Se på træer i kunsten. Se på træer i skoven. Og tegn et træ. Forløbet kan bruges i alle naturtyper, hvor der er træer.
Kort om kolbullar - eller kulsvierpandekager
For 100 år siden brugte de svenske skovarbejdere en masse tid på at svide kul. Det var hårdt arbejde. Først skulle træet fældes med håndkraft. Så skulle det stables og dækkes til med jord. Og til sidst skulle det svides.
Når man svider kul, laver man en forbrænding med så lidt ilt som muligt. Når man gør det omdanner man kulbrinterne i træet til frit kulstof (altså tegnekullet) eller kul-monooxid (CO) som er en luftart der forsvinder.
Det tog mange dage at svide kul - og i den tid skulle kulsvierne have god og nærende mad, der samtidig var let at lave i skoven. Og så bagte de kolbullar. Der findes mange forskellige lokale opskrifter - men her er en basisopskrift, som du selv kan variere.
Sådan gør du
- Lav pandekagedej - enten hjemmefra eller ude i skoven.
- Tænd et bål og lad det brænde lidt ned.
- Varm panden over bålet.
- Hæld lidt olie på panden og steg flæsket.
- Hæld pandekagedej oven i.
- Vend pandekagen i luften - og server den med tyttebærsyltetøj til.
Velbekomme!
Hvem, hvad, hvor
Fag:Hjemkundskab, Natur/Teknik
Sted:Skov
Årstid:Vinter
Grej
- 2 dele hvedemel
- 1 dele bygmel (eller grahamsmel)
- Vand til det bliver en tyk pandekagedej
- 1 - 2 æg
- Salt
- Flæsk eller røget kød i tern
- Olie eller margarine til stegning
- Tyttebærsyltetøj (Lingonsylt hedder det på svensk)
- Tallerkner og servietter
- Bålpande
- Paletkniv eller ske til at vende med.
Undervisningsmål
Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan ...
Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.
Kolofon
Forfatter: Karen Barfod.
Redaktør og foto: Malene Bendix.