Klasserommet utenfor

Tilpasset opplæring i et utvidet læringsrom.

Forsiden på bogen "Klasserommet utenfor".

I efteråret 2010 udgav Arne Nikolaisen Jordet en ny bog om udeskole, "Klasserommet utenfor - Tilpasset oplæring i et utvidet klasserom." Nedenfor kan du læse en anmeldelse af Associate Professor Erik Mygind fra Institut for Idræt, Københavns Universitet, samt en kort beskrivelse af bogen på norsk.
 

Bestilling

Titel: Klasserommet utenfor - Tilpasset oplæring i et utvidet læringsrom
Forfatter: Arne Jordet
Udgivelse: 395 sider udgivet på Cappelen Akademisk Forlag i 2010
Pris: 468 norske kroner + ekspeditionsgebyr
Bestilling: Cappelen Akademisk Forlag, Svarsending 0658, 0090 Oslo.
Tlf: 0047 - 21616500
ISBN 978-82-02-28629-3
 

Anmeldelse

I 1998 udgav Arne Nikolaisen Jordet bogen ’Nærmiljøet som klasserom – Uteskole i teori og praksis’, hvor han bl.a. konkluderer, at udeskole er en frugtbar og elevcentreret måde at tænke undervisning, og som bidrager til at realisere dannelsesmålene i den norske lærerplan fra 1997. (L97). En bog der henvendte sig til primært lærere, lærerstuderende og skoleledere.
 
I dag – 12 år senere – udgiver forfatteren en ny bog om emnet med titlen ’Klasserummet udenfor’ baseret på sit mangeårige udviklings- og senest forskningsarbejde inden for feltet udeskole. Arne Nikolaisen Jordet er ansat som førsteamanuensis ved Høgskolen i Hedmark i Norge. Hans nye bog er skrevet i forlængelse af en Ph.d. afhandling om udeskole, der blev forsvaret i 2007 med titlen ’Nærmiljøet som klasserom – en undersøkelse om uteskolens didaktik i et dannelsesteoretisk og erfaringspedagogisk perspektiv’.  ’Klasserummet utenfor’ henvender sig fortsat til studerendenter, pædagoger, fagdidaktikere ved læreruddannelserne på universiteter og højskoler samt færdig uddannede folkeskolelærere, men håbet er også at nå forskere ved læreruddannelser, universiteter, skoleledere og skolepolitikere.
 
Forfatteren har med afsæt i sin Ph.d. afhandling ønsket at formidle viden og forskningsresultater til en bredere kreds af læsere. Arbejdet med den nye bog har samtidig givet plads til at inddrage nye vinkler på brugen af det udvidede læringsrum og som forfatteren skriver i forordet ”….. åpnet for et bredere tilgfang af pedagogisk teori, først og fremmest kunnskabsteori, dannelsesteori, læringsteori og læreplansteori” (Jordet, 2010, s. 9. ).
 
Bærende i bogen er forfatterens ønske om at bidrage med viden, analyse og refleksion om udeskole. Et centralt spørgsmål er, om elever og lærere har behov for at benytte andre læringsarenaer og flere kundskabskilder end tekster i klasseværelset, for at kunne realisere den norske skoles dannelsesmål. Med andre ord er ambitionen, at bogen kan bidrage til at yderligere at kvalificere og forny pædagogisk og skolepolitisk interesse i at udforske omgivelsernes læringsmæssige potentialer i teori og praksis. Arne N. Jordet argumenterer med afsæt i teori om viden (kunnskabsteori), dannelsesteori, læringsteori og læreplaner for, at kombinationen af klasse- og uderum har betydning for alle skolens fag gennem en mere varieret skoledag, hvor læring baseres på en mere autentisk og meningsfuld måde. Egne erfaringer, udviklingsarbejder samt forskning diskuteres med inddragelse af primært norsk litteratur samt internationale studier. Hovedbudskabet er ifølge forfatteren, at det ikke er muligt, at realisere folkeskolens dannelsesambitioner, som formuleret i den norske ’oplæringslovs formålsparagraf’ og skolens læreplan, uden at inddrage skolens omgivelser i undervisningen. En yderligere understregelse af en konklusion fremført 12 år tidligere, men nu yderligere underbygget af egne empiriske data og teoretisk analyse.
 
