Historien om papir, træer og tryk

Find gratis børnebog som pdf-fil og se hvor du kan bestille den.

Historien om papir, træer og tryk.

Anmeldelse

Skal du arbejde med papir i natur/teknik? Så er her et nyt materiale om papir, træer og tryk. Det består af en bog og en række undervisningsforløb, aktiviteter og leksikonartikler.
 
Lærervejledningen her samler materialet - og giver kort ideer til, hvordan du kan bruge materialet i undervisning inde og ude.
Lav selv papir
Tegning: Eva Wulff
 

Papir, træer og tryk

"Papir, træer og tryk" består af: 
 
 
En gratis bog
Bogen Historien om papir, træer og tryk er en sjov historie, som fortæller, hvordan papir bliver lavet. Bogen er rettet mod natur/teknik og eleverne kan bruge den til faglig læsning fra cirka 3. klasse. Yngre elever kan bruge tegningerne - og få bogen læst op.
 
Undervisningsforløb
Skoven i Skolen har udviklet en række undervisningsforløb for natur/teknik, som kan bruges sammen med bogen. Forløbene bygger på undervisning ude og inde - og kobling af teori og praksis. Vi regner med at have flere forløb klar i august 2012. Vælg selv, hvad du vil bruge.
  • Hvad er papir: Undersøg papirets egenskaber (Natur/teknik, 0. - 6. klasse).
  • Lav papir (Billedkunst, 0. - 6. klasse). 
  • Genbrug papir: Undersøg hvordan vi genbruger papir. Besøg en genbrugsplads (Natur/teknik, 0. - 6. klasse). 
  • Papir fra skoven: Vær med til at tynde ud - og fælde træer - i skoven. (Natur/teknik, 0. - 6. klasse)
  • Papir og tryk: Undersøg tryk. Besøg en grafisk virksomhed. (Natur/teknik, 0. - 6. klasse)
     
Aktiviteter
I kan finde en række aktiviteter om papir og tryk, som kan kobles på forløbet:

Leksikonartikler

I Leksikon kan I finde mere faglig læsning om papir.

Sådan gør du

Du kan sætte dit materiale sammen, som det passer til dig, klassen, årstiden, samt området og de skove og virksomheder I har mulighed for at besøge. Her er de elementer, du kan arbejde med:
  1. Bestil bogen "Historien om papir, træer og tryk" nederst på denne side - eller hent den som pdf-fil.
     
  2. Find ud af, hvilke undervisningsforløb og aktiviteter du vil bruge sammen med bogen, ved at kigge her på hjemmesiden.  
     
  3. Find en skov, en genbrugsstation eller en grafisk virksomhed I kan besøge i forbindelse med jeres arbejde med papir, træer og tryk. Grafisk Arbejdsgiverforening kan hjælpe dig med at få kontakt til en grafisk virksomhed i jeres område (kontakt ga@ga.dk). I Danmark har vi kun to papirfabrikker tilbage - og de tager desværre ikke imod skolebesøg.
Planlæg dit forløb med faglig læsning og forberedelse inde - et besøg i skov, på genbrugsstation eller på grafisk virksomhed ude - og bearbejdning inde.
 
Vi håber du og I får glæde af materialerne.
 
God arbejdslyst!
 

Nyttige link

Her er en række gode link om papir, papirproduktion, genbrugspapir:

Udgivelse

Hele materialet "Historien om papir, træer og tryk" er udgivet i et samarbejde mellem Skoven i Skolen og Den Grafiske Branche / Grafisk Arbejdsgiverforening i 2012. 
 
Materialet er udviklet af Skoven i Skolen. Forfatter og redaktør: Malene Bendix, Skoven i Skolen. Tegner: Eva Wulff, Grafisk Tegnestue. 
  
Tak for pædagogisk og faglig gennemlæsning og sparring til Fritz Raae (udeskolelærer på Røsnæs Skole), Stephan Springborg (Naturstyrelsen) og Kirsten Ravn Larsen (Dalum Papir). 
 

Bestilles hos

PDF udgave af bogen
Hent Historien om papir, træer og tryk gratis som PDF-fil.

Trykt udgave af bogen
Du kan også gratis bestille den trykte udgave af bogen hos Grafisk Arbejdsgiverforening på ga@ga.dk eller info@skoven-i-skolen.dk

OBS: Det koster dog 100 kr. i porto at få max 70 bøger tilsendt. Vi beder offentlige skoler o.a. institutioner om at skrive EAN nummer på bestillingen, så faktura for porto kan sendes elektronisk.

 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse
Sted:Skov, By og kultur

Kolofon

Forfatter:
Malene Bendix

Forlag og udgivelsesår:
Skoven i Skolen og Den Grafiske Branche / Grafisk Arbejdsgiverforening, 2012

Antal sider:
24

Illustrationer:
Tegninger i farver

ISBN (tryk):
978-87-995407-0-9
 
ISBN  (pdf-fil):
978-87-995407-1-6