Besøg en bigård en eller flere gange. Lær om bier, bestøvning, biavl - og honning.
Hvem bestøver hvilken blomst
Undersøg blomster - og de de insekter der bestøver dem.

Lidt om blomster
De fleste planter sætter blomster. De bruger dem, når de skal formere sig. Blomster kan have mange former og farver, men hvis du ser nærmere efter, er de fleste blomster bygget op på nogenlunde samme måde. Her kan du se en skitse af en blomst.
I blomsten finder du:
-
Yderst sidder bægerbladene. De er tit grønne og du kan finde dem nedenunder kronbladene. De beskytter bl.a. knoppen.
-
Så kommer kronbladene. De har ofte flotte farver - især hvis blomsten bliver bestøvet af insekter. Kronbladene kan også have mønstre der leder insekterne ned til frugtanlægget og støvblade.
-
Støvbladene er de hanlige dele af en blomst. De laver blomsterstøv (pollen). Prøv at pille de små støvknapper i stykker - og se om du kan finde pollen derinde.
-
Frugtanlægget er den hunlige del af en blomst. Ovenpå frugtanlægget sidder et støvfang - det er her de små pollenkorn fra hanblomsten lander. Inde i frugtanlægget er der en masse små frøanlæg, der bliver til frø, hvis frugtanlægget bliver bestøvet.
-
Støvblade og frugtanlæg kan sidde i samme blomst, eller i hver sin. Det kommer an på hvilken blomst du kigger på.

Kig i en blomst
-
Kan du finde bægerbladene?
-
Kan du finde kronbladene?
-
Kan du finde støvbladene?
-
Kan du finde støvfanget?
-
Prøv at skille blomsten ad – måske kan du se frugtknuden og de små frøanlæg.

Find støvdragere og støvfang i en tulipan. Foto: Malene Bendix.
Bestøvning
Hvis en plante skal kunne sætte frø, skal den bestøves. Det vil sige, at blomsterstøv (pollen) fra en han-blomst skal flyttes over til en hun-blomst. Da blomster ikke kan gå, er de nødt til at få hjælp til at blive bestøvet. De kan få hjælp af:
- Dyr: Især insekter bliver lokket af blomsternes farver, dufte og søde nektar til at bære blomsterstøv fra hanblomst til hunblomst. De planter der bliver bestøvet af insekter, sætter ofte smukke, farverige og duftende blomster.
- Vind: En del planter bruger i stedet for vinden til at bære blomsterstøv (pollen) fra hanblomsten til hunblomsten. De planter der bliver bestøvet af vinden behøver ikke at sætte flotte blomster. Græsserne og en del af træerne blive f.eks. bestøvet af vinden.
Sådan gør du
Tag ud i naturen. Du skal finde et sted med mange forskellige blomster. Det kan være i skoven, men det kan også være på en eng, i en have, ved en sø eller et andet sted.
Se bestøvning
-
Tit vil insektet kravle ind i blomsten for på en eller anden måde at suge nektar.
-
Mens insektet suger, vil der ofte få blomsterstøv på sig fra støvdragerne. Kan du se det?
- Når insektet har suget færdig, flyver det videre, for at finde nektar i en anden blomst. Følg efter, hvis du kan, og se hvor det lander. Er det den samme slags blomst? Hvad sker der med det støv insektet har med fra den første blomst?

Sommerfuglen Nældens takvinge bestøver en blåhat.
Foto: Morten D. D. Hansen.
Hvilke insekter og hvilke blomster
Plantens navn | Blomstens farve | Hvilket insekt bestøver | Hvor lang tid tager et besøg |
|
|||
|
|||
|
|||
|
|||
|
|||
|
-
Vil specielle insekter helst besøge specielle blomster?
-
Er der nogle blomster der får besøg af mange forskellige insekter?
- Man siger at de gule og hvide blomster bliver besøgt af mange forskellige insekter, som f.eks. bier, biller, hvepse, fluer. Sommerfugle besøger også de lyserøde blomster, mens bier er glade for de blå. Passer det med hvad du har set?

En storplettet perlemorssommerfugl suger nektar i en knopurt.
Foto: Morten D. D. Hansen.
Tegn blomst og bestøver
Blomst
|
Insekt
|
|
|
|
|
|
|
Hvem, hvad, hvor
Grej
- Et sted med blomster
- En lup er god at have med, men du kan også fint kigge uden
-
En blomsterbog (flora) hvis du gerne vil finde ud af hvad det er for en blomst du kigger på
-
En plantepresse - hvis du har lyst til at gemme dine blomster
-
En bog om insekter.
Hvis du vil fange insekter
-
En ketcher - en pind med et net på til at fange insekter med
-
Et syltetøjsglas med låg - evt. et stort glas med låg til sommerfugle
Tid
To timer.
Undervisningsmål
Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.
Kolofon
Forfatter: Malene Bendix.
Tegning: Eva Wulff.
Foto: Morten D. D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus og Malene Bendix.
Denne aktivitet kan også bruges i forbindelse med "Skovens urter", et børnehæfte om urter, som er udgivet i forbindelse med Skovens Dag 2006. Find hæftet som PDF-fil og find 12 aktiviteter om urter - én for hver måned i året.