Når læreren tager skolen ud af skolen

Find ph.d. afhandling fra Danmarks Pædagogiske Universitet af Trine Hyllested, lektor ved Holbæk Seminarium og naturvejleder.

Bliv Skjoldunge fjordens liv og stenrev. Foto: INSP Media

Ph.d. afhandling som pdf

Trine Hyllesteds ph.d. afhandling "Når læreren tager skolen ud af skolen" fra DPU blev godkendt den 12. juni 2007. Du kan finde Trine Hyllesteds afhandling her som pdf-fil (2,8 MB). Nedenfor finder du Trine Hyllesteds eget resume af afhandlingen.

Baggrund og formål med ph.d. studiet

Denne afhandling undersøger brugen af ud-af-skolen aktiviteter i naturfagsundervisningen i folkeskolen i Danmark. Det er anbefalet i lovgivningen og undervisningsvejledningerne, at man anvender det omgivende samfund i undervisningen (Andersen et al., 2004). Der er en lang tradition i Danmark for at inddrage det omgivende samfund i naturfagsundervisningen (Jørgensen, 1924) og siden 60érne har de professionelle formidlingsrammer for skoler været i hastig stigning. Videnskabsministeriet opfordrer til, at man bruger det at tage ud af skolen som en ud af flere muligheder for at forøge interessen for naturvidenskab (Videnskabsministeriet, 2005).

Jeg har en praktisk baggrund som lærer, naturvejleder og formidler og har længe haft et ønske om kritisk og empirisk at undersøge denne iscenesatte formidlingspraksis, motiveret af mange års blandede erfaringer.

Der var publiceret dansk udviklingsarbejde og forskning om aktiviteter udenfor skolen ved starten af ph.d.studiet (Andersen et al., 1995; Busch, 2001; Kruse, 2002). Der er hentet inspiration til studiet her.

Det at tage ud af skolen ville ikke eksistere uden der var en skole at tage af sted fra. Det, at tage ud for at undervise, må derfor være komplementært til det, at undervise indenfor.

Jeg har forsket i det at tage udenfor skolen som en aktivitet i tre forskellige kontekster. Først som en aktivitet på en naturskole, derefter som del af et projektarbejde og endelig som en aktivitet på et kursusforløb i biologi. Det er min opfattelse, at denne brede empiriske tilgang til problemstillingen kan supplere den eksisterende forskning på området.

Problemfelt:

Når læreren tager skolen ud af skolen
- en analyse af naturskolebesøg og andre ud af skolen aktiviteter med fokus på lærernes formål med at tage ud og deres interaktion med eleverne i forhold til at optimere betingelserne for elevernes læring.

Forskningsspørgsmål:

Hvordan begrunder lærerne, at de tager eleverne med ud af skolen?
Hvordan støtter lærerne elevernes læring, når de tager eleverne med ud af skolen?

Litteraturoversigt

Litteraturgennemgangen analyserer begrebet at tage ud af skolen fra et historisk, et sociologisk og et pædagogisk perspektiv.

Det historiske perspektiv tog udgangspunkt i den danske skolehistorie og undersøgte især danske artikler fra anskuelighedsundervisningen omkring år 1900, der beskrev naturvidenskab og ekskursioner.
Det sociologiske perspektiv har især været centreret om Giddens modernitetsbegreb (Giddens, 1990, 1991) og Bourdieus kulturteori (Bourdieu, 1989, 1998).
Det pædagogiske perspektiv tog udgangspunkt i Piagets kognitive forståelse af læring (Furth, 1976; Piaget, 1964/1971, 2003) men blev udfordret af Vygotskys sociokulturelle tilgang til læring (Vygotsky, 1976, 1978, 1982a, 1982b). Det at lære udenfor skolen er uddybet med George Heins perspektiv på læring på museer og John Falk og Lynn Dierkings model af læring i forskellige kontekster (Falk et al., 2001; Falk & Dierking, 2000; Hein, 1998). Litteraturudredningen af artikler om læring udenfor skolen undersøger begrebet ud fra en bred tilgang, inspireret af empirien. Den er baseret på forskning på museer (Hein & Alexander, 1998), miljøundervisning (Ballantyne & Packer, 2002), studier af undervisning i felten (Brody & Tomkiewicz, 2002; Nielsen et al., 2003) og forskning på science centre (Rennie & McClafferty, 1996; Rennie & Williams, 2002). Analysen af læreres opgave, når de tager ud af skolen, er inspireret af forskning på science centre og museer f.eks. Griffin, Kiesel og Storksdierk (Griffin, 1994, 1995, 1996, 1998a, 1998b, 1998c, 2004; Griffin & Pressick Kilborn, 2001; Griffin & Symington, 1997; Kiesel, 2003, 2005; Storksdierk, 2004).