Bogen er opdelt i tre dele.
  1. Del 1 diskuterer og analyserer uteskole begrebet (på dansk ’udeskole’ og på svensk ’utomhuspedagogik’), dvs. hvad der afgrænser og kendetegner denne variation i folkeskolens undervisning.
  2. Del 2 beskæftiger sig med idehistoriske og teoretiske vinkler på udeskole. I underkapitler analyseres og diskuteres grundlæggende pædagogiske spørgsmål. Fx hvilken rolle og betydning erfaring og sanser bør eller skal have i elevers tilegnelse af viden. Hvilken betydning har fokus på øget elevaktivitet i tilegnelse af viden og læringsprocesser? Der stilles med andre ord spørgsmålstegn ved den traditionelle skole og den rolle klasseværelset tekstbaserede videns- tilegnelse spiller i dagens folkeskole - en pædagogisk diskussion med flere hundrede år på bagen præget af spændinger mellem traditionel pædagogik (’den gamle skole’) og reformpædagogik. Det teoretiske omdrejningspunkt er især Klafkis dannelsesteorier og Deweys erfaringspædagogiske filosofi og tanker samt læreplansteori og kompetencemål. De norske læreplaner stiller krav om variation i brugen af bl.a. læremidler, tekster, arbejdsmåder, og organisering. Her problematiserer forfatteren spørgsmålet om klasseværelsets egnethed til alene at skabe denne variation.
  3. Del 3 kan passende tage afsæt i forfatterens opsummerende kommentarer omkring læreplanens bærende principper omkring begrebet ’tilpasset oplæring’, dvs. at skolen skal fremme og tilpasse oplæring for den enkelte elev kendetegnet ved en varieret brug af  ”lærestoff, arbejdsmåter, læremidler samt variasjon i organisering av og intensitet i opplæringen”. Skal man realisere nævnte intentioner, kan det ifølge Arne N. Jordet ikke ske uden inddragelse af skolens omgivelser. ”En skole som tager i bruk de ressurser man finner i skolens omgivelser, åpner opp for en variasjon som langt overgår den klasserommet kan by på alene”. Hele del 3. giver eksempler på, hvordan skolens omgivelser kan inddrages i undervisningen og dermed bruges som videns og kundskabskilde i det fagdidaktiske arbejde omkring samfundsfag, naturfag, matematik, norsk  samt andre skolefag (kunst/ håndværk, musik, mad/ helse, idræt, religion/ etik/ moral.
Forfatteren bruger megen og grundig plads på at beskrive fagdidaktiske muligheder i brugen af udeskole, men afslutter ikke uvæsentligt bogen med at pointere de specielle tværfaglige muligheder i at benytte nærmiljø og lokalsamfundet. Dette eksemplificeres ved at opstille tværfaglige perspektiver og kompetence mål på de fire hovedtrin i folkeskolen, nemlig 2 klassetrin (Sproglig og kropslig aktivitet i naturen, involverende naturfag, norsk, idræt), 4 klassetrin (Lokalsamfundet, involverende historie, kunst/ håndværk, norsk), 7 klassetrin (Naturoplevelse, involverende mad/ helse, idræt og naturfag), 10 klassetrin (Ressource og miljøkonflikter, involverende religion/ etik/ samfund, naturfag og geografi). Gode eksempler på tværfagligheden i spil mellem ude- og indeundervisning.
 
Med den relativt ensartede undervisningskultur, der eksisterer i de nordiske lande, har bogens indhold og budskab meget at byde på - også i en dansk undervisnings og forsknings kontekst, hvor en tilsvarende udvikling har fundet sted de seneste 10 år. Det kan diskuteres, hvor mange af de målgrupper forfatteren henvender sig til, der får læst hele dette omfattende værk. Et komprimeret uddrag af de væsentligste pointer og argumenter vil utvivlsomt glide bedre ned blandt fx skoleledere og politikere. Eftersom politikere, forvaltere og skoleledere er en vigtig målgrupper at få i tale kunne fx dele af kapitel 2 (Hvad er udeskole?) samles i en kortere udgivelse. Specielt siderne 37 til 45 er centrale og foreligger allerede i komprimeret form.
 
I struktur og indhold er der mange lighedspunkter i forhold til forfatterens første bog. Med et fordoblet sidetal fremstår bogen som et meget grundigt og omfattende arbejde, hvor især analyse, argumenter og teoretisk forankring samt kobling til de seneste 10 års internationale forskning styrker og belyser udeskolens potentiale i dagens skole i Norge – og i Norden.
 
