Mål temperatur

Mål temperatur i skoven og på en mark i løbet af en dag - og undersøg om der er forskel.
Et gammeldags termometer til at måle temperaturen.

Lidt om temperatur 

Undersøg om der er forskel på temperaturen inde i skoven og ude på en bar mark. Du skal bruge et termometer. Mål på forskellige tidspunkter af dagen og skriv din måling op i et skema og i et koordinatsystem.
 
Lidt om skovens klima
Skoven skaber et helt specielt klima, som man kalder skovklima. Træerne står mange sammen og stritter 20 - 30 meter op i luften. Deres blade skaber skygge for solen, læ for vinden og ly for regnen. Træerne forbinder jord og himmel, de fordamper vand, afgiver ilt og CO2 og skaber levesteder for masser af dyr og planter.
 
Klimaet i skoven kan du måle på, ved at undersøge f.eks. temperaturen, lyset, fugtigheden, vinden og regnen inde i skoven og ude på en mark med enkle målemetoder.
 
Her måler du på temperatur.
 

Sådan gør du

Målinger
Tag ud til et skovbryn, hvor du både kan gå ind i skoven og ud på marken med dit termometer. Mål temperaturen inde i skoven og ude på marken hver time og skriv dine målinger op i et skema, som det du kan se nedenfor. Husk at notere klokken, når du måler.
 
Mål altid temperaturen i skygge - og i samme højde over jorden. Ellers kan det være svært at sammenligne dine resultater.
 
Tegn et skema som det her, og skriv dine målinger op i det:
 
Tid (klokkeslet)
Temperatur i skov (grader)
Temperatur på mark (grader)
Kl
 
 
Kl
 
 
Kl
 
 
Kl
 
 
Kl
 
 
Kl
 
 
Kl
 
 
 
Vis dine målinger i et koordinatsystem
Hvis du gerne vil vise, hvordan temperaturen bevæger sig, kan du tegne et koordinatsystem, som det du kan se nedenunder, hvor x-aksen er tiden og y-aksen er temperaturen. Du kan tegne det på et ternet stykke papir, et stykke millimeterpapir eller på computer.
 
Vis temperaturen i skoven med f.eks. grønne prikker og temperaturen på marken med røde prikker.
 
Måleskema
Tegn et koordinatsystem på et ternet stykke papir - eller et stykke millimeterpapir. Det kunne se sådan ud. X-aksen viser tiden ud fra klokken og Y-aksen viser temperaturen i grader Celcius.
 
Spørgsmål
Her er et par spørgsmål:
Spørgsmål Du kan skrive dine svar og kommentarer her
Er der forskel på den temperatur du
målte i skoven og på marken?
 
Hvis ja, hvilken forskel?
 
 
Hvorfor er der forskel?
 
 
Hvad fortæller det dig om skovens klima?
 
 
 
Undersøg temperaturen i løbet af året
Du kan også måle flere gange i løbet af et år, for at få et billede af, hvordan temperaturen skifter i skoven og på marken. 

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.