Empiriske metoder

Det empiriske arbejde er primært foretaget som kvalitative studier (Andersen, 2002; Denzin & Lincoln, 1998; Hartman, 2001; Kvale, 2002). Nogle af resultaterne er suppleret med en kvantitativ undersøgelse. Alle tre empiriske arbejder er koncentreret om det at tage ud af skolen. De blev udført fra tre forskellige perspektiver. Det første koncentrerede sig om undervisningen på en naturskole, det andet og tredje undersøgte dette at bruge ekskursioner fra elevernes og lærernes synsvinkel.

Den første undersøgelse kortlagde forskellige måder at lære på, når folkeskoleelever besøgte en naturskole. Otte besøg af klasser med børn fra 7-15 år blev observeret. Seks af dem blev undersøgt nærmere.100 Tegninger af, hvad børnene selv syntes, de havde lært på naturskolen blev indsamlet. Tre måneder efter hvert besøg blev der gennemført semistrukturerede interview med dels med læreren og dels med tre elever. Interviewene koncentrerede sig om det emne, børnene havde beskæftiget sig med under besøget. En spørgeskemaundersøgelse af, hvordan alle lærerne i denne kommune brugte naturskolen, blev gennemført. 268 ud af 560 mulige skemaer blev returneret.
Det andet empiriske studie undersøgte ekskursionen fra elevernes perspektiv. Eleverne i 8-10 klasse valgte selv at tage ud på ekskursion som en del af et projektarbejde.14 dages naturfagsundervisning til 22 elever opdelt i 6 grupper blev fulgt. De præsenterede til sidst deres projekter for de andre grupper som en afslutning på undervisningen. Lærerne fungerede som vejledere. Undersøgelsen var inspireret af pædagogisk etnografi (Madsen, 2003) og bestod af observation, interview, fotografering af elever og lærerne i 14 dage. 5 grupper (18 elever) valgte at tage ud af skolen. Semistrukturerede interview dels med lærere og dels med elever blev gennemført. Før og efter forløbet blev elevernes erfaringer undersøgt ved hjælp af spørgeskemaer. Spørgsmålene handlede bl.a. om formålet med at tage ud af skolen.
Det tredje studie undersøgte lærernes perspektiv. Det var et aktionsforskningsstudie, der forløb som et praktisk udviklingsarbejde igennem et år. Der var en lærergruppe på 6 lærere samt forfatteren. Aktionsforskningen udviklede den aktuelle praksis (Hermansen, 2001; Nielsen & Nielsen, 2005; Reason & Bradbury, 2001). Lærerne brugte det at tage ud af skolen som en af mange undervisningsstrategier i biologiundervisningen for 7. og 8.klasse. Forfatteren deltog i alle møder, fungerede som både observatør og konsulent, undersøgte undervisning på skolen og på ekskursioner. Der blev gennemført interview med lærere og elever og indsamlet forskelligt materiale, bl.a. evalueringsessays fra lærergruppen.

Resultater

De virkelighedsnære, konkrete og praktiske metoder på de professionelle formidlingsinstitutioner er ikke nye
Skolesystemet i Danmark er ca. 200 år gammelt (Haue et al., 1986; Nielsen, 1995). I perioden omkring år 1900 forandrede skolesystemet sig. Reformpædagogikken i form af den såkaldte ”Anskuelsesundervisning” vandt anerkendelse (Coninck-Smith, 2000, 2003). Den var bl.a. inspireret af Rosseaus syn på undervisning. Med udgangspunkt i naturlige oplevelser skulle barnet danne sin omverdensforståelse.

