Byg små skulpturer af sne - og skriv historier til dem.
Islygte
Fyld vand i en spand, put et glas med grus oveni og frys en lygte af is.

Kort om islygter
Du kan let lave en lygte af is, som kan lyse i de mørke vinternætter. Se her hvordan.
Sådan gør du
Første dag
Det er meget let:
- Fyld vand i den lille spand.
-
Fyld lidt grus i glas eller flaske og stil den ned i spanden med vand.
-
Stil det hele ud i frostvejr over natten, så vandet fryser til is.
Næste dag
Næste dag hælder du varmt vand i glasset, så du kan løsne den fra isen. Tag isklumpen ud af spanden, og stil den på hovedet over et fyrfadslys. Du skal sørge for, at der kan komme ilt ind til lyset - enten ved at skære hakker nederst i isklumpen - eller ved at stille den på nogle sneklumper eller sten.
Lys med lygten
Stil din islygte et sted, hvor du kan se den. Du kan f.eks. bruge den, hvis I sidder ude ved bålet en vinteraften.
Flere ideer
Du kan lave en islygte til flere fyrfadslys. Brug f.eks. en rugbrødsform og stil flere glas ned i den. Du kan også farve vandet med frugtfarve - og få kulørte lamper.
Hvem, hvad, hvor
Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse
Sted:By og kultur
Årstid:Vinter
Grej
- Frostvejr
- Vand
- En lille spand eller en dåse
- En sodavandsflaske af plastik eller glas - eller et glas
- Grus eller sand
- Fyrfadslys
Tid
En frostklar nat.
Undervisningsmål
Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan ...
Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.
Kolofon
Tekst og foto: Malene Bendix.
Aktiviteten er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.