Maj

Her kan du læse om maj og finde ideer til ude-undervisning og aktiviteter i naturen i maj.

I maj springer mange træer ud. Her rødel. Og et par røde gummirøjser.  Foto: Frank Juel, udeskolelærer på Hammerum skole.

Her kan du læse lidt om, hvad der sker i skoven i maj måned - og finde ideer til planlægning af ude-undervisning om foråret. Klik på den hovedgruppe, som interesserer dig. 

(Vær opmærksom på, at vi kun har plads til et lille udvalg af ideer - og at en del af dem kan bruges i flere måneder. Du kan søge og finde mange flere i Aktiviteter og Undervisningsforløb + via den overordnede søgning).
 

Lidt om maj

Maj er opkaldt efter Maja - en græsk frugtbarhedsgudinde. Og det er vores frodigste forårsmåned. Her springer mange træer ud med blade og blomster og landet grønnes. I den gamle danske kalender hed maj majmåned eller blomstermåned...
 
Vejr - normalt
Normal temperatur: 10,8 grader
Nedbør: 48 mm
Soltimer: 209 
 
Lys
Den 1. maj står solen op klokken 5.29 og går ned klokken 20.46.
Den 31. maj står solen op klokken 4.37 - og går ned klokken 21.39.
Hvor meget er dagen blevet længere i maj?
 
(Kilde for vejr og lys: Naturkalenderen)

Skoven i maj

I maj er foråret i fuldt flor. De største træer, bøg, eg, ahorn og ask, springer ud - og løvskoven er lysegrøn. Fuglene synger så det er en lyst - og forårsblomster som kodriver, majblomst, liljekonval, skovmærke, fladstjerne og folder sig ud i skovbunden.
 
Lidt mere om skoven i maj Link til ideer og aktiviteter
Bøgeskoven springer først ud - og de nye blade fordeler sig i en tæt bladmosaik, der lukker næsten alt lys ude, så anemoner og andre blomster i skovbunden blomstrer af og siger tak for i år. Sådan er det også under ahorn.
 
I slutningen af maj springer eg og ask ud. Deres løv slipper mere lys ned til skovbunden og her kan urter og buske bedre få lys til fotosyntesen og fortsætte deres liv. Tag på forårs-ekskursion med de store elever - og sammenlign jordbund og planteliv i en bøge- og en egeskov i geografi.
 
 
Blade blade blade. Bøgen farver skove lysegrøn - og mange af de andre træer i skoven er enten sprunget ud eller godt på vej. Her er ideer til hvordan klassen kan arbejde med blade, lys og fotosyntese i skoven.
Lær træernes navne at kende - og find selv på indianske navne til dem. Indianske trænavne
I maj er fuglenes sang på sit højeste. Hvis I står tidligt op og tager på fugletur før solopgang vil I kunne høre hvordan de forskellige fugle skiftes til at synge for i fuglekoret. Solsorten starter før solopgang. Sangdrossel og ringdue tager over. Derpå er det et kor af løvsanger, rødhals, munk og gærdesmutte - og sidst på morgen synger bogfinken og mejserne for. Hen ad formiddagen tager sangen af i kraft - for at komme igen omkring solnedgang - hvor heldige bl.a. kan få nattergalen at høre. 
I maj er der masser af kræfter og forårshumør - og det er oplagt at bruge nogle af dem på træning i skoven. Klassen kan lave en midlertidig kondisti i skoven - eller lege og træne orienteringsløb. Her er forskellige ideer:
Mælkebøtterne blomstrer og farver grøftekanter og græsmarker gule. Her er alle de blomster man har lyst til, til kranse, kæder og truthorn. Det mærkelige er, at selvom I kan finde bier, sommerfugle og biller, der henter pollen og nektar i de gule blomster, behøver mælkebøtterne ikke at blive bestøvet. De danner deres mange fnok-flyvende frø uden bestøvning.   Mælkebøttesjov
Der er så meget at se, høre, lugte, smage og føle i forårsskoven. Her er forskellige ideer til sanselege.
Når piletræernes blade er som museører, stiger saften i stammer og grene. Så sidder pilebarken løs - og det er tid at snitte pilefløjter - og spille en forårsmelodi.
På brændenælder, løgkarse og mange andre planter kan I finde larver af mange forskellige sommerfugle - både dagsommerfugle og natsommerfugle. Brændenælde er f.eks. vært for larver af nældens takvinge, dagpåfugleøje, admiral og det (sjældne) hvide C.
 
Sommerfugle har fuldstændig forvandling. Det betyder at den tykke, bløde larve, der kun kan rokke rundt på gangvorter og æde, forpupper sig, går i opløsning, og forvandler sig fuldstændigt til en elegant sommerfugl med store vinger. Tag sommerfuglelarver ind i et terrarium og følg deres forvandling.
 
I kan også undersøge de smukke sommerfugle i naturen - iagttage deres farver og bevægelser - og male sommerfuglebilleder.
 
 
 
I maj kukker gøgen - og lægger sine æg i andre fugles reder - f.eks. hos engpiber og rørsanger.  
 
 

Skovbrug i maj

I maj har foråret for alvor fået fat. I skovbruget planter man de sidste træer og fjerner ukrudt omkring de små planter, enten ved at slå det med le eller kratrydder - eller ved at sprøjte.
 