Anskuelsesundervisningen byggede på en opfattelse af, at børn tænker konkret. Børn skulle have virkelig ting i hænderne og de skulle tegne dem. De skulle lære om forskellige emner ved at opleve og afprøve. Denne pædagogiske metode anbefalede også dette at tage ud af skolen som en del af undervisningen. De besøgte f.eks. bageren, smeden og skomageren og arbejdede med erfaringerne tilbage på skolen (Hald, 1904). Det er de samme konkrete strategier, som mange af de professionelle formidlingsinstitutioner benytter i dag.

De professionelle formidlingsinstitutioner repræsenterer en specialisering

Undersøgelsen af den historiske baggrund for at tage ud af skolen afdækkede en udvikling i de metoder, lærerne benytter sig af. Det store ekspertnetværk af professionelle formidlingsinstitutioner med deres formidlere og museumsguider har udviklet sig i Danmark siden 1960. Dette er fortolket som en specialisering af undervisningen i skolen med udgangspunkt i Giddens teori om moderniteten. Moderniteten er karakteriseret ved en fortløbende adskillelse af funktioner. Institutionaliseringen af ekskursionerne på museer, science centre og naturcentre er tolket som en specialisering og udlejring af funktioner, der tidligere blev varetaget af læreren selv. De pædagogiske konsekvenser af denne udvikling undersøges og diskuteres ud fra empirien.

Hvordan begrunder lærerne, at de tager eleverne med ud af skolen?

De har en forestilling om stedet og et pædagogisk formål
Den pædagogiske anvendelse af dette at tage ud af skolen afhænger af de forestillinger lærerne har om stedet og deres pædagogiske formål med at tage ud.

Lærernes forestillinger
Forestillingerne om stedet bygger på den viden og forståelse, lærerne har om stedet. Viden og forståelse får den betydning, vi tillægger den, i vores særlige kulturelle kontekst (Bourdieu, 1998; Bruner, 1999, 2004). Som en lærer sagde: Altså det der er derude ja det er ægte, mere ægte end når man gør det her ( på folkeskolen TH)….. det er mere rigtigt, mere ægte i hvert fald, mere troværdigt. En anden lærer sagde: Jeg synes det var en god dag. For bare det at komme ud i naturen er godt. Lærerne havde disse forestillinger om stedet. De mente, at det nye sted i sig selv vil berige eleverne med en særlig oplevelse og ekspertise. Denne forståelse af mødet mellem verden og eleverne er socialt konstrueret. Betydningen af dette møde afhænger af den værdi, lærerne tillægger stedet og den forståelse eleverne danner sig af dette møde.

Lærernes pædagogiske formål

Lærerne havde også pædagogiske formål. Med udgangspunkt i deres forestillinger om stedet, havde de nogle læringsmæssige formål med at tage ud af skolen. Lærernes formål deles op i 4 læringsdimensioner: Kognitive, affektive, psykomotoriske og sociokulturelle. Opdelingen er baseret på en kategoriseringsmetode udviklet ud fra en analyse af elevernes tegninger, interview med lærere, interview med elever samt litteraturundersøgelsen. I mange af interviewene med lærerne udtrykte de også en personlig, en praktisk og en logistisk dimension af det at tage ud af skolen, som var vigtig for dem. De ønskede selv at komme til at lære noget nyt. De ville gerne give deres elever de samme gode oplevelser, som de selv havde haft som børn. Det var nemmere at tage ud til et professionelt sted, hvor de havde en masse konkret udstyr, således som naturskolen havde. Det var nemmere at tage ud til et sted, hvor alting var planlagt for dem.

Hvordan støtter lærerne elevernes læring, når de tager eleverne med ud af skolen?

De tre empiriske studier tydede på, at udbyttet af disse ud af skolen aktiviteter afhang af den måde, hvorpå læreren forvaltede sin opgave med at støtte læringsprocesserne.

Nogle af lærerne brugte disse ud af skolen aktiviteter som en del af et undervisningsprogram tilbage på skolen, men spørgeskemaet om den pædagogiske anvendelse af den professionelle naturskole viste, at halvdelen af lærerne ikke brugte besøget som en del af deres almindelige undervisning. Det blev betegnet som en selvstændig aktivitet. De hverken forberedte eller efterbearbejdede turen til naturskolen som en faglig del af deres undervisning tilbage på folkeskolen. Min tolkning af deres måde at bruge aktiviteten var, at de forventede at naturskolen i sig selv skulle kunne undervise eleverne i det emne, de arbejdede med.

