Marts

Her kan du læse om marts og finde ideer til ude-undervisning og aktiviteter i naturen i marts.

Et af de første træer er blomstrer er hassel. Her er den lillebitte hunblomst, som du kan være heldig at finde sammen med han-raklerne i februar og marts. Foto: Janne Bavnhøj.

Her kan du læse lidt om, hvad der sker i skoven i marts måned - og finde ideer til planlægning af ude-undervisning om foråret. Klik på den hovedgruppe, som interesserer dig. 

(Vær opmærksom på, at vi kun har plads til et lille udvalg af ideer - og at en del af dem kan bruges i flere måneder. Du kan søge og finde mange flere i Aktiviteter og Undervisningsforløb + via den overordnede søgning).
 

Lidt om marts

Marts måned er opkaldt efter den romerske krigsgud Mars - og det var årets første måned i den gamle romerske kalender. I den gamle danske kalender hed marts måned tordmåned efter den nordiske krigsgud Thor. Det er den første måned i foråret - og den måned hvor lyset for alvor får magt. Den 21. marts er det forårsjævndøgn - den dag hvor nat og dag er lige lange.
 
Vejr - normalt
Normal temperatur: 2,1 grader
Nedbør: 46 mm
Soltimer: 110 
 
Lys
Den 1. marts står solen op klokken 7.02 og går ned klokken 17.43.
Den 31. marts står solen op klokken 6.45 - og går ned klokken 19.44.
Hvor meget er dagen blevet længere?
 
Kilde til vejr og lys: Naturkalenderen.
 

Skoven i marts

Marts er den første forårsmåned - og sollyset kan virke mærkelig skarpt i den vinterbrune og nøgne natur. Men i løbet af marts trækker solen urterne frem ad jorden - og skovens grønnes nedefra. Enkelte buske, som hyldebusken, springer ud.
 
Den første varme vækker mange dyr og planter af deres vinterdvale - og smådyr som biller og edderkopper løber omkring på varme dage. Også padder og krybdyr begynder at røre på sig, når temperaturen stiger og puster nyt liv i deres vekselvarme kroppe.
 
Fuglene begynder for alvor at synge - og fra syd kommer trækfugle som vibe, gransanger og hvid vipstjert. De trækfugle der har været i vinterkvarter i Danmark begynder at trække mod nord.
 
Lidt mere om skoven i marts Link til ideer og aktiviteter
Følfod, martsviol, guldstjerne, rød hestehov og blå anemone er nogle af de allerførste forårsblomster i naturen. De bliver bestøvet af honningbier. Følg forårets blomster uge for uge. Lær dem at kende efterhånden som de kommer frem - og lave en skema over deres blomstring.
 
Lav også en blomsterpresse og et herbarium.
 
 
Hvornår springer træerne ud i dag - og hvornår sprang de ud for 100 år siden. Undersøg om der er forskel og hvad det skyldes. Klima og løvspring
Lav en simpel vejrstation - og følg forårets komme ved at måle på vejret uge for uge. Mål vejr
Når sneen er borte - og græs og urter endnu ikke dækker jorden, er det tid til forårsrengøring i naturen. Tag klassen med på oprydningsdag i naturen - og fjern affald, der ellers kan blive liggende i mange år. Vidste du f.eks. at det tager naturen 3 - 12 måneder at nedbryde en avis og mellem 100 og 1000 år at nedbryde en plastikpose. Operation oprydning
Nu stiger saften i birketræet. Hvis du vil smage birkesaft, så skær en 1.5 cm tyk gren af, og bind en flaske på gren-enden.
Birkesaft
Egernet føder 3 - 7 nøgne, blinde unger i sin kuglerunde rede.
 
Grævlingen får også unger i grævlingegraven. Det er næsten et år siden at hannen og hunnen parrede sig. Fosteret har ligget i dvale 8 - 9 måneder, før det begyndte at udvikle sig. Det kaldes forlænget drægtighed. Et kuld grævlingeunger kan have forskellige fædre.
 
Naturen vågner efter den lange vinter. Hvis du gerne vil iagttage dyrene, uden at de opdager dig, kan du bygge dig et skjul og iagttage dem fra det. Byg et skjul
Musvitten synger sit "mu-svit, mu-svit, mu-svit" eller "titify titify titify". Hannen etablerer territorium med sin sang - og tiltrækker samtidig en hun.
 
"Én-to-tre-fire-fem-seks-syyyyv" - af samme grund synger guldspurvehannen.
 
Bogfinkehannen begynder at øve sig på sin trillende sang "Det det det kan jeg da li´lisså tit det ska´være". Det lyder som vand der falder. Først i april synger han rigtigt igennem.
 
I kan lære forårets fugle at kende med en fuglekikkert.
 
 
 
Hvis I ikke allerede har gjort det, så kan I nå det endnu. Byg en fuglekasse af brædder eller af en birketrille - og sæt den op til forårets fugle. De kan til gengæld hjælpe med at holde bestanden af insekter i ave.
Nogle steder spirer ramsløg frem i skovbunden med blade der dufter og smager af hvidløg - og som kan bruges i forskellige retter.
 
Nu spirer unge skud af brændenælde også fra jordstænglerne - de brænder som bare pokker og kan bruges i suppe. Tag handsker på, når I skal plukke dem.
En delaf de de musvåger, der har overvintret i Danmark trækker til mere nordlige ynglesteder. De samles f.eks. på Grenen ved Skagen, hvor de cirkler sig højt op på opdriftsvinde over land, før de stikker over Skagerak. Her kan du se dem med en god kikkert. Læs mere om musvåger.
Musvåge
Det er sjovt at komme ud - og sjovt at lave matematik - især når man må arbejde konkret med det i udeskummet. Kropsmatematik
 
 

Skovbrug i marts

I marts er begynder skovens folk at gøre klar til forårsplantningen ved at rydde plantepladser. Nogle steder sætter man vildthegn op omkring de arealer der skal tilplantes, så vildtet ikke spiser af de nye træer, der bliver plantet senere på foråret.
 
Hvis vinterstorme har væltet træer, skal de også ryddes væk med motorsaven.
 
Lidt mere om skovbrug i marts Link til ideer og aktiviteter
I det tidlige forår er det let at se de spor som mennesket gennem historien har efterladt sig i skoven. I kan gå på jagt, både spor efter skovdyrkning - og efter andre kulturspor. Skovens historie
Ude i skoven kan I finde fældede træer i skovbunden og kævler, tømmer og træstakke i vejkanten. Det er oplagt at bruge alle de former og rumfang i matematik.
 
Fælde, plante, hegne. Hvis I gerne vil undersøge arbejdet i skoven året rundt, kan I besøge en skovarbejder i skoven. Besøg en skovarbejder
Skovbruget producerer træ - og hvad bruger vi egentlig træ til idag? Hvis I gerne vil arbejde med træ og tal ude i virkeligheden, kan I besøge en tømmerhandel i matematik.
 
 

Jagt i marts

I marts er der ingen jagt. Dyrenes yngletid er i fuld gang - og så skal de ikke forstyrres.
 
Til gengæld kan jægeren arbejde med vildtpleje, dvs. at plante vildthegn og læbælter, hvor vildtet kan finde læ og føde. Hvis klassen kan hjælpe en jæger med at plante et stykke jord til, kan den måske senere på året komme med på jagt (se også nedenfor).  
 
En del af de trækfugle der har overvintret i Danmark begynder at trække mod nord. Det gælder f.eks. knortegæs, bramgæs og kortnæbbet gås - men også rovfugle som musvåger og fjeldvåger. Fra syd kommer skovsneppen og dobbeltbekasinen til landet.
 
Lidt mere om jagt i marts
Link til ideer og aktiviteter
Havørreden trækker ud af det ferske vand i åen - og ud i havets saltvand. Havørreden er sulten ovenpå vinteren - og er du heldig kan du fange den langs kysten.
I søerne går gedden ind på lavt vand for at gyde.
 
I marts fælder kronhjorten sit gevir. De ældste hanner fælder geviret først - og det ændrer på rangordenen mellem hannerne (hjortene), så de yngre, der stadig har gevir pludselig er de stærke. Så snart alle gevirer er tabt er den gamle rangorden dog etableret igen.
 
Det tabte stænger indeholder masser af kalk - og bliver desværre hurtigt spist af mus. At finde en kastestang af kronhjort er en sjældenhed, men du skal prøve at lede ved grøfter og hegn, hvor krondyrene springer over. I springet rykker det i kroppen på dyret, så det taber stængerne, der sidder løst på hovedet. Finder du en stang, så led videre. Ofte ligger den anden tæt ved. Når kronhjorten taber den første bliver der ubalance og hjorten ryster på hovedet, for at få den anden af også. 
Til gengæld fejer det lille rådyr den bløde bast af sit nye gevir, til stor gene for træer og buske, der kan få beskadiget bark og grene af al den virak. Kig i skoven efter fejemærker.
Ræven føder sine 4 - 8 hvalpe i rævegraven. De vejer kun 100 gram. Først om 4 uger begynder de at lege udendfor rævegraven. Ræv
Tag ud og se på de overvintrende fugle - og på de fugle der tager på træk. I kan forberede jer ved at læse om fugle - jagtbare som fredede.
Klassen har mulighed for at komme med på jagt i jagtsæsonen (mest efterår og vinter) - og for at arbejde med jagt i alle fag. Skoven i Skolen har i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og Tolvmandssektionen udviklet et undervisningsmateriale om jagt for mellemtrinnet, der består af:
 
a. "På jagt med Skoven i Skolen" - et kerneforløb, hvor klassen kommer med på jagt. Til kerneforløbet er knyttet en lang række kopiark til forberedelse og bearbejdelse af jagten. Øverst i kerneforløbet finder du link til hele jagt-materialet - og overblik.
 
b. Et fagligt forløb for hvert af mellemtrinnets fag, der har jagt som tema - og som kan kobles på kerneforløbet. Se kolonne til højre.
 
c. En række leksikonartikler om jagt og jagtbare arter.
 
d. En række jagtaktiviteter.
Leksikon (søg)
 

 

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov, Åbent land, Kyst og hav, Sø og å
Årstid:Forår

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
 
Foto: Janne Bavnhøj.
 
Tak til:
Søren Fodgaard, redaktør for Månedsmagasinet Skoven ved Dansk Skovforening, for skovbrugsfaglig bistand.
 
Tak til:
Søren Risborg, jæger og naturvejleder ved Naturskolen i Rold Skov, for jagtfaglig bistand.