Februar

 

Februar er navnet på en stor renselsesfest, man afholdt i det gamle Rom, før det nye år begyndte i marts. I den gamle danske kalender kaldte man februar måned for blidemåned. Det betyder den hvide måned med sne og tåge. I februar begynder vi for alvor at mærke, at det bliver lysere.

 

Vejr - normalt

Normal temperatur: 0,0 grader

Nedbør: 38 mm

Soltimer: 69 

 

Lys

Den 1. februar står solen op klokken 8.07 og går ned klokken 16.40.

Den 28. februar står solen op klokken 7.07 - og går ned klokken 17.39.

Hvor meget er dagen blevet længere?

 

Kilde til vejr og lys: Naturkalenderen

 

Februar er den tredie og sidste vintermåned - og ofte den koldeste med sne og frost. I skoven begynder safterne så småt at stige i træerne, kvistene vender sig mod lyset og knopperne bliver større. Der er stadig tyst, men de første musvitter begynder at pippe lidt og spætten trommer på tørre grene.

 

Lidt mere om skoven i februar	Link til ideer og aktiviteter
Sne opstår når underafkølet damp rammer et støvkorn i luften. Spling. I et nu fryser vandet til det smukkeste iskrystal med seks arme. Der findes 200 forskellige. Snekrystallerne slutter sig sammen til snefnug. Hvis der er sne, er det sjovt at kigge på snefnug i lup. I kan fange snefnug på en afkølet glasplade.	Se på iskrystaller
Træernes knopper vokser - og om et par måneder vil de folde sig ud som blade. De blev sat allerede i efteråret. Hver træart har helt specielle knopper, som du kan bruge til at bestemme træet med. Tag i skoven og lær træerne at kende på en ny måde.	Træernes knopper
Selv om det ikke er til at se, så er planterne - både træer, buske og urter - ved at gøre sig klar til foråret. Undersøg hvordan i skoven.	Planterne venter på forår
Hvis der er sne har I en overflod af et blødt, plastisk materiale, som det er oplagt at slippe fantasien løs på.	Sneskulpturer
Sne? Hvis der er sne, så er der mulighed for både at lege og bygge - og for at undersøge sne, is og vand med enkle forsøg ude og unde.	Snehjulet Sækkekælkning Sne, is og vand Snegrafitti Snelygte Islygte Iskrystaller Snemænd og snekoner Se på snefnug
Mange hvirvelløse dyr søger ly for kulden i træstubbe og væltede træstammer. Kig ind i det rådnende træ og find f.eks. billelarver, bænkebidere, tusindben, skolopendre, mosskorpioner og edderkopper.	Bænkebider Tusindben Skolopender
I februar kan du høre den store flagspætte tromme på tørre grene i skoven. Ddrrrrr. Det er hannen der trommer for at gøre hunnen opmærksom på, at nu er det parringstid og for at afmærke sit territorium. Den store flagspætte lever af koglefrø om vinteren, når det er småt med larver og insekter. Den vrister frøene ud af koglerne i sit spætteværksted - det kan I finde og undersøge.	Find spor efter spætten Stor flagspætte
Skovskaden spiser træernes frø. Da det var efterår, gemte den agern og bog i flere hundrede depoter. Nu lever den af at huske hvor de er.	Skovskaden
Snevinteren er kold for mange dyr, men for musene er det dejligt. De lever under sneen i gange de laver i det visne græs. Her er mad og fred for fjender som musvåger og ræve. Når sneen engang smelter, kan I finde musenes gange og finde spor efter deres vinterliv under sneen.	Find musegange
Hvis I gerne vil have forår før tid, så klip grene af træer som pil, hassel, kastanje og hyld, sæt dem i en vase - og følg hvordan de springer ud i varmen indendørs.	Vintergrene

 

 

I februar er jorden ofte frossen og hård - og løvtræerne står uden blade. Derfor har vintertid været fældetid fra gammel tid. Skovarbejderen fælder løvtræer med sin motorsav, eller skovningsmaskinen fælder og afgrener nåletræerne. Stammerne bliver trukket eller kørt ud til skovvejen, hvor de bliver hentet af en lastbil. 

 

Lidt mere om skovbrug i februar	Link til ideer og aktiviteter
I skoven fælder man træer. Du kan studere træernes årringe og historie på de friske stubbe og snit - og undersøge hvad der er hvad i ved.	Årringe fortæller historie Hvad er hvad i ved
Træstakke og brændestabler ligger langs skovvejen. Tag eleverne med i skoven og mål op hvor meget træ der er i sådan en stak.	Fastmassetal

 

I februar er der ingen jagt. Vinteren kan være streng og dyrene har nok at gøre med at finde føde. De fleste jagtbare arter er fredet fra 1. februar til 31. august eller længere. 

 

Hvis man skal jage på en bæredygtig måde, så skal man gå på jagt før dyrene for alvor går i gang med at konkurrere om føden. Målet er, at der efter en vinter er så mange dyr tilbage til at få unger, at de kan få bestanden op på det niveau som et område kan brødføde.

 

Efter vinter kommer foråret, hvor dyrene får unger.

 

Sidst på vinteren og i det tidlige forår begynder de store fugletræk nord eller sydover mod sommerkvarterene. Hvis vinteren har været hård kan de trækkende fugle være magre og afkræftede. 

 

Lidt mere om jagt i februar	Link til ideer og aktiviteter
I vinterskoven er der mange forskellige spor efter dyr og fugle - såvel fodspor som spor efter deres liv. Gå på jagt efter dyrespor i skoven.	Find dyrespor Gipsafstøbning af spor
Hvis vinteren er mild, kan haren få sit første kuld unger her sidst i februar. En harekilling vejer kun 140 gram - eller det samme som en pose lakridser. Harekillingerne er næsten usynlige i landskabet - men skulle du alligevel finde en, så husk at du ikke må røre den. Harekillingen er ikke forladt, selv om den ligger der helt alene. Hver aften efter solnedgang kommer haremoderen og giver den masser af haremælk. Mælken er så fuld af næring, at harekillingen kan klare sig resten af døgnet.	Hare
Mus, egern, skovskade og spætte er nogle af de pattedyr og fugle der lever af kogler og nødder om vinteren - og selv om det ikke er jagtbare arter, er det sjovt at gå på jagt efter de efterladte nøddeskaller og halvspiste kogler, for at undersøge hvem der har spist hvad.	Kogler og nødder - hvem har spist hvad
Klassen har mulighed for at komme med på jagt i jagtsæsonen (mest efterår og vinter) - og for at arbejde med jagt i alle fag. Skoven i Skolen har i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og Tolvmandssektionen udviklet et undervisningsmateriale om jagt for mellemtrinnet, der består af: "På jagt med Skoven i Skolen" - et kerneforløb, hvor klassen kommer med på jagt. Til kerneforløbet er knyttet en lang række kopiark til forberedelse og bearbejdelse af jagten. Øverst i kerneforløbet finder du link til hele jagt-materialet - og overblik. Et fagligt forløb for hvert af mellemtrinnets fag, der har jagt som tema - og som kan kobles på kerneforløbet. Se kolonne til højre. En række leksikonartikler om jagt og jagtbare arter. En række jagtaktiviteter.	På jagt med SiS Jagt i natur-teknik Jagt i dansk Jagt i matematik Jagt i idræt Jagt i kristendom Jagt i håndarbejde Jagt i sløjd Jagt i billedkunst Jagt i musik Jagt i hjemkundskab Leksikon (søg) Jagttider (retsinfo) Om jagttider