Naturskov

Her kan du læse om naturskov og urørt skov i Danmark
Ellemose

Hvad er naturskov ?

Gammel skov
Naturskov er skov, der er vokset op af sig selv. Træerne i naturskoven nedstammer fra træer, der er indvandret naturligt til Danmark, med træarter som f.eks. lind, eg, elm, ask, birk, rødel, bævrasp, røn, kristorn, avnbøg, navr og bøg - men ikke gran og ær.
 
Selvsået
Naturskoven kan godt været dyrket - men den må ikke være plantet eller sået af mennesker.
 
Ingen urskov i Danmark
I Danmark har vi ikke noget uberørt naturskov eller urskov, som man også kalder det. Men vi har forskellige former for naturskov.
 

Naturskov er flere ting

Naturskov er en skov, der får lov at passe sig selv - en urørt skov
  • I en urørt skov er der ingen, der fælder træerne. De får lov at vælte om, når de bliver for gamle.
     
  • I en urørt skov er der heller ingen, der henter veddet - det får lov at ligge i skovbunden til glæde for insekter og smådyr, der nedbryder det – og til glæde for de fugle og dyr, der spiser smådyrene.
     
  • I en urørt skov er der ikke nogen, der planter træer. Derfor vil der være træer af mange forskellige arter og mange forskellige højder og aldre. Når et gammelt træ vælter, vil lyset strømme ned til skovbunden – og de frø, der ligger her, vil spire og vokse op i lyset. De stærkeste og hurtigste træer vil overtage pladsen.
     
  • I en urørt skov bliver vandet i skoven ikke ledt væk med grøfter og drænrør. Det får lov at samle sig som småsøer og skovmoser.
     
Naturskov er også skove, som bliver drevet med gamle driftsformer, f.eks.:
  • Plukhugst:
    De skove, der bliver drevet ved plukhugst, bliver dyrket af skovens folk, men på en måde, der tager store hensyn til dyr og planter i naturen. I stedet for at fælde alle træerne på et stort område, som man plejer, ”plukker” skovens folk enkelte træer ud, så skovens klima bliver bevaret. Der hvor et træ er blevet ”plukket” ud, spirer nye træfrø fra skovbunden.
     
  • Stævningsskov:
    I gamle dage var det almindeligt at ”stævne” skoven. Nogle træer skyder det, man kalder ”stødskud”, dvs. lange lige skud fra stubben, hvis de bliver fældet. Eg, ask, el, elm, seljepil, hassel, navr, avnbøg og lind er særlig gode til det. Det udnyttede man i gamle dage, og så brugte man de lange lige skud til hegn, brændsel, redskaber mm. I stævningsskoven er der en helt speciel flora og fauna, som opstår, fordi der kommer lys til skovbunden med korte mellemrum.
     
  • Græsningsskov:
    I gamle dage fik køer, heste og grise lov til at græsse og søge føde inde i skoven. Det satte man en stopper for for 200 år siden, fordi man manglede træ, og dyrene åd de små nye træer, og forhindrede skoven i at forny sig. Græsningsskoven er åben, lys og lun – og her trives mange planter og insekter. I dag får dyr lov at græsse i flere og flere skove, blandt andet fordi de skaber lysninger og åbne områder til glæde for urter, insekter og andre arter.
Børn undersøger vandhul i urørt skov
Rørmosen på Midtsjælland er en skov, der har ligget urørt i mange år, og derfor er der masser af smådyr at kigge på, blandt andet i de mange små vandhuller, som opstår, når man ikke dræner skoven. Foto: Nynne Sørgaard.

Strategi for de danske naturskove

Bevar biodiversitet
I Danmark har vi et ansvar for at bevare den mangfoldighed af dyr og planter, vi har i vores land – det man også kalder ”den biologiske mangfoldighed”.
 
Danmark - et skovland
Før menneskene kom, var Danmark dækket af skov. Derfor er mange af vores oprindelige dyr og planter knyttet til skoven. Vi har i 200 år dyrket skoven meget effektivt, fordi vi havde brug for træ til brændsel og byggeri. Det har været vigtigt for os mennesker, men det er et problem for mange af de oprindelige dyr og planter. Ved at dyrke nogle skovområder mere nænsomt og lade områder være urørt skov, kan vi skabe levesteder for flere dyr og planter, der er truet i Danmark.
 
Naturskove
Naturstyrelsens hjemmeside kan du læse meget mere om urørt skov og se eksempler på skove, der ligger urørt.