sprog og dets mange muligheder,
  • at eleverne bliver opmærksomme på sammenhængen mellem vores virkelighed og de ord vi beskriver den med,
  • at skabe grobund for en rigere og mere smidig brug af det engelske sprog.
     

Forberedelse

Lydord
Fortæl klassen om lydord - dvs. ord som minder om lydene ved de ting de beskriver - og hvor vigtige de er i det engelske sprog (se Baggrund). Forberedelsen kan foregå i klassen, men den kan også fint foregå i skoven, hvor I har alle lydene omkring jer. Nedenfor er angivet en masse eksempler på lydord. Find selv på flere - og få eleverne til at komme med flere. De kan tage udgangspunkt i de danske lydord de kender - og oversætte dem. 
 

Sådan gør du

Indsamling af lyde

Tag ud i skoven eller et andet sted i naturenmed dine elever. Sæt jer ned i en rundkreds og vær helt stille lidt. Lyt. Hvilke lyde kan I høre. Beskriv dem sammen med eleverne med lydord på engelsk. Når du udtaler ordene, må du gerne overdrive dem, så der skabes en stemning af lyd svarende til den i skoven. F.eks. overdrive 's' lydene for at få en hvislende lyd.

Her er en række eksempler, som kan sætte dig i gang. Find endelig selv på flere. I må gerne sammenligne de engelske lydord med de danske, som ofte er forskellige. Et godt tip til at finde flere engelske lydord: Tal om hvad lydene hedder på dansk (f.eks. for en and: "rap") og slå ordet op i ordbogen ("quack").

Dyrenes lyde:

  • An owl hoots. It goes "tu-wit, tu-whoo".
  • A woodpecker goes "peck, peck, peck".
  • A bee buzzes (overdriv den stemte 'z' lyd).
  • A mosquito whines.
  • A pigeon coos.
  • A mouse squeaks.
  • A bird chirps and go "tweet" "tweet", a baby bird "peeps".
  • A cuckoo goes "cuckoo".
  • A frog croaks. It goes "ribbit".
  • Wings of birds and butterflies flutter.
  • When a fox is scared or angry, it "growls".
  • A duck goes "quack".

Lyde fra ting i skoven

  • Leaves crunch under your feet.
  • The wind whispers, blows, rages or howls. Or it goes "whoosh".
  • A stream splashes
  • Fish jump with "blobs", "plops", "splashes".
  • Mud is also called 'sludge', and when you walk in it you 'trudge'.
  • The sound of light rain goes "drip, drop, drip, drop".
  • Leaves rustle.
  • Things fall from trees with a "thud".

Andre lydord:

  • Murmur (mumle, knurre)
  • Murmur, trickle, purl (om vandløb: risle, bruse)
  • Murmur, whistle (om vind: suse).
  • Snap (knalde, smælde, knipse, knække, klikke).
  • Rattle (skramle, rumle).
  • Pat (klap).
  • Crackle (knitre, knase).

Eleverne noterer de ord I finder frem til i deres skovnotesbøger.

Jagt på lydord
Derpå vandrer eleverne ud i skoven i små grupper, både for at finde de ord I har talt om, og for at opdage flere lyde selv. De efterligner skovens lyde med ordene for hinanden. De må gerne overdrive ordets lyd, så det kommer til at lyde endnu mere som lydene i skoven. Hver gruppe får en ordbog med, så de selv kan finde nye lydord. De noterer også de nye lydord ned i deres skovnotesbøger.


Bearbejdning

Efter en halv time mødes I igen. I kan nu arbejde videre med ordene på en eller flere af følgende måder:

  1. Rytmer med lydord
  2. Skov-Rap
  3. Digte

Valg af metode vil nok være afhængigt af klassens niveau.
 

1) Rytmer med skovord
En gruppe elever laver en basgang med én lyd. Hertil er er biens summen rigtig god (og samtidig indøves det stemte "s"!): "zzzzzzzzzzzzzzzzz".

Andre grupper laver rytmerne ved hver især at gentage et ord. En grundrytme kan f.eks. være frøens dybe lyd "ribbit", som kører uafbrudt gennem hele sangen. Derpå kan bygges andre rytme-lyde, f.eks "quack" for hvert tredie "ribbit":


2) Skov-Rap
Her er en enkel ide til en skovrap. I kan finde på alle mulige andre selv (se afsnittet om digte nedenfor). Den her er let at lære, og de fleste af ordene gentages igen og igen. For hvert vers tages et nyt lydord ind - og lydkilden nævnes også.

I went for a walk
for a walk in the wood.
I put out my ears
and I heard what I should.

I heard: drip drop, drip drop, drip drop, drip drop
WATER (over 4 takter)

Og så igen:

I went for a walk
for a walk in the wood.
I put out my ears
and I heard what I should.

I heard: tweet - tweet - tweet - tweet
BIRDS (over 4 takter)

Find selv på flere vers.

I kan kombinere rytmerne ovenfor med skovrappen her - så en stor gruppe laver rytmerne - og en lille gruppe rapper hen over.
 

3) Digte
I kan også selv lave digte, der er inspireret af de lydmalende ord. Digtene skal selvfølgelig handle om skoven og oplevelsen af skoven. Der må gerne være en lille handling i digtet, men da lydene er i centrum, er dette ikke nødvendigt. Det er heller ikke strengt nødvendigt, at digtet er et rim-digt.

