Du kan lave en dejlig sirup af birkesaft. Her finder du opskriften.

Lidt om birkesaft-boller
Du kan tappe birkesaft fra birketræerne fra marts til træerne springer ud i begyndelsen af maj måned. Saften er fuld af næringsstoffer og kan bruges til mange ting bl.a. til at bage boller af.
Nedenfor finder du opskriften på grovboller som er gode til morgenmad eller til madpakken.
I aktiviteten Birkesaft kan du se hvordan du tapper birkesaft.
Sådan gør du
Første dag:
-
Opløs gæren i birkesaften.
-
Tilsæt alle ingredienserne lidt ad gangen og rør godt rundt.
-
Slut af med at ælt dejen rigtig godt igennem
-
Læg film over dejen og stil den i køleskab til dagen efter
Anden dag:
-
Form ca. 20 boller eller 3 flutes og læg dem på en bageplade
-
Pensel med mælk
-
Stil bagepladen et lunt sted mindst ½ time
-
Sæt bollerne i en kold ovn og bag dem 20-25 minutter
Forslag til mere arbejde
Saften kan også bruge til at bage fødselsdagsboller af, til birkesirup eller du kan blot drikke det rent.
Du kan læse mere om birk i Leksikon - og se hvordan du tapper birkesaft i Aktiviteten Birkesaft. Du kan også hente vintergrene ind i din stue og se dem springe ud.
Hvem, hvad, hvor
Fag:Hjemkundskab, Natur/Teknik
Sted:Skov
Årstid:Forår
Grej
Til 20 boller eller 3 flutes
- ½ l birkesaft
- 25 g gær
- 2 tsk salt
- 2,5 dl speltflager
- 2,5 dl havregryn
- 2,5 dl hvid hvedemel eller durummel
- 5 dl hvedemel
- mælk til pensling
- evt. rosiner eller revede gulerødder, squach eller tørrede tomater
Tid
Første dag:
½ time til at lave dejen.
Anden dag:
½ time til af forme og bage bollerne.
Undervisningsmål
Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan ...
Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.
Kolofon
Tekst og foto: Eva Skytte.