Mine analyser af interviewene med eleverne fra første empiriske arbejde tydede på, at elever, der havde efterbearbejdet turen kunne udtrykke en mere dybdegående læringsforståelse af temaet fra ekskursionen end de elever, der ikke havde efterbearbejdet. Denne tendens kan bekræftes af adskillige lignende resultater fra mine litteraturstudier (Anderson et al., 2003; Ballantyne & Packer, 2002; Falk & Balling, 1982; Griffin, 1998a; Henriksen & Jorde, 2001; Orion & Hofstein, 1994; Wolins et al., 1992). De tre empiriske studier afdækkede også lærere, der arbejdede omhyggeligt med at undervise før, under og efter ekskursionerne. De forberedte deres elever og efterbearbejdede ekskursionerne, når de kom hjem. De arbejdede med at stimulere elevernes nysgerrighed og fange deres opmærksomhed før, under og efter ekskursionen. De udfordrede elevernes ideer og fungerede som ressourcepersoner - med materialer, information og arrangementer. De var voksne medundersøgere og sørgede for et støttende læringsmiljø. De var diskussionspartnere og var efterfølgende med til at formulere læreprocesserne.

Konklusion og perspektiver

Lærernes erkendelsesmæssige baggrund, deres formål med at tage ud, og deres opfølgning af aktiviteten udenfor skolen havde betydning for læreprocesserne. Den måde læreren støttede eleverne var vigtig. Hvis læreren brugte det at tage ud af skolen som en undervisningsstrategi, havde det stor betydning for læreprocesserne. Klare mål og konkrete krav til eleverne var vigtige. Men halvdelen af lærerne, som besøgte naturskolen, brugte ikke besøget i deres undervisning tilbage på folkeskolen. Det er min opfattelse, at de derfor ikke udnyttede naturskolens undervisningstilbud optimalt.

Der kunne foreslås forskellige måder at kvalificere en udnyttelse af de professionelle formidlingsinstitutioner, der har mange ressourcer og muligheder for læring.
Det kunne være en mulig strategi at igangsætte og støtte kurser for lærere og lærerstuderende i, hvordan de kunne udnytte de professionelle formidlingssteder optimalt.
Det kunne også være vigtigt at igangsætte og støtte kurser i folkeskolens hverdag, pædagogik og formidling for personalet på de professionelle formidlingssteder.
Læreren er en nøgleperson til at sørge for de bedste læringsrammer for eleverne, men eleverne er nøglepersoner i læringsprocessen.