Læs evt. et digt op (se eksempler nedenfor). Bed eleverne gå lidt væk, sætte sig hver for sig - og skrive et digt med lydmalende ord. De har jo allerede samlet mange i deres skovnotesbøger.

Her er en lille skabelon, som eleverne kan bruge til at tage hul på opgaven:

Digt med lydord

Inden du skriver, skal du tænke over 5 punkter:

  1. Hvem taler (du selv, en anden, et dyr, skoven selv)?
  2. Hvilken stemning skal der være (uhyggelig, lykkelig, trist, - husk nogle lyde er 'lykkeligere' end andre og nogle lyde kan være 'uhyggelige')
  3. Hvilke ord (lydord) vil du gerne bruge (kun dyrelyde, kun lyde fra vand, eller alle skovens lyde)?
  4. Skal digtet rime eller ej?
  5. Hvornår foregår digtet (nutid eller datid)?
  6. Hvad skal digtet hedde?

Når du læser op skal du lægge tryk på de lydmalende ord, så du skaber stemninger i skoven.

Her er et eksempel på et lyddigt med rim:

Sounds in the wood

If you walk in a wood, you have to use your eyes.
But don't forget your ears, if you want a real surprise.
There are animals and things that try to speak to you.
What does it mean when an owl goes 'tu-wit, tu-whoo'?

Listen to the croaking frog who calls his wife:
'ribbit, ribbit, ribbit'.
And you can hear her answer:
'I'm having tea with the rabbit, rabbit, rabbit'.

See the busy birds in the trees who love to gossip.
They go 'tweet, tweet, tweet'.
While their babies at home peep:
'Mum, mum where're you? We want to eat, to eat, to eat'.

When you walk in the wood, it's not enough to use your eyes.
You can't see,
when the whooshing wind in the trees whispers secrets to you
or when the cuckoo tells you the time:
'A quarter to two, to two, cuckoo, cuckoo, cuckoo'.


Her er et eksempel på lyddigt uden rim:

I went for a walk in the wood.
The wood was wet,
from the trees I heard the 'drip, drop, drip drop' of water
'drip, drop, drip drop' on my nose

It was muddy. My boots went 'hhhlup', 'hhhlup',
as I trudged through the mud.

Shhh! Suddenly there was a flutter of wings in the air.
I didn't see the bird but I heard the 'coo', 'coo', 'coo'.

Alle de lydmalende ord læses med ekstra tryk.


Bearbejdning i klassen

Både digtoplæsning og skov-rap kan optages på bånd, efter at de er blevet grundigt indøvede. Derpå kan de spilles i klassen, når I vender tilbage.
 

Baggrund

Om engelske lydord
Mange ord på engelsk lyder som de ting de beskriver. Det gælder for både verber, adjektiver og substantiver. Dette gør engelsk til et særdeles poetisk sprog, og det kræver ikke meget for at elever opdager dette dybere aspekt af sproget. En sådan opdagelse fører dels til en dybere forståelse, fornemmelse af sprog og på sigt til en mere nuanceret brug af sproget.

Eksempler på lydmalende vers:

The bees were buzzing in the hot summer breeze
When the whooshing wind in the trees whispers secrets of long ago

Digtformen bliver ofte opfattet af børn og unge som tung og tør. Men ved netop at sætte fokus på den levende og legende brug af ord i formen, kan et digt pludseligt opleves som meget nærværende og inspirerende.

Digt og rap
Børn er ofte heller ikke bevidste om, at de faktisk lytter til lyrik hver eneste dag i form af musik. Her kan rapmusik betragtes som et digt i højt tempo. De musiske øvelser med lydmalende ord søger i denne forbindelse at skabe interesse hos børnene, for at tage aktiv del i den kreative sprogbrug, som faktisk omgiver dem overalt i hverdagen.

Om rapmusik
Rapmusikken startede som en undergrundsbevægelse i Bronx, New York, og har siden udviklet sig til et globalt fænomen. Rapmusikken er dog stadig mest forbundet med det hurtige og pulserende liv i storbyen. Det overraskende og engagerende i øvelsen med rapmusik i skoven ligger i at overføre en form som er skabt til at udtrykke livet og oplevelsen af livet i en storby, til at udtrykke det samme i en skov. Skoven bliver dermed formidlet i et lys, hvor den ikke betragtes som et passivt sted man blot iagttager, men som et sted fuld af kommunikation, udtryk, liv og bevægelse, som man tager aktivt del i.

Engelsk børnelitteratur med masser af lydord (onomatopoeia):
'Barnyard Banter' af Denise Fleming
'I Can Fly' af Ruth Kraus
'Roar and More' af K. Kuskin
'Sounds of a Powwow' af B. Martin
'Stop That Noise' af P. Geraghy
'The Cow Who Went Oink' af Bernard Most
'The Listening Walk' af P. Showers
'The Teddy Bear Book' af Jean Marzollo

På nettet
Andre eksempler på engelsk onomatopoeia: http://palc.sd40.bc.ca/palc/vocab/onomatop.htm
Engelske hjemmesider med optagelser af dyrelyde: http://members.tripod.com/Thryomanes/AnimalSounds.html
Find selv flere.

Vi har desværre ikke fået lagt Fælles Mål ind her. Hvis du synes de mangler, er du velkommen til at sende de relevante mål til skoven-i-skolen@nst.dk. Så lægger vi dem ind.