Helligsteder - om folketro og overtro

Eleverne finder eksempler på nutidig som tidligere tiders folketro.

Børn på vej ned i Helvedesgryden i Bidstrupskovene.

Formål

  • At eleverne får en begyndende fornemmelse af forskellen på tro og overtro.
  • At eleverne bliver bevidste om folketroens betydning for deres egen religiøsitet.
  • At eleverne skærper deres sans for tegn i naturen på folkereligiøsitet.
     

Forberedelse

Aftaler
Læreren tager kontakt til det lokale naturvejleder eller til en fra lokalhistorisk musuem, og aftaler et besøg med rundvisning i en skov eller et andet naturområde, hvor der findes spor efter folketro og overtro. Det kan være hellige træer, sten, kilder og kæmpehøje m.m.

Samtidig laves der en aftale med den lokale præst om et besøg i kirken, og man kan eventuelt invitere præsten med i naturen, så vedkommende er bedre rustet til at tale med eleverne om emnet.

Forbered et oplæg
På baggrund af den foreslåede litteratur forbereder læreren et oplæg om tro og overtro, samt om helligsteder i naturen.

Om tro og overtro
Tro kan siges at være en fælles betegnelse for, at et menneske føler sig bundet til noget uden for sig selv, som er medbestemmende for dets tanker og handlinger og som danner grundlag for dets holdninger til tilværelsen. Overtro kan derimod siges at være en tro på noget, som er imod bedre vidende - noget som man kan bevise ikke er sandt, som f.eks. nisser, trolde og elverpiger.

Iørn Piøs bog "Overtro året rundt" fra 1983 giver en lang række eksempler på forskellige former for overtro, mens Mads Lidegaards bøger om danske træer, sten og høje fra sagn og tro fra sidste halvdel af 90’erne giver en lang række konkrete eksempler fra forskellige steder i landet på, hvordan folkereligiøsiteten florerer i bedste velgående i dag.

Spørgsmål
Saml i fællesskab klassens spørgsmål op, så I har dem med på turene.
 

Sådan gør du

Hvad er tro - og hvad er overtro
Introducer forløbet for eleverne, og tag en indledende snak om hvad tro og overtro er for noget. Lad eleverne komme med
eksempler på overtro, og brug de forskellige input som anledning til at flette noget af den historiske baggrund ind i samtalen.

Afrund samtalen med en snak om, hvorvidt overtro er noget der hører fortiden til.

Tro og overtro i naturen
Gennemfør den planlagte ekskursion ud i naturen, og lad naturvejlederen guide klassen rundt til steder som har relevans for emnet. Rundvisningen vil naturligt udløse en lang række spørgsmål fra eleverne, som behandles undervejs af såvel vejleder som lærer.

I forlængelse af besøget i skoven aflægger klassen besøg i den lokale kirke, hvor der samtales med præsten om forskellen på tro og overtro samt om kirkens opfattelse af folketroen.
 

Baggrund

Kristendom i Danmark
Danmark har officielt været et kristent land i omkring 1000 år. Det betyder at vi som nation bekender os til en bestemt religion - nemlig kristendommen - og ca. 86 % af befolkningen er medlem af folkekirken.

Folketro i Danmark før og nu
Kristendommen afløste over en meget lang periode vikingernes nordiske asetro, ved at tilpasse sine højtider til de nordiske fester og placere sin kirker på eksisterende helligsteder. Men udenfor de etablerede religiøse systemer har der altid eksisteret en parallel folketro, som er bundet op på genstande i naturen og livlig fantasi. Nogle af disse trosgenstande har ligget i dvale gennem længere tid for så at vende tilbage, mens andre har været konstant vedholdende. Af eksempler kan nævnes smørsten og suttetrær samt nisser, trolde og sorte katte, mens et begreb som elverpiger stort set kun findes i litteraturen.

Smørsten
Smørsten er store sten med fordybninger i, som er blevet brugt til at ofre smør i - enten af hensyn til frugtbarhed, koens beskyttelse eller for at holde skovtrolde væk fra ens gård.

Suttetræ
Et suttetræ er et træ, hvor forældre til småbørn hænger sutter op til trætrolden for at afvænne børnene.

Folketro i dag
Der skal ikke mange undersøgelser til at vise at folkereligiøsiteten eksisterer i bedste velgående, men det er uklart hvor dybt den stikker, og hvilken betydning det enkelte menneske tillægger den. Ud over den konkrete viden som eleverne erhverver sig, er det noget af det forløbet kan handle om.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Kristendomskundskab
Klasse:0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse
Sted:Skov, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

Ingenting

Tid

1 lektion til introduktion
1 skoledag til ekskursion
2 lektioner til samtale med den lokale præst.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for kristendom bliver sat ind her, når de nye Fælles M...

Relaterede Fælles Mål for kristendom bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter: John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen.

Redaktør og foto: Malene Bendix.