Bogens opbygning gør det let at finde teoretisk og fagdidaktisk information og/ ideer og inspiration kan fint hentes ved pluklæsning. Sidstnævnte vil givetvis være af stor interesse for studerende eller den enkelte faglærer, der beskæftiger sig med et udeskoletema i dansk, matematik, osv. – også i en dansk kontekst. Studerende såvel som undervisere på læreruddannelser og universiteter med interesse for folkeskolens undervisning og brug af det omgivende miljø har med denne bog i hånden fundet en meget nyttig vidensbase.
 
Forfatteren peger i sit forord på at hæve ambitionsniveauet i forlængelse af sin Ph.d. afhandling og inddrage de seneste års nationale og internationale skoleforskning. Set i det lys kunne international forskning om brug af omgivelserne uden for skolen i højere grad være diskuteret og perspektiveret, evt. i et selvstændigt kapitel. Ligeledes kunne mulige kritiske vinkler/ problemstillinger på udeskole have fået mere plads. Når det er sagt, er bogen et meget spændende bidrag i den løbende debat om, hvordan inde- og udeundervisning og læring til stadighed kan udvikles. Bestemt af relevans for den danske folkeskole.
 
Bogen udgør et vægtigt bidrag i diskussionen om udeundervisningens rolle i skolens hverdag og bør ubetinget indgå i danske læreruddannelser og universitetsmiljøer, hvor udeskole fænomenet i stigende grad er ved at finde indpas. Med en underbygget teoretisk og forskningsmæssig forankring har den stigende mængde udeskolelærere, pædagoger, fagdidaktikere ved læreruddannelserne på universiteter og højskoler i norden fået et værdifuldt værktøj i den fortsatte argumentation for at inddrage uderummet i undervisningen. En ambition fremover kunne være publicering i internationale tidsskrifter for at bringe budskabet ud over et skandinavisk sprogområde.
 
Klasserommet utenfor er anmeldt i november 2010 af Erik Mygind, Associate Professor, Department of Exercise and Sports Sciences, University of Copenhagen, Body, Learning and Identity, Noerre Alle 51´, DK-2200 N, emygind@ifi.ku.dk
DIR: +45 35320894, MOB: +45 28750894, FAX: +45 35320870
 

Kort beskrivelse på norsk

I denne boka viser Arne N. Jordet hvordan skolens fysiske og sociale omgivelser kan brukes som ressurs i opplæringen. Med bakgrunn i kunnskapsteori, dannelsesteori, læringsteori og læreplanteori argumenterer han for betydningen av å skape et utvidet læringsrom i opplæringen ved å etablere et samspill mellom læringsaktiviteter i og utenfor klasserommet. Bare da vil det være mulig å få den variasjon i opplæringen som læreplanen forutsetter, og som omtales som et kjennetegn ved tilpasset opplæring. Med bakgrunn i eksempler fra norsk skole og forskning på området viser han hvordan elever og lærere i dette utvidete læringsrommet får de rammebetingelserne de trenger for å kunne arbeide med alle skolens fag på en mer autentisk og meningsfull måte.
 
Forfatterens hovedbudskap er at det ikke vil være mulig å realisere fellesskolens dannelsesambisjoner, slik disse er formuleret i Opplæringslovens formålsparagraf og i skolens læreplan, uten å ta i bruk skolens omgivelser som ressurs i opplæringen.
 
Boka henvender seg til studenter, pedagoger og forskere i lærerutdanningene ved høgskoler og universiteter og til lærere, skoleledere og skolepolitikere.
 
Arne Nikolaisen Jordet er førsteamanuensis ved Høgskolen i Hedmark,Avdeling for lærerutdanning og naturvitenskap. Jordet forskningsarbeid har været rettet mot læringsprosesser utenfor klasserommet, det som i norsk skole ofte omtales som uteskole.

Hvem, hvad, hvor

Klasse:Lærere

Kolofon

Forfatter: Arne Nikolaisen Jordet, førsteamanuensis, dr.philos, Høgskolen i Hedmark

Dr.philos Arne Nikolaisen Jordet er førsteamanuensis ved Højskolen i Hedmark i Norge. Han har via sine bøger og forskning været en hovedkraft i udbredelsen af ideen om udeskole i Norge og Norden.