Omkring juletræerne fjerner skovarbejderen også ukrudt med le eller buskrydder - og hvis der er skadelige insekter på juletræerne - f.eks. bladlus - sprøjter man for at få dem væk.
 
I maj fælder man grantræer med skovningsmaskiner.
 
Veje og stier passes ved at skære grene af der er vokset ud over vejen. 
 
Lidt mere om skovbrug i maj Link til ideer og aktiviteter
I maj kan I plante træer i skoven. Med bogsystemet Børn og Træer kan I arbejde med træerne i natur-teknik gennem 6 år.
 
Dans en historie. Børnene dramatiserer det som sker i skoven. Dans en historie
Nonnen er en sommerfugl, der hører til den gruppe natsværmere som man kalder spindere. Den er gråhvid med sorte siksakstriber. Nonnens larver kan forvolde stor skade på rødgran og skovfyr når de klækkes i maj. De spiser af de spæde nye nåle i forsommeren. Nogle år kan larverne optræde i enorme mængder og afnåle store bevoksninger af nåletræer. Så knitrer skoven af de mange små dyrs gnaven, og de faldende ekskrementer kan dække hele skovbunden. Lær mere om nonnen og skovens andre skadedyr i f.eks. dansk.
En underbar resa til Sverige
I matematik kan I arbejde med praktisk mængdelære med udgangspunkt i træerne i skoven. Studer træerne i skoven - og sorter dem ud fra kendetegn og anvendelse. Træerne i skoven
 
 

Jagt i maj

I maj får dyrene unger - og de fleste er derfor fredede. Enkelte undtagelser er der dog. Bukkejagt og rågeregulering (se nedenfor)I maj regulerer man også råger ved at skyde rågeunger 
 
I maj plejer jægeren plejer sit vildt ved at plante vildthegn, hvor de kan søge skjul og føde.
 
Lidt mere om jagt i maj
Link til ideer og aktiviteter
16. maj går bukkejagten ind - og jægere må gå på jagt efter råbuk frem til den 15. juli. Måske kan klassen få lov at gå med på bukkejagt.
Bukkejagt er en stille jagt. Man skal kunne gå helt lydløst imod vinden og pürsche, dvs. snige sig frem mod det sted, hvor bukken kan li´at gå.
 
Kan du snige dig ind på et rådyr - f.eks. på 60 - 80 meter?
Kender du en råge. Det er de store sorte kragefugle, der bygger kolonier i store træer - og skriger rå rå rå ud over landskabet. Rågebestanden vokser og derfor skyder jægere hvert forår rågeungerne, når de kravler ud på kvistene omkring reden, for at træne deres flyvemuskler.
 
Når der er blade på træerne, kan det være meget svært at få øje på rågeungerne i toppen af træet - og jægeren får ondt i nakken af at kigge op det meste af dagen.
 
Rågereguleringen foregår fra 1. maj til 15. juni. Nogle jægere tager elever med på rågeregulering - og rågebryst smager ret godt.
 
Råen - altså rådyr-hunnen - får lam i maj. Parringen foregik allerede sidste sommer i juli og august - men fordi rådyret har forlænget drægtighed, er hele vinteren gået før råen føder sit lam. I Leksikon kan du læse mere om rådyr og forlænget drægtighed.
 
Hvis du på din tur møder et rådyr tæt på, kan det være et lam fra sidste år, som råen har jaget væk, fordi hun nu skal sætte nye lam. De étårige lam er uerfarne og usikre på hvad de skal, og de er nemme at komme tæt på.
 
Du kan også være heldig at finde et nyfødt rålam i skovbunden, men du skal endelig ikke røre det. Det er ikke forladt og råen er lige i nærheden. 
 
Snit en krybskyttefløjte og efterlign rålammets kalden.
 
I søerne kan du fange fine fisk, som f.eks. abbore, skalle, brasen, karusse - og måske en gedde. Skær dig en fiskestang - og tag på fisketur i foråret. I sø og å skal I tit spørge om lov til at fiske. Langs kysten må alle fiske.
 
Fisketegn og fiskekort
Klassen har mulighed for at komme med på jagt i jagtsæsonen (mest efterår og vinter) - og for at arbejde med jagt i alle fag. Skoven i Skolen har i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og Tolvmandssektionen udviklet et undervisningsmateriale om jagt for mellemtrinnet, der består af:
 
a. "På jagt med Skoven i Skolen" - et kerneforløb, hvor klassen kommer med på jagt. Til kerneforløbet er knyttet en lang række kopiark til forberedelse og bearbejdelse af jagten. Øverst i kerneforløbet finder du link til hele jagt-materialet - og overblik.
 
b. Et fagligt forløb for hvert af mellemtrinnets fag, der har jagt som tema - og som kan kobles på kerneforløbet. Se kolonne til højre.
 
c. En række leksikonartikler om jagt og jagtbare arter.
 
d. En række jagtaktiviteter.
På jagt med SiS
 
 

 

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov, Åbent land, Kyst og hav, Sø og å
Årstid:Forår

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
 
Foto: Frank Juel, Hammerum skole.
 
Tak til:
Søren Fodgaard, redaktør for Månedsmagasinet Skoven ved Dansk Skovforening, for skovbrugsfaglig bistand.
 
Søren Risborg, jæger og naturvejleder ved Naturskolen i Rold Skov, for jagtfaglig bistand.