Litteratur

Andersen, A. M., Breiting, S., Busch, H., Hyllested, T., Nielsen, K., Sølberg, J., et al. (2004). Naturfagsdidaktik som områdedidaktik. In K. Schnack (Ed.), Didaktik på kryds og tværs. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.
Andersen, A. M., Breiting, S., Hansen, J. B., & Nielsen, K. (1995). Naturoplevelser og naturskoleundervisning. København: Danmarks Lærerhøjskole og Friluftsrådet.
Andersen, I. (2002). Den skinbarlige Virkelighed-vidensproduktion indenfor samfundsvidenskaberne. Frederiksberg, Danmark.: Samfundslitteratur.
Anderson, D., Lucas, K. B., & Ginns, I. S. (2003). Theoretical Perspectives on Learning in an Informal Setting. Journal of Research in Science Teaching, 40, 177-199.
Ballantyne, R., & Packer, J. (2002). Nature-based Excursions: School Students´ Perceptions of Learning in Natural Environments. International Research in Geographical and Environmental Education, 11, 3, 218-236.
Bourdieu, P. (1989). Structures, Habitus, Power: Basis for theory for a theory of symbolic power. In Outline of a theory of practice (pp. 159-197): University of Cambridge.
Bourdieu, P. (1998). Practical Reasons (G. S. Randal Johnson, Loïc Wacquant, Trans.). Cambridge: Polity Press.
Brody, M., & Tomkiewicz, W. (2002). Park visitor´s understandings values and beliefs related to their experience at Midway Geyser Basin, Yellowstone National Park, USA. International Journal of Science Education, 24, No 11, 1119-1141.
Bruner, J. S. (1999). Mening i Handling (H. S. Hedin, Trans.): Klim.
Bruner, J. S. (2004). At fortælle historieri juraen, i litteraturen og i livet (S. Søgaard, Trans.). København: Alinea.
Busch, H. (2001). Teknik-og Naturvidenskabscentrenes rolle i naturfaglig undervisning: Danmarks Pædagogiske Universitet.
Coninck-Smith, N. d. (2000). For Barnets Skyld. København: Gyldendal.
Coninck-Smith, N. d. (2003). Barndommens historie-og relevans for pædagogisk sociologi. In I. M. Bryderup (Ed.), Pædagogisk sociologi-en antologi (pp. s.147-s.162). København: Danmarks Pædagogiske Universitet.
Denzin, N. K., & Lincoln, Y. S. (1998). Introduction-Entering the field of Qualitative Research. In N. K. Denzin & L. Y.S. (Eds.), Strategies of Qualitative Inquiry. Thousand Oaks, California: Sage Publications, Inc.
Falk, J. F., Donavan, E., & Woods, R. (Eds.). (2001). Free-choice science education - How We Learn Science Outside of School. New York: Columbia University.
Falk, J. H., & Balling, J. D. (1982). The Field Trip Milieu: Learning and Behavoir as a Function of Contextual Events. Journal of Educational Research, 76,No.1, 22-28.
Falk, J. H., & Dierking, L. D. (2000). Learning from Museums - Visitor Experiences and the Making of Meaning. Walnut Creek, CA 94596: Alta Mira Press.
Furth, H. G. (1976). Piagets teori om erkendelses processen (T. B. o. B. Nortoft, Trans.). København: Rohdos.
Giddens, A. (1990). The Consequences of Modernity. California: Stanford University Press.
Giddens, A. (1991). Modernity and Self-Identity. Standford, California: Stanford University Press.
Griffin, J. (1994). Learning to Learn in Informal Science Settings. Research in Science Education, 24, 121-128.
Griffin, J. (1995). Listening to the Visitors. In A. M. Andersen, K. Schnack & H. Sørensen (Eds.), Science-Natur/teknik, Assessment and Learning (Vol. 22, pp. 165-176). Copenhagen: Royal Danish School of Educational Studies.
Griffin, J. (1996). SMILES-School-Museum Informal Learning Experiences. A teachers guide to planning school visits to museums. Sydney: University of Technology, Sydney.
Griffin, J. (1998a). School-Museum Integrated Learning Experiences in Science: A Learning Journey. Unpublished Ph.D. thesis, University of Technology, Sydney.
Griffin, J. (1998b). Formal Education Groups in Informal Learning Settings: Finding an Effective Balance. Paper presented at the 20th Century Graduates, 21st Century Practice: Museum Studies, Deakin University,Australia.Date: October 9,1998.
Griffin, J. (1998c). Learning Science Through Practical Experiences in Museums. International Journal Scientific Education, 20, 655-663.
Griffin, J. (2004). Research on Students and Museums: Looking More Closely at the Studentts in School Groups. Science Education, 88, Supplement 1, s.59-s.70.
Griffin, J., & Pressick Kilborn, K. (2001). Learning About Teaching Science in Informal Settings. Paper presented at the NARST.
Griffin, J., & Symington, D. (1997). Moving from Task-oriented to Learning-oriented Strategies on School Excursions to Museums. Science Education, 81, 763-779.
Hald, S. A. (1904). Om elementær iagttagelsesundervisning og dens metodik. Vor Ungdom, 26, 241-251.
Hartman, J. (2001). Grundad teori - Teorigenerering på Empirisk Grund. Lund, Sverige: Studentlitteratur.
Haue, H., Nørgaard, E., Skovgaard-Petersen, V., & Thiedecke, J. (1986). Skolen i Danmark 1500-1980érne. Herning, Danmark: Systime.
Hein, G. (1998). Learning in the Museum. London: Routledge.
Hein, G., & Alexander, M. (1998). Museums: Places of Learning. Washington, DC: American Association of Museums.
Henriksen, E. K., & Jorde, D. (2001). High School Students´Understanding of Radiation and the Environment: Can Museums Play a Role? Science Education, 85, 189-206.
Hermansen, M. (2001). Den fortællende Skole: om muligheder i skoleudviklingen (Vol. Bind 1 og 2). Århus: Klim.
Jørgensen, H. (1924). Træk af Naturhistorieundervisningens historie i Danmark. Vor Ungdom, bind 46, 147-157.
Kiesel, J. (2003). Teachers, Museums and Worksheets. Journal of Science Teacher Education, 14, No.1, 3-21.
Kiesel, J. (2005). Understanding Elementary Teacher Motivation for Science Fieldtrips. Science Education, 89(6), 936ff.
Kruse, S. (2002). Naturoplevelsernes didaktik. Unpublished Ph.D. Thesis, Danmarks Pædagogiske Universitet, København.
Kvale, S. (2002). Interview - En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (B. Nake, Trans.): Hans Reitzels Forlag.
Madsen, U. A. (2003). Pædagogisk Etnografi - forskning i det pædagogiske praksisfelt. Århus: Klim.
Nielsen, K., Breiting, S., & Andersen, A. M. (Eds.). (2003). Feltarbejde i biologi- og geografiundervisningen på lærerseminarierne. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.
Nielsen, K. A., & Nielsen, B. S. (2005). Kritisk utopisk aktionsforskning. In T. Beckmann Jensen & G. Christensen (Eds.), Psykologiske og Pædagogiske Metoder (pp. s.155-181.): Roskilde Universitetsforlag.
Nielsen, V. O. (Ed.). (1995). Skolefag i 100 år. København: Danmarks Pædagogiske Bibliotek.
Orion, N., & Hofstein, A. (1994). Factors That Influence Learning During a Scientific Field Trip in a Natural Environment. Journal of Research in Science Teaching, 31,No.10, 1097-1119.
Piaget, J. (1964/1971). Barnets Psykiske Udvikling. København, Danmark: Hans Reitzels Forlag.
Piaget, J. (2003). Intelligens og affektivitet-deres indbyrdes relationer i barnets udvikling (B. K. Andreasen & L. T. Pedersen, Trans.). Århus: Klim.
Reason, P., & Bradbury, H. (2001). Introduction: Inquiry and Participation in Search of a World Worthy of Human Aspiration. In P. Reason & H. Bradbury (Eds.), Handbook of Action Research. London: Sage.
Rennie, L. J., & McClafferty, T. P. (1996). Science Centers and Science learning. Studies in Science Education, 27, 53-98.
Rennie, L. J., & Williams, G. F. (2002). Science Centers and Scientific Literacy: Promoting a relationship with Science. Science Education, 86, 706-726.
Storksdierk, M. (2004, April 1-3.). Teachers´ Perceptions and Practice Surrounding a Field Trip to a Planetarium. Paper presented at the The National Association for Research in Science Teaching (NARST), Vancouver, BC, Canada.
Videnskabsministeriet. (2005). Vild med Viden. København: Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.
Vygotsky, L. S. (1976). Tænkning og sprog I. København: Hans Reitzel.
Vygotsky, L. S. (1978). Mind in Society-The Development of Higher Psychological Processes (Cole, M.,John-Steiner, V.,Sylvia, S.,Soubermann, E. ed.). Cambridge: Harvard University Press.
Vygotsky, L. S. (1982a). Om barnets psykiske udvikling. København: Nyt Nordisk Forlag-Arnold Busk.
Vygotsky, L. S. (1982b). Tænkning og sprog II. København: Hans Reitzel.
Wolins, I. S., Jensen, N., & Ulzheimer, R. (1992). Children´s Memories of Museum Field Trips: A Qualitative Study. Journal of Museum Education, 17, No.2, 17-26.

Hvem, hvad, hvor

Klasse

Lærere

Kolofon

Forfatter
Trine Hyllested, lektor på Holbæk Seminarium og ph.d fra DPU.

Trine Hyllested er uddannet folkeskolelærer, cand.comm. i biologi og naturvejleder. Trine arbejder på Danmarks Pædagogiske Universitet og Holbæk Seminarium. Hun skriver p.t. på sin ph.d.-afhandling fra Danmark Pædagogiske Universitet med titlen: ” Når læreren tager skolen ud af skolen”.

Foto
INSP Media.

Motiv
Udeskolebørn i waders undersøger fjordens liv.

Inspiration og lignende materialer

Lærere

Undervisningsforløb

Skattejagt med kompasgrader

Undervisningsforløb

10 gode grunde til at undervise børn i naturen