Nåletræer - lav din egen nøgle

– lugt, smag og føl dig frem.

Nåle på et grantræ. De lysegrønne dele er unge skud i foråret

Kort beskrivelse

Eleverne undersøger forskelle og ligheder på nåletræer og bruger disse til at sortere kviste af nåletræer og udarbejde en nøgle. Eleverne oplever de enkelte nåletræsarter med egne sanser, sætter ord på deres sanseoplevelser og arbejder med adjektiver.
 

Forberedelse

Tal med eleverne om nåletræer i klassen. Hvilke kender de? Har de nogensinde undersøgt nåletræernes nåle nærmere? Hvad er en nål? Og hvorfor har nåletræerne nåle i stedet for blade? I Baggrundsafsnittet nedenfor kan du finde lidt viden om nåletræer + se links til forskellige nåletræer.
 
Tal også med eleverne om, hvad nøgler til artsbestemmelse er, hvordan de virker - og at de selv skal prøve at lave en nøgle til nåletræer.
 
Sølvgran - eller nobilis - knop
Sølvgran - eller nobilis - har blågrønne nåle og lugter lidt af jul.
Foto: Malene Bendix.
 

Sådan gør du

Undersøg kviste
Udlever bundterne med 4-5 forskellige typer af nåletræ til hver gruppe. Lad eleverne føle, lugte, se på de enkelte arter, og beskrive dem med egne ord på de gule postit lapper. Beskrivelser kan f.eks. være, at nålene sidder i små bundter, at de stikker, at de er lysegrøne, at de lugter af jul. Eleverne skal skrive mindst 3 udsagn om hver art - og f.eks. bruge 4 adjektiver.
 
Fortæl og lyt
Herefter fortæller eleverne fra en gruppe om deres 3 udsagn og de andre grupper skal så finde den rigtige art i deres egne bunker. Dette kan enten foregår to grupper sammen, eller hele klassen. Læreren kan sætte navn på arten, hvis børnene ikke kender dem.
 
Lav en nåletræesnøgle
Til sidst laver eleverne deres egen lille nøgle over de forskellige arter de har fundet. Læreren kan også udlevere en nøgle.
 

Baggrund

Kort om nåleskov
Over halvdelen af det danske skovareal er dækket af nåletræer. Ved skovtællingen i 2000 var der cirka 65 procent nål, men i løbet af de sidste 10 år er der blevet plantet meget løv i stedet for nål, så tallet nu er 52 procent.
 
Rødgran er det mest almindelige træ, men også normannsgran, sitkagran, skovfyr, bjergfyr, sølvgran (nobilis), douglasgran, thuja og taks er plantet mange steder.
 
Nåletræerne har stor økonomisk betydning i skovbruget, fordi de vokser hurtigt og giver fint træ. Det er dog kun skovfyr og taks, som hører naturligt hjemme i den danske natur. De andre arter er indførte af skovbruget.
 
Kort om hvorfor nåle er smarte
Nåletræets blade er nåle. Hvis du kigger nærmere på en nål kan du se, at den ligner et blad, som er blevet rullet sammen fra begge sider. Nåle har forskellige fordele. De er små og kompakte og fordamper ikke meget vand. Udenpå nåle er der en tyk overhud og et tykt lag af voks, som også er med til at formindske fordampning. Det gør at de fleste nåletræer kan beholde deres nåle, selv om det bliver vinter. På den måde kan nåletræerne lave fotosyntese i løbet af vinteren - og samtidig sparer de energi til blade som skal smides hvert efterår. Det er en af grundene til, at nåletræer vokser hurtigt.
 
Løvtræer har større bladareal, men må smide bladene hvert efterår og gå i dvale, fordi de ellers risikerer det man kalder frosttørke. Løvbladene fordamper meget vand - og hvis vandet i jorden er frosset, mens bladene fortsat fordamper vand, så tørrer træet ud.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik, Biologi
Klasse:0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:Skov
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

  • Smågrene af 4-5 forskellige nåletræer, 1 bundt pr 3 elever
  • Blyanter
  • Gule post-it lapper
  • Opslagsbog om træer

Tid

Ca 30 minutter

Undervisningsmål

Fælles mål 2 (uddrag), n/t , efter 4. klasse: kende flere navne på...
Fælles mål 2 (uddrag), n/t , efter 4. klasse:
  • kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper
  • formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser
Fælles mål 2 (uddrag) dansk, efter 4. klasse
  • videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk
  • give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden
  • lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons
  • vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser

Kolofon

Forfatter: Karen Barfod, lektor, University College VIA, ksba@viauc.dk

Foto og redaktør: Malene Bendix.

Ide: Naturvejleder Julietta Pedersen, Skov- og naturstyrelsen vestjylland

Støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.