Kurser, rådgivning og samarbejde

Skoven i Skolen har et stort netværk af naturvejledere, som støtter udeskole lokalt over hele landet.

Glade kursister.

Kurser og foredrag

Skoven i Skolen tilbyder kurser for lærere over hele landet. Vi har været så heldige at opbygge et netværk af 70 naturvejledere, som afholder kurser om udeskole, naturkendskab eller friluftsliv i alle landsdele. Alle kurser er brugerbetalte – men priserne er rimelige. Så står du og savner viden om udeskole og udeundervisning, så er der hjælp at hente. Du kan finde naturvejlederne på vores kort

Der er forskellige muligheder for samarbejder med naturvejlederne:

  • Hver enkelt naturvejleder slår kurser og ture op lokalt.
  • En skole kan bestille et specifikt kursus hos en lokal naturvejleder. Det kan være et generelt udeskolekursus for hele lærerkollegiet. Eller det kan være et helt specifikt kursus for et lærerteam af faglærere. I kan også tage udgangspunkt i konkrete aktiviteter – bålkursus, træfældningskursus osv. Temaet aftales.
  • Hvis en skole eller et lærerteam vil etablere udeskole eller en skoleskov, naturbase eller lejrplads, så vil naturvejlederne også gerne rådgive og udvikle ideen sammen med jer. Bestil f.eks. naturvejlederen ud på skolen en dag – så kan I tale jeres tanker igennem med ham/hende, ideudvikle – eller gå i skoven og få konkret fat på det. 

Du kan også finde andre kurser via bl.a. læreruddannelser og pædagoguddannelser.

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.