En sangleg om en skovhugger der fælder træer. Sanglegen træner rytme og puls – og så er den sjov.

Kort om hyldefløjter
Sådan gør du
Find en frisk hyldegren, der er lige så tyk som din tommelfinger (eller lidt tykkere, hvis du er lille). Den skal ikke have knaster, men der skal være marv i kernen. Skær et stykke af grenen - det skal være 8 - 10 cm langt.
Først skærer du et skråt snit til mundstykket i den ene ende af grenen.
I samme ende - men på den modsatte side - skærer du så 2 cm nede et lufthul. Snit et lige snit foroven, helt ind til den hvide marv. Skær så et skråt snit der når ind til det.
Nu skal du fjerne den bløde marv i hele fløjten. Det bedste redskab til at fjerne marv med er en eger fra et cykelhjul - det er en lang tynd jernpind med gevind i den ene ende som er god at skrabe hyldemarv ud med. Du kan også bruge en lang tynd skrue eller lignende.
Grundig
Vær grundig og skrab hele marven ud. Hvis fløjtens lyd skal blive klar, skal indersiden være glat.
For at få lyd ud af fløjten, skal du nu lave et tonehoved. Pas et stykke træ til, så det passer præcis i hullet ved mundstykket, som en prop. Du må lave proppen af en anden træsort end hyld. Hæg er godt. Skær først proppen af den gren du har snittet den af til sidst - så har du noget at holde i mens du snitter.
Snit en lille smule af toppen af proppen, så du kan blæse en smal stribe af luft ind over det. Pas proppen til så den passer præcist i længden. Væd den med spyt og sæt den i fløjten.
Tit må man prøve sig lidt frem med at passe proppen til, før fløjten kan give en klar tone.

Luk hul
Hullet i den modsatte ende kan du lukke med en finger, når du spiller - men du kan også snitte en prop der passer til - eller lade være at skrabe marven ud i den ende.
Hvem, hvad, hvor
Grej
- Hyldegren tyk som finger
- Dolk
- Et langt tyndt redskab af metal - f.eks. en eger fra et cyklhjul eller en lang tynd skrue.
-
Mere pind, f.eks. af hæg
Tid
1/2 time
Undervisningsmål
Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.
Kolofon
Tekst og foto: Lisbet Andersen, spejderleder i Kalundborg
Redaktør, fotograf og medforfatter: Malene